Jeg er 27 år og føler mig udstødt af mine søstre
Jeg er midterbarn i en søskendeflok på tre søstre. Efter vi alle er blevet voksne, hænger mine søstre stadigvæk hænger fast i, hvordan jeg var som barn, og det gør ondt, fordi jeg har ændret mig, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om søstre, som rotter sig sammen
Jeg skriver til dig, fordi jeg altid bliver ked af det, når jeg er sammen med mine to søstre. Jeg har en storesøster og en lillesøster, hvilket jo gør mig til midterbarnet. Jeg havde som barn en kort lunte og blev hurtigt sur, hvis jeg ikke fik min vilje. Efter jeg er blevet voksen, er jeg dog den af os, som har mest tålmodighed. Alligevel laver mine søstre jokes med mig om dengang, jeg var barn og blev sur, og jeg får altid at vide, at jeg er mærkelig. De rotter sig også altid sammen mod mig. Det er, som om de ikke har set, at jeg er blevet voksen.
Jeg elsker begge mine søstre utrolig højt, men jeg bryder mig på ingen måde om at være sammen med dem på samme tid. Det sker også tit, at de snakker om noget, og hvis jeg spørger dem om, hvad de taler om, så får jeg at vide “Nå, men du var der jo ikke, så det er lige meget”. Det gør mig utrolig ked af det ikke at blive inddraget i deres samtale. Jeg er 27 år og har lært mig selv at skjule mine følelser, så de ikke ser, hvor ked af det jeg bliver, for når jeg viser, at jeg er ked af det, så får jeg at vide, at jeg er for følsom og ikke kan tåle noget. Jeg synes selv, at jeg kan tåle meget, men det gør ondt, når det går ud over mig hver gang, og at mine søstre ikke forstår mig. Det gør ondt, at de ikke ser, hvilken person jeg er, men i stedet hænger fast i den, jeg var som barn. Hvad kan jeg gøre for at få det bedre med dem, når vi er sammen alle tre?
Vibeke Dorph om egne mønstre og mindreværd
Nu tænker jeg, at I tre søstre nu er voksne mennesker, og at det vil være godt for jer, hvis I fik løsnet lidt op for de roller, I vist alle tre hænger lovlig godt fast i. Her skal du huske på, at vi ikke kan lave om på hinanden, vi kan kun lave om på os selv, så det er derfor også hos dig selv, du skal starte. Prøv at observere dig selv, næste gang du er sammen med dine søstre, som var du en udefrakommende detektiv, der kan se jer alle tre udefra, men også se direkte ind i dit følelseshav. Hvordan agerer du i forhold til dine søstre? Er du allerede i forsvarsposition, fra det øjeblik I mødes? Sidder du og leder efter små og alt for velkendte tegn på, at de er ved at støde dig ud? Hvad er det, de gør, der slår dig ud?
Lad være med at gøre andet end at registrere, hvad der sker med dig, for det er der, der skal skrues på knapperne. Husk også på, at ligegyldigt hvad du selv eller dine søstre måtte mene, så er du et unikt menneske, der har lov til at være her præcis som den, du er. Sørg også for at have andre gode relationer til mennesker, der elsker og holder af dig for netop det. Læs om søskendejalousi og se, om du ikke genkender dig selv der og finder hjælp. Dine søstre er dygtige til at prikke til dit mindreværd, for så slipper de for at skulle se på deres eget, men drop at skælde dem ud for det, for det løser ikke dit problem. Det handler om, at du skal rive dig løs fra den følelse af mindreværd, som de er så dygtige til at få frem i dig. For først når du kan det, er du fri, og så kan dine søstres drillerier ikke røre dig længere.