Livet som pensionist har fået Birgit Aaby til at erkende, at hun er helt færdig med især to ting
Birgit Aaby befinder sig i begyndelsen af en ny livsfase. Den hvor man ikke arbejder, går tidligt hjem fra en god middag og faktisk bare gerne vil være sammen med ungerne.
Mit første minde
"Vi boede i et etagebyggeri i Aabyhøj, da jeg var lille.
Jeg kan huske, at min mor engang havde brækket benet til en fodboldturnering i gården, og da hun senere skulle med sit gipsben op på tredje sal, hvor vi boede, skulle jeg hjælpe hende.
Jeg har nok været tre-fire år, og det var et bøvl at få hende derop. Min mor var kun 18, da hun fik mig, og min far var musiker og spillede trommer. Jeg var et meget genert barn, der tit stod i et hjørne uden at tale med nogen."
Min første skoledag
Annonse
"Vi flyttede til Aalborg, da jeg skulle starte i skole, men jeg kan ikke huske min første skoledag der. Det kan jeg bedre på Mors, hvor vi flyttede til, da jeg skulle starte i 5. klasse.
I hvert fald kan min klassekammerat Bettina, som den dag i dag er min veninde, huske, at hun har stået og kigget ud ad et vindue og set en rødhåret pige stå i skolegården i grå fløjlskassebukser. Jeg lignede en komplet idiot. Jeg var et grimt barn, men jeg blev aldrig mobbet, men jeg var heller aldrig hende den seje.
Jeg var dog vildt glad for at gå på den skole, for jeg havde de bedste lærere. Hold fast hvor var jeg glad for at gå der. Jeg drømte om at blive enten psykolog eller tandlæge, uden at jeg aner hvorfor. Jeg kunne jo ikke vide dengang, at jeg slet ikke gad få en uddannelse, da den tid kom. Senere begyndte jeg også at pjække meget og blev smidt ud af et par skoler."
Min første kærlighed
"Det var Peter fra Mors. Jeg var 13-14 år, da vi blev kærester, og jeg var SÅ forelsket i ham. Han var mit første kys, og det foregik helt klassisk i et legehus på en legeplads. Det var bare wauw!
Det var faktisk også ham, jeg havde sex med for første gang, og det foregik på en madras, som lå på bunden af en tom swimmingpool, men vi var jo så unge, at vi slet ikke kunne finde ud af, hvordan man gjorde. Mine forældre vidste ikke noget om det her. Jeg talte aldrig med dem om den slags. Jeg tror, vi var kærester i to år, indtil han flyttede, og jeg aldrig hørte fra ham igen."
Mit første job
Annonse
"Jeg arbejdede som barnepige for et par, der havde en kiosk på Mors. Så passede jeg lille Adam og hjalp til i kiosken samtidig. Senere blev jeg flaskepige i Brugsen, som lå på havnen, og der fik jeg eddermame slæbt nogle kasser øl.
Jeg havde også andre job, som for eksempel at hjælpe min far i hans butik, der solgte bådudstyr på havnen.
Min far sejlede hele livet og var også tæt på at komme med til OL på et tidspunkt. Hele vores liv var på vandet, for hver weekend var der kapsejlads, og ellers var vi bare ude at sejle. Jeg sejlede også meget selv dengang, og det savner jeg virkelig. På Mors var man jo tosset, hvis man ikke havde sin egen båd, men da jeg flyttede til København, fik jeg et chok over priserne på en bådeplads, og så stoppede jeg."
Min første hjertesorg
Annonse
"Det var Carsten, som jeg var kærester med på Mors. Jeg var simpelthen så forelsket i ham, og da jeg var 17-18 år, købte vi hus sammen på Jasminvej, for når man bor på Mors, går man tidligt i gang.
Jeg troede, vi skulle være sammen resten af livet, mig og Carsten, men vi nåede kun at bo i huset et år, så var han sammen med Bettina nede fra Sportmaster. Jeg døde næsten af sorg. Jeg græd og græd og måtte tage hjem til min mor, som gav mit noget beroligende. Til sidst besluttede jeg mig for at tilgive ham og ikke gå fra ham, men da jeg spurgte ham, om vi skulle prøve igen, ville han ikke. Det var jo dobbelt op på træls.
