Er jeg grådig over for min kone?
De penge, som min kone arver fra sine forældre, bliver omtalt som "hendes penge", selvom vi altid har skullet forholde os til "vores penge" gennem vores lange ægteskab. Jeg vil ikke lyde grådig, men jeg er bange for, at pengesummen udviser en mistillid til mig, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om arv og fællesøkonomi
Min kone og jeg er begge midt i 50’erne. Vi har været gift i mange år, har to dejlige børn og er stadig glade for hinanden.
Vi har alle dage haft 100 procent fælles økonomi, og vi er begge glade for den ordning. Selvom jeg har en væsentligt højere løn end hende, har det aldrig spillet nogen rolle i vores forhold. Vi deles om tingene.
Ved en tilfældighed hørte jeg så, at mine svigerforældre har lavet et testamente, som giver min kone særeje på den arv, som indenfor overskuelig fremtid bliver hendes. Vi har i vores lange ægteskab altid kun skullet forholde os til "vores penge", men nu skal vi så åbenbart også til at forholde os til en størrelse, der hedder "hendes penge", men ikke noget der hedder "mine penge", selvom jeg gennem årene har slæbt hovedparten hjem.
Størrelsen på arven, som min kone står til at modtage, kender jeg ikke, men jeg vurderer, at den nok udgør ca. 20 procent af den fælles formue, vi har i forvejen. Arven vil altså påvirke, men ikke fundamentalt forandre vores liv. Vi har aldrig været nidkære med, hvad den anden brugte penge på, men jeg ser en risiko for, at det kunne snige sig ind nu.
Emnet er prekært, og jeg har endnu ikke nævnt mine tanker for min kone, for jeg vil ikke lyde grådig, og jeg forstår jo godt de gode intentioner, mine i øvrigt søde svigerforældre har haft ved at ville sikre deres datter. Men jeg irriteres altså over den mistillid til mig, der ligger i særejet. Er jeg for galt afmarcheret med disse tanker?
Annonse
Vibeke Dorph råder til dialog
Nu er jeg jo ikke jurist, så alt det økonomitekniske må du tale med en sådan om. Til gengæld kan jeg dele de tanker med dig, som jeg gjorde mig, da jeg læste din mail.
Her vil jeg skynde mig at skrive, at nej, jeg synes overhovedet ikke, at du er nøjeregnende eller grådig, jeg forstår tværtimod dit dilemma til fulde. Selv er jeg af den overbevisning, at penge og økonomi er et emne, som vi skal tale helt åbent om. Gør vi ikke det, så går der følelser i penge, og det er her, det bliver farligt.
Som f.eks. i din situation, hvor du sidder med en blandet følelse af, at du lidt bliver snydt, alt imens du skammer dig over at føle netop sådan. Det sidste skal du stoppe med og i stedet fokusere på, at du og din hustru får tingene løst, så også du bliver tilsvarende tilgodeset økonomisk. Hvordan I gør det, må I tale jer frem til.
Husk så også på, at du ikke må bebrejde dine svigerforældre, at de har handlet, som de har gjort. For det er deres penge, og de er derfor i deres gode ret til at gøre med dem, som de nu finder bedst – deres disponering er i øvrigt ret så normal. Det fordrer så bare, at også du bliver tilgodeset.
Skynd dig derfor at få talt med din hustru om, hvordan I griber sagen an, så pengeproblemet ikke kommer til at fylde unødigt i jeres forhold.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
