63-årige Bettina blev anerkendt på tv for sit slid: “Jeg forsøgte ikke at græde”
Børn er ikke pyntedukker, mener Bettina, som blev mormor for to år siden og nu skaber børnetøj til vilde og legende unger. Selv er hun en rationel forretningskvinde – men hun måtte give tårerne frit løb, da hun endelig blev anerkendt for sit slid.
Det var med bankende hjerte, at 63-årige Bettina Foltinger i februar stod i studiet foran fem sultne ”løver” i DR-programmet 'Løvens Hule'.
Med i studiet havde hun sin datter og sit toårige barnebarn Walter, som var iklædt mormors eget tøj, Little Savage, fra top til tå. Walter går også klædt i sin mormors tøj til hverdag, og det er noget, der glæder Bettina.
"Det var overvældende for mig at blive mormor for to år siden og fik mig sådan til at mindes dengang, mine egne børn var små; den måde, de sover på; alle de små ting, som betyder så meget," siger hun.
"Det er så dejligt at se, hvordan Walter trives i det tøj, jeg har skabt."
Og Bettina har fat i noget med sit børnetøj. I hvert fald gik hun hjem med en investering på hele 400.000 kroner fra investor Anne Stampe, én af de fire ”løver” i studiet.
Bybørn i uld
Vi besøger Bettina i hendes butik i København, hvor Walther pryder væggen på et stort billede, siddende på en trehjulet cykel iført Bettinas uldtøj. Og det er netop med tanke på bybørn som ham, at Bettina skaber sit tøj til vilde unger.
"Jeg synes, det er vigtigt, at børn mærker naturen på kroppen, også bybørn," siger hun.
"Der er mange børnefamilier i byerne, og ikke så mange af dem flytter ud som før i tiden. Når naturen ikke er omkring dem, må man give dem en sanselig oplevelse gennem tøjet – og det kan ren uld."
Bettinas passion for naturmaterialet er til at mærke, og den har da også eksisteret i over 20 år og opstod, da hun boede i Australien med hele familien.
"Jeg har altid været fascineret af kvalitet, både i tøj og ting til boligen, og den uld, de australske merinofår producerer, er virkelig af højeste kvalitet," siger hun og fortsætter:
"Samtidig er jeg minimalist. Hvorfor have en kande til mælk, én til vand og én til te, når man kan nøjes med at have en kande til det hele? Den tankegang har jeg overført til Little Savage – med mange funktioner i ét stykke tøj."
Overflødige sløjfer
Da Bettina vendte hjem fra Australien, havde fascinationen af merinould plantet et frø hos hende. Men det forblev tanker og drømme, og hun fik et nyt lederjob – men kunne alligevel ikke slippe forestillingen om at skabe noget af ulden.
For fire år siden sagde hun derfor jobbet op og grundlagde Little Savage.
"Det var faktisk ikke svært for mig," siger hun. "Og tilfældigvis blev der et butikslokale ledigt i indre København, tæt på hvor jeg bor."
Bettina kiggede nærmere på børnetøjsmarkedet, blandt andet ved besøge forskellige messer, og her blev hun bekræftet i, hvor lidt hun bryder sig om det overpyntede børnetøj med sløjfer og tyl, som hænger i store mængder side om side.
"Hvorfor skal børn i dag nærmest klædes ud?" spørger hun. "Det er jeg grundlæggende imod. Børn skal have lov at være børn og have det godt i det tøj, de har på. Og hvorfor har vi sådan et spild i tøjindustrien? Folk køber en masse på outlet, og kollektioner bliver skiftet ud hver sæson. Det er fuldstændig skørt."
Lille ballademager
Navnet på Bettinas børnetøjsmærke er en modreaktion på alt det pæne og pyntede i børnemoden. Det betyder noget i stil med “lille ballademager”, og logoet, som Bettinas datter har designet, er en slangebøsse.
"For mig betyder navnet, at børn skal have frihed til at være sig selv og ikke udstilles i pænt tøj for forældrenes skyld," forklarer Bettina.
"De skal tages seriøst i deres måde at lege på ved at have behageligt tøj på. Jeg kan godt huske, da jeg selv var barn og skulle sidde pænt og ikke krølle kjolen. Jeg ser Little Savage som en del af en pædagogisk tilgang til børn, hvor de godt må være vilde."
I februar blev det afsnit af 'Løvens Hule', som Bettina deltager i, vist. Selv om hun kun er på skærmen i omkring ti minutter, blev hun grillet foran ”løverne” i studiet i over halvanden time. Det ser man blot ikke i det færdigklippede program. Med det faktum in mente forstår man bedre Bettinas følelsesladede reaktion til sidst i programmet.
63 og usynlig
"Det var en kæmpe forløsning for mig, da Anne Stampe gerne ville investere i Little Savage," husker hun.
"Jeg havde forberedt mig fra marts til august, hvor programmet endelig blev optaget, og jeg er ellers et meget rationelt menneske, men jeg kunne slet ikke styre tårerne i studiet."
Bettina blev selvfølgelig rørt over selve investeringen efter at have knoklet i fem år med firmaet, men hun blev også bevæget over noget andet: At hun som kvindelig iværksætter i en alder af 63 år kan bruges til noget.
"Jeg forsøgte virkelig at tage mig sammen for ikke at græde. Men det er det med at blive bekræftet. Jeg nærmer mig midt-60’erne og føler mere og mere, at jeg forsvinder i gadebilledet. Så det gav mig et kæmpe boost," forklarer Bettina og fortsætter:
"Det har været en meget personlig proces at sige mit job op og skabe mit eget. Nu handler det mere om mig selv, end da jeg var ansat. Det handler om mig selv og så om tøjet, selvfølgelig," siger Bettina, som nu har endnu en lille ballademager, hun kan klæde i merinould fra top til tå.
Hun er nemlig lige blevet mormor igen, for Walter har fået en lillesøster.