Så tog jeg på en bådudstilling i Kolding sammen med min far, og der mødte jeg ham, som blev far til min første søn. Dengang skulle jeg have en mand ved min side. Jeg er født i tvillingens tegn, så jeg havde det sådan i mange år. I dag er det anderledes, jeg skal være rigtigt forelsket i en mand for at være sammen med ham. Jeg skal ikke bare have en mand for at have en mand."
Min første skideballe
"Lige da jeg flyttede til København, stod jeg og Bettina i tøjbutikken Kig Ind på Strøget. Efter 14 dage blev jeg smidt ud på røv og albuer af hende, der havde forretningen, fordi jeg var dårlig til arbejdet. Jeg glemmer det aldrig.
Men jeg tænkte: ”Nu skal jeg vise hende, at jeg er god nok.” Sådan er jeg stadig. Jeg kan blive en djævel, når folk siger: ”Det kan du ikke.” Det er mit drive, og det er sådan, jeg skabte mit firma."
Mit første barn
"Århhh Kasper! Ham fik jeg, da jeg var 21, og selv om jeg lignede en flodhest, da jeg ventede ham, elskede jeg at være mor. Jeg drømte om at blive en familie med hus, hund og Opel Kadett.
Kasper var simpelthen så nem og fin, og han lavede aldrig noget, han ikke måtte, men jeg skal da love for, at jeg fik min sag for med nummer to og tre. Jeg var så lykkelig og drømte ikke om andet. Jeg boede med Kaspers far i Viby, arbejdede med rengøring og salg og tjente 11.000 kroner om måneden. Uden pjat … mit liv peakede i den periode. I dag er Kasper gift og har to børn, og han har aldrig slået sig løs i byen. Han er så stabil, solid og ordentlig. Hans far og jeg blev skilt, da Kasper var fem år, og så blev jeg selvstændig.
Siden da har alt ændret sig. Jeg fik to drenge til, blev direktør for Lyngby Boldklub og kom med i Løvens Hule. Der er altså et stykke vej fra en Kadett i Viby til Løvens Hule. Nogle gange kan jeg godt tænke: ”Hvad skete der lige? Hvordan kom jeg fra det ene til det andet?” Jeg er jo ikke noget specielt, så hvordan gik det lige til, at jeg endte med at cykle sammen med statsministeren – med Lars Løkke – i Hareskoven, og at vi spiste franskbrødsmadder i hans køkken bagefter? Det er beviset på, at alt er muligt."
Mit første alderstegn
"Det var mine knæ, som begyndte at gøre ondt, og jeg kan ikke længere løbe eller slæbe ting, som jeg kunne engang. Det har været en vild proces for mig at acceptere, at jeg er ved at blive gammel, og det har taget noget tid, for jeg synes, det er forfærdeligt. Jeg fik også rynker og blev tyk, og det gjorde noget ved min psyke, at jeg pludselig ikke længere kunne passe mit tøj.
Nu er jeg nået frem til den tanke, at jeg ikke længere kan stå i byen om aftenen. Nej, jeg er en bedstemor, som skal blive hjemme. Det var en hård erkendelse, men jeg har accepteret, at jeg ikke længere skal gå til fester og drikke mig fuld. Jeg vil faktisk også hellere sidde i mit sommerhus med ungerne. Jeg har jo prøvet at rende rundt og være smart i en fart med alle de rigtige mennesker.
Forleden var jeg ude at spise med Helle Thorning og Tommy Ahlers, og vi måtte skuffe ham med, at vi er to gamle damer, som skal hjem og sove klokken 22. Jo, jo, vi går ud og spiser, men vi går tidligt hjem."
Min første succes
"Det er mit firma Combi Service. Det startede med, at jeg bare gjorde rent i en bager, og nu er det en stor virksomhed med 250 ansatte og et stort overskud. Det firma har givet mig vished for, at jeg er god nok. I starten tænkte jeg hele tiden: ”Synes I nu, at jeg er god nok? Ser I mig? Ser I, hvor dygtig jeg er?” Men i de senere år har jeg ikke længere været i tvivl: Jeg er god nok. Det syntes jeg ikke før i tiden, for jeg var jo en grim pige med rødt hår og ingen uddannelse. Jeg stræbte efter at blive set.
Nu er jeg gået på pension, og jeg laver ikke en skid. Jeg er sammen med mine børnebørn, går lange ture og sover længe. Det har taget mig et år at acceptere, at jeg ikke skal noget, men jeg gik på pension som 55-årig, fordi jeg var færdig med at pisse rundt og søge anerkendelse. Nok er nok."
