Amalie er Jehovas vidne: "Det kan godt være grænseoverskridende at banke på folks dør"

Jeg har det ret afslappet med at sige det til folk. Jeg er 23 år, og har været Jehovas vidne i 23 år. Folk, der har lært mig at kende uden at vide det, kan godt blive overrasket, når jeg siger det, og det viser bare, at jeg er ligesom alle andre. Jeg står bare for nogle andre ting, og lever efter nogle andre normer.

LÆS OGSÅ: 15 ting, der går op for dig, når du er voksen

Jeg mødes med min menighed to gange om ugen, og læser tit i Bibelen, også derhjemme. Jeg har den også på min iPad og telefon, så jeg har den faktisk med overalt. Min yndlingspassage er Matthæusevangeliet, kapitel 6, vers 34, der er god, når jeg bekymrer mig for meget.

Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.

Lørdag formiddag bruger jeg for det meste på at gå ud og forkynde. Det kan godt være lidt grænseoverskridende at gå ud og banke på folks dør, men jeg har jo været vant til det, siden jeg var lille. Hele min familie er Jehovas vidner, og jeg indviede mig selv til Jehova og blev døbt, da jeg var 16 år. Nogle gange kan det godt være svært at skille sig ud, men min tro giver bare en ro og en fred inden i, jeg ikke mener, jeg kan opnå andre steder.

LÆS OGSÅ: "Mænd kan godt få præstationsangst, når de hører, at jeg sælger sexlegetøj"

Når der er nogen inde på arbejdet, der har fødselsdag, kan jeg godt spørge ind til, om de har haft en god dag og, men hvis de fejrer og sidder og spiser kage, vælger jeg at gå væk. Gå ud og printe noget. Ikke demonstrativt, men jeg deler bare ikke deres glæde. Fødselsdage er en hedensk tradition, og derfor har jeg ikke lyst til at være en del af det. Jeg følger de bud, Gud har givet gennem Bibelen. Jeg bliver bedre og bedre til at gøre det diskret, for de skal have lov til at fejre, hvis de har lyst.

Da jeg var yngre, kunne jeg godt komme hjem, efter de andre fra min klasse havde været til fødselsdag og føle mig lidt udenfor. Men så snakkede vi om, hvorfor vi ikke fejrer det. Jeg tror, mine forældre har rustet mig til at være anderledes end de fleste omkring mig, og jeg er generelt et meget åbent menneske. Jeg har også venner, der ikke er Jehovas vidner, men flest der er, nok fordi det er nemmere. Jeg skal ikke forklare en hel masse, da jeg ved vi har fælles værdier og har de samme mål i livet.

- Jeg går ikke ind for sex før ægteskabet. Jeg ved, at jeg ærer Guds navn ved at følge det princip, og jeg tror også, det gavner mig. Jeg gør det ikke, fordi det er nemt. Jeg er single, og det kommer jo nok, hvis det kommer, men jeg har så meget andet i mit liv, der betyder noget.

Jeg har haft et par kærester, og jo, dem har jeg da kysset med. Bibelen er jo ikke så detaljeret, at den siger, at man f.eks. kun må kysse to gange årligt, hvis man ikke er gift. Det er jo op til samvittigheden. Jeg tror på, at Gud har skabt os sådan, at drifterne er en del af os. Men jeg tror også bare at folk i dag glemmer, at man jo også kan tøjle sig selv. Det kan man jo sagtens. Men i dag hersker ånden om, at vi skal være frie og gøre som vi vil, men det kan godt gavne os at have nogle retningslinjer, hvis vi står inde for dem og mener, de er vigtige. Så jo, det kan være svært, men det er noget, jeg ønsker at kæmpe for. Det ville gøre mig mere ked af det, bare at give slip end at lade være.

LÆS OGSÅ: "Hvorfor er en mand en tyr, når han er single, mens en kvinde bare er sørgelig?"

Jeg tror aldrig, jeg har tvivlet, men før jeg besluttede, om jeg ville indvie mig til Jehova, har jeg sat mig ned og sat spørgsmålstegn ved en hel masse. Det, tror jeg, er meget sundt. Eksempelvis det med, at vi ikke må modtage blod. Men jeg har fundet de svar, jeg havde brug for. Og jeg ved, at hvis jeg nogensinde skal vælge i mellem at modtage blod eller dø, ville jeg vælge at adlyde Guds bud. For mig er livet her på jorden ikke det værd i forhold til at blive en del af den nye verden. For Gud er blod helligt, og derfor må vi ikke modtage det. Jeg mener også, at lægevidenskaben er så langt fremme, at jeg slet ikke bekymrer mig om det.

Da jeg var 19 år, var jeg ude for en ulykke, hvor jeg mistede min veninde til druknedøden. Min anden veninde og jeg stod på bredden og så hende forsvinde. Jeg har bebrejdet mig selv, og jeg har været meget trist, men det har også gjort min tro stærkere. Jeg ved, at det ikke er Gud selv, der hersker i denne verden, men derimod Satan Djævelen. Jeg er derfor klar over, at det ikke er Guds vilje, at ulykker som denne sker, men derimod fordi vi er underlagt tid og tilfælde. Jeg ved ikke, hvordan jeg havde haft det i dag uden min tro – uden at vide jeg vil få hende at se igen. Jeg ved ikke, hvordan andre, der ikke tror, kommer videre.

Da jeg begyndte i gymnasiet, tænkte jeg meget over, hvilke situationer jeg kunne blive stillet i, og om jeg havde lyst til det ud fra, hvad jeg står for. Så jeg var ikke rigtig med til festerne. Jeg har da været med til nogle fredagsbarer og hygget mig, og jeg drikker da også vin, når jeg sidder og hygger med nogle venner. Jesus drak også vin. Jeg har ikke en bestemt grænse, men jeg tænker bare over det. Hvis man drikker sig fuld, mister man sine hæmninger, og det har jeg ikke lyst til. Jeg vil gerne gøre det godt. Nogle gange tror jeg ikke, man skal undervurdere, at folk har respekt for, at man vælger at stå for noget. Vi er så bange for at skille os ud i dag, men når der så rent faktisk er nogen, der gør det, så tror jeg det vækker noget respekt. Måske griner de ud ad til, men ind ad til tror jeg det indgyder respekt.

Jeg føler virkelig, at mit forhold til Gud hjælper mig, og det er nok det, mange undervurderer, fordi de ikke er åndelige. Den giver mig en stor ro, og en stor familie. Vi kalder hinanden for brødre og søstre. Men jeg er ikke så meget anderledes end andre. Jo, jeg har min tro, men jeg interesserer mig også for mode, drikker et glas vin med vennerne, og jeg har noget for designerspisestole. Især Børge Morgensen.

LÆS OGSÅ: Cecilie træner Body Fitness: "Min numse forsvandt, og det gjorde ondt, når jeg cyklede, fordi der ikke var noget fedt"

Udelukkelse, kan godt virke sort/hvidt på folk. Det forstår jeg godt. Jeg har haft nogle venner, som har valgt Jehova fra, og det kan være svært, når det er nogen man holder af, men det er jo lige så meget mit eget ønske, ikke at se dem længere. Jeg går meget op i, at jeg gerne vil leve efter det her, så derfor har jeg bare ikke så meget lyst til at omgås dem. Jehovas vidner skal adskille sig fra verden, men ikke gå ud af verden, som der står i Bibelen, for hvis vi kun måtte omgås folk, der gjorde det samme, som vi gjorde, så kunne vi jo ikke være på jorden. Udelukkelsen handler om folk, der har givet et løfte til Jehova og vidste, hvad de gik ind til, men pludselig ikke længere vil have et forhold til Jehova. Og det er lige så meget for at beskytte os selv, at vi ønsker at holde vores menighed ren, og ikke ønsker dem i vores inderste kreds. De måske ser negativt på os, og det kan hive os alle sammen ned.

Det er meget sjældent, jeg oplever, at nogen er sådan rigtigt negative. Det er mest, når jeg er ude at forkynde, jeg godt kan opleve nogle, der smækker en dør eller siger noget. Folk reagerer nogle gange lidt voldsomt. Men når det er nogle, jeg har med at gøre i min omgangskreds, så synes jeg, de er meget forstående og nysgerrige.

Min ambition for fremtiden er, at jeg bliver ved med at gøre mit bedste, og blive ved med at være tro mod Jehova og kæmpe for det, jeg tror på, og så kunne jeg måske godt engang tænke mig at være i pioner-tjenesten (vidner, der går ud og forkynder som hovedbeskæftigelse, red.). Jeg tror bare, jeg gerne vil være et godt menneske, og nå ind til folk.

LÆS OGSÅ: "Når folk bliver forargede over mine vovede billeder, lægger jeg et topløst billede op"

LÆS OGSÅ: "Jeg kan ikke prale af en numse som Kardashian, er jeg så ikke en rigtig kvinde, eller hvad?"

LÆS OGSÅ: De 11 lækreste mænd på instagram med kaffe