Birthe husker julen i 1930’erne: ”Gav man børnene dét i dag, ville de tro, at man ikke var rigtig klog”
Nogle ting ændrer sig aldrig, for vil der ikke altid være juletræ, andesteg og knas i julen? Og så alligevel. Tre kvinder fortæller, hvordan julen forløb i det årti, da de var børn. Her kan du møde Birthe, som var barn i 30’erne.
Der er én jul, Birthe særligt husker. Hun var fem år og flyttet med sin mor og lillebror til Herning (hendes far har hun aldrig kendt), hvor resten af familien boede.
"Jeg så, at der lå en lillebitte pakke under træet til mig, og jeg var helt syg for at få den. Da de endelig gav mig lov til at åbne den, lå der et par dukkesko til en stor dukke i. Men jeg havde ikke en stor dukke," mindes Birthe, som derfor byttede gaven med en kusine.
"Men pludselig kom naboen ind og sagde, at der var kommet en pakke til Birthe. Den var fra min moster og onkel, der havde et pensionat i København og derfor ikke var med til jul i Herning. I pakken lå en stor dukke," fortæller Birthe, som havde held med at bytte gaven tilbage, så den store dukke kunne få sko på.
Beskedne godter
I skolen lavede børnene guirlander i december og fik læst en historie op hver dag, og den sidste dag inden juleferien samledes man i gymnastiksalen og sang julesalmer.
Annonse
Salmerne kunne Birthe, for hendes mors familie var religiøs og kom i en frikirke. I søndagsskolen var der juletræsfest, og alle børnene sang salmer og fik godteposer.
"Det var en pose med et æble og en appelsin og måske et par flødekarameller i. Hvis man gav børn det i dag, ville de tro, man ikke var rigtig klog," smiler Birthe.
Alle vers
Juleaften var familien hos de religiøse bedsteforældre.
"Vi var altid i kirke og bad også bordbøn, inden vi spiste. Først fik vi risengrød for at spare lidt på flæskestegen, og både børn og voksne fik nisseøl til. Bagefter stod bedstefar i sit mørke tøj og læste Juleevangeliet højt. Det var så langt, så langt," siger Birthe.
Efter flæskestegen gik hendes mor og bedstemor i køkkenet for at rydde op, mens bedstefar tændte lysene på juletræet i stuen. Børnene, som endnu ikke havde set det pyntede træ, sad i spisestuen, indtil dørene blev åbnet.
"Så skulle vi ellers synge alle vers af alle salmer. Den sidste var Højt fra træets grønne top, og så vidste man, at der snart var gaver," siger Birthe.
Annonse
"Gaverne var små dengang, men jeg fik nok lidt ekstra, fordi jeg var en af de yngste. Bagfter fik man min mors hjemmebagte julesmåkager, og så var det tradition, at vi fik en halv appelsin med en sukkerknald i."
Varme mursten
En anden jul, Birthe husker tydeligt, var, da hun og hendes bror kom hjem til en seddel om, at deres moster var i gang med at føde. Det var 21. december, og den aften bestod aftensmaden af en fedtemad, inden de to børn blev sendt i biografen for at være beskæftiget, mens deres mor var hos den vordende ditto.
"Min moster fødte min kusine den aften," smiler Birthe.
Annonse
"Hun vejede vist kun omkring 1.300 gram, og dengang var der jo ingen kuvøser, så min onkel og bedsteforældre lavede en lille seng til hende med varme mursten i bunden. Men jeg fik en kusine i julegave, og jeg har hende endnu."
