Hvordan får vi naboens børn til at holde op med at larme?
Vores nye naboer er som sendt fra helvede. Deres børn larmer utroligt meget ude i haven. I sommer var det endda så slemt, at vi ikke kunne sidde og føre en samtale i vores egen have, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om småbørn inde hos naboen
Vi har fået nye naboer med tre mindre børn. Det er så blevet til naboerne fra helvede. For forældrene har ingen forstand på børneopdragelse overhovedet og kan ikke sætte grænser og sige nej til deres tre børn.
Børnene er i haven hver dag. De råber og skriger og har tit kammerater med hjem. De kalder efter mor inde i huset, de skriger i trampolinen, som står langt væk fra deres hus. Faren skal derfor kalde højt en 20 gange, før de hører ham og går ind i huset. Han råber i øvrigt højere end børnene, når de spiller fodbold i haven.
Denne sommer har vi ikke længere kunnet sidde ude i vores have og tale sammen, for vi kan ikke koncentrere os om en samtale. Når vi pænt beder dem om at dæmpe sig lidt, siger forældrene, at det jo blot er børn, og de skal jo have lov til at lege. Fire gange har vi været derovre, men de bliver bare ved med at sige, at de ikke kan hjælpe os med at nedsætte støjen. Det er et hus, som de ejer, husene ligger ovenikøbet meget tæt, og der er ikke udsigt til, at de flytter.
Så hvad gør vi? Det stresser os alle helt vildt?
Vibeke Dorph råder til at føre en åben dialog
Vi skal alle sammen være her og udvise hensyn overfor hinanden. Det gælder dig som nabo til en børnefamilