21-årige Amanda: Dating handler om at få flest matches og bolle med en lækker person
Amanda Frohn har været single i tre år. I den relativt korte periode har hun erfaret, hvor barsk datingkulturen kan være. Faktisk synes hun, at den er så ”rådden”, at vi er nødt til at ændre måden, vi dater på.
21-årige Amanda Frohn er vokset op i en datingkultur domineret af datingapps. Og hvad der for nogle kan synes som en nem og bekvem måde at møde nye mennesker på, er for Amanda Frohn et sted, hvor det handler mere om, hvor mange matches du får, frem for om det er de rigtige matches – et match, der kan føre til reel kærlighed.
Det er blevet en popularitetskonkurrence, mener hun.
”Vores datingkultur er blevet en ”hookup-kultur”, hvor folk mere leder efter én at mødes med frem for én af ses med fast. Vi gemmer os bag vores skærme, og Tinder er som andre sociale medier et sted, hvor det handler mere om at få flest likes og matches og om at bolle med en lækker person, frem for at finde kærligheden.”
Artiklen fortsætter under videoen ...
Selv har Amanda Frohn været single i tre år og datet mere seriøst de seneste to år.
Annonse
I de tre år, hun har været single, har hun oplevet en del, og den altoverskyggende følelse, hun står tilbage med, er, at der er noget helt galt med vores datingkultur. Vi taler ikke længere med hinanden. Vi ghoster hellere. Og hvis vi endelig kommunikerer med hinanden, er tonen ikke nødvendigvis rar, fortæller hun.
”Jeg vil gerne have, at vi taler pænere til hinanden, at vi lærer at opføre os ordentligt – både på datingmarkedet og på sociale medier. Vi skal simpelthen huske, at der sidder et menneske på den anden side af skærmen,” siger hun.
Amanda Frohn har selv oplevet alt fra tilsvininger i indbakken, til at fyrene, som hun har skrevet med, har løjet om deres alder eller ligefrem ghostet hende. Særligt én episode har gjort indtryk på Amanda Frohn.
”Jeg var på en date med én, og jeg syntes, den var gået rigtig godt. Da vi siger farvel til hinanden på Nørreport, siger han: ”Lad os ses igen”, og jeg bekræfter. Jeg tager med metroen til DR Byen. Det tager cirka et kvarter at nå fra Nørreport til Amager, og da jeg stiger af metroen ved DR Byen, har han fjernet mig fra Snapchat og ghostet mig. Det er altså, efter vi har brugt nogle timer sammen og sovet sammen. Jeg er helt forvirret.
Det, der undrer mig, er, hvorfor han ikke bare siger noget, da vores veje skilles: ”Det har været hyggeligt, men lad os holde det ved dét”. Eller han kunne have skrevet en besked, hvor der stod: ”Hey, jeg syntes, det var hyggeligt, men jeg søger ikke noget seriøst.” Så havde han ikke engang skulle konfronteres med mig. Det havde været så nemt for ham. I stedet for ghoster han mig,” forklarer Amanda Frohn.
”Du føler ikke den samme forpligtigelse”
Trods et vælg af datingapps har vi aldrig haft så mange singler i Danmark. Singler, hvoraf flertallet ville ønske, de havde en kæreste. Det viser en undersøgelse foretaget af datingappen Happn.
Annonse
Men hvorfor er det sådan, når det aldrig har været nemmere at få kontakt til nye mennesker og potentielle matches via en datingapp som fx Tinder?
Ifølge sexolog og parterapeut Daisy Løvendahl er det, fordi vi ikke føler den samme forpligtigelse over for hinanden, når vi mødes via en app.
”Mens størstedelen i dag dater digitalt, var det helt anderledes for bare 20 år siden. Dengang var vi en del af et mindre samfund, hvor alle mere eller mindre kendte alle. Man gik til de samme fester, man var måske på en eller anden form for ungdomsuddannelse, eller man mødtes på den lokale hver lørdag, fordi det var det sted, der var.
De mennesker, man mødte, havde man altså sociale bånd til. Forstået på den måde, at hvis du mødte én, så var det nærmest stensikkert, at hans forældre boede fire gårde længere henne, eller at din søster kendte hans fætter,” forklarer hun.
Annonse
Vi datede altså i kontekster, hvor det var nogen, man kendte, eller nogen, der kendte nogen. Og det er dét, der er fundamentalt anderledes ved datingapps, mener Daisy Løvendahl.
På datingapps bliver vi præsenteret for et langt bredere udvalg af mennesker, som vi ikke har de samme sociale bånd til. Du kan godt matche med én og siden finde ud af, at du fx kender hans tidligere kollega, men logikken på datingapps er anderledes – det er algoritmer, der styrer, hvem du møder, forklarer hun.
”Sociale bånd gør, at du føler en større tilknytning til de mennesker, du møder. De binder os sammen. Og når vi befinder os i nogle fællesskaber, gælder der på en eller anden måde nogle andre ”regler”, end på datingapps, hvor der ingen umiddelbar tilknytning er. Du har en anden forpligtigelse, hvis du ved, at ham, du har udset dig, fra det lokale håndboldholds lillesøster går i klasse med din kusine. For sandsynligheden for, at I mødes igen, er ret stor, og derfor opfører du dig ordentligt,” fortæller Daisy Løvendahl.
Det kan også være med til at forklare, hvorfor vi i stigende grad ghoster hinanden, hvis vi ikke lige føler, kemien er der. Fænomenet er kommet med den digitaliserede verden, mener parterapeuten.
”Det er langt nemmere at ghoste dit Tinder-match. Du føler ikke den samme forpligtigelse, fordi sandsynligheden for, at du møder vedkommende i virkeligheden, er mindre.”
På den måde er de sociale bånd med til at fastholde os på et vist niveau af moral, etik, opførsel, næstekærlighed, ordentlighed og forpligtelse, forklarer Daisy Løvendahl.
”Derudover lægger datingapps mere op til, at du kan pick and choose – og det er langt nemmere at swipe videre og ghoste, end at sætte sig ned ærligt og udtrykke, hvordan man har det. Det kræver et aktivt tilvalg at udtrykke sig følelsesmæssigt nuanceret overfor et menneske, man ikke kender. Det er helt fundamentalt, at vi mennesker ikke er særlig gode til at sige det, der er svært, men jeg synes selvfølgelig, at vi skal øve os.”
Teflon eller ej
Spørger du Amanda Frohn, hvordan de ubehagelige datingoplevelser har påvirket hende, kommer svaret prompte: ”Jeg er lavet af teflon.”
Det er noget, hendes forældre har lært hende; at hun skal lade al skidtet prelle af, men selvom hun forsøger sit bedste, er det ikke altid lige let. Det gør indtryk, når man bliver valgt fra uden en egentlig begrundelse.
”Mine forældre har heldigvis lært mig fra barnsben at være som teflon, når jeg møder modstand, men det påvirker mig alligevel lidt. Det bliver sværere at åbne sig over for nye personer, når man har oplevet at blive kasseret af én på den måde, efter man har åbnet op. Så har jeg ikke på samme måde lyst til at være sårbar over for en ny person,” forklarer Amanda Frohn og fortsætter:
”Du bliver mere tilbageholdende, og jeg tror også, at jo længere tid du er på datingappmarkedet, jo mere følelseskold bliver du i forhold til at finde kærligheden. Du vænner dig til at blive behandlet på den måde. Det bliver hverdag, og til sidst tager du ikke noget ind. Og sådan skal det helst ikke blive. Man skal gøre sig umage for at finde kærligheden.”
For at hjælpe sig selv til ikke at tage de grimme oplevelser for meget ind, har Amanda Frohn oparbejdet en strategi.
”Jeg sletter især rigtig grimme beskeder. På den måde bekræfter jeg over for mig selv, at det ikke skal gå mig på – ellers kan sådan én ødelægge min dag, og det skal den ikke. Men jeg sletter faktisk også gamle matches og beskeder, som ikke længere er relevante. Jeg gider ikke have dem liggende.”
Og så virker en god peptalk altid, mener Amanda Frohn.
”Hvis jeg har været på date med én, og jeg ikke hører fra vedkommende igen, så husker jeg altid at sige til mig selv: Jeg er en person, der skal rummes, og jeg fylder ret meget i et rum, og det er ikke alle personer, der kan det. Er det tilfældet her, så er det heller ikke én, jeg skal være sammen med, for så er det bare ikke det rigtige – hverken for ham eller mig. Og det vil jeg ikke lade mig gå på af, fordi det er dem, der mister noget. Og det er vigtigt at huske sig selv på, at det er their loss. Man må sgu gerne være lidt selvglad, når man dater.”
Den gammeldags facon
I perioder, hvor det hele har været for meget, har Amanda Frohn slettet sine datingapps. Alligevel er hun vendt tilbage – igen og igen. Særligt når hun keder sig, swiper hun på Tinder. Det er tidsfordriv, forklarer hun.
For et halvt år siden fik hun så alligevel nok. Hun gad ikke længere tage del i datingkulturen, som den er, og skrev således et debatindlæg i Politiken, om hvor ”fucking træt af datingkulturen”, hun var.
Siden blev hun inviteret i Go’ Morgen Danmark på TV 2 for at medvirke i et eksperiment i tre uger. Eksperimentet gik ud på, at Amanda Frohn skulle slette alle sine datingapps og date på den gammeldags facon. Hun skulle altså kun date folk, hun mødte i den virkelige verden.
Det var et opråb fra Amanda Frohns side, men også et ønske om at møde mere ægthed.
”Præcis som med alle andre sociale medier, er det ikke virkeligheden, du poster. Selv lægger jeg typisk et billede op af mig selv, hvor jeg synes, jeg er pæn, men det er ikke hele virkeligheden. Det er mere et katalog, hvor du viser den bedste udgave af dig selv.
Jeg sammenligner det lidt med et IKEA-katalog, som du kigger igennem, fordi du er på udkig efter en ny sofa. Du bladrer … det er en pæn sofa, den der er ikke helt så pæn, sofaen dér ser hård ud, og den anden passer bare ikke til mit hjem. På samme måde vurderer vi hinanden – udelukkende baseret på udseendet og ikke på, hvem vi er som mennesker.”
Men er det så den eneste vej frem, for det kan godt synes lidt uoverskueligt, når nu alting foregår på datingapps? Blikket rettes mod Daisy Løvendahl.
”Det er vigtigt for mig at sige, at jeg intet har imod datingapps – og at jeg i min praksis har mødt mange, som har fundet hinanden på fx Tinder. Men jeg tror, det er sindssygt vigtigt, hvis man vælger at date igennem apps, at man gør sig det meget klart, hvad man egentlig ønsker med det: Hvor meget af dig selv giver du, hvad forventer du … Min oplevelse er, at rigtig mange yngre mennesker når at bygge så mange forventninger op, fordi man skriver sammen, og så falder det hele til jorden, når man så møder hinanden.
Du mangler nemlig at se, hvordan vedkommende agerer i virkeligheden, hvad det er for et menneske, du er sammen med– for det ser du ikke på Tinder. Og det tror jeg er sindssygt vigtigt.”
Hvad gør vi herfra?
I løbet af de tre uger, hvor Amanda Frohn er med i Go’ morgen Danmarks eksperiment, når hun aldrig at møde en, hun skal på date med.
”Jeg syntes, det var grænseoverskridende at skulle gå op til en fyr og spørge til hans telefonnummer,” forklarer hun.
Det er, ifølge Daisy Løvendahl, slet ikke er så underligt.
”Der sker det, at når alle begynder at date via apps, er det den måde, man orienterer sig på, og så holder man automatisk op med at kigge sig rundt i auditoriet eller i sportshallen, på arbejdspladsen eller i privatsfæren. Så sidder man pludseligt i byen og kigger på, om der er nogen på Happn, man kan matche med, frem for at kigge lidt længere ned ad baren. På den måde har teknologien formet vores måde at danne relationer på.”
Men datingappsne har ikke kun dårligdomme med sig, fastslår Daisy Løvendahl. Det er fx et virkelig godt værktøj til at facilitere møderne – og så er de gode, hvis man er på udkig efter sjov og ballade.
”Jeg tror, de er kommet for at blive, og det er okay. Vi skal bare være superopmærksomme på, hvad det er, de kan, og hvad de ikke kan. Det lyder så dejligt, at man kan ligge derhjemme og scrolle sig frem til sit livs kærlighed, men det kræver langt mere af os, end vi tror. Man spiller ikke med sig selv som indsats på samme måde, som man gør med nogen, man har en forpligtelse til. Og det er også derfor, jeg tror rigtig meget på, at vi skal tilbage til at møde hinanden i nogle andre kontekster,” slutter hun.
Selvom Amanda Frohn ikke møder nogen, mens hun dater i virkeligheden, er det en øjenåbner; en tiltrængt pause, som får hende til at træde to skridt tilbage og genoverveje brugen af apps. Og så må kærligheden komme, når den kommer.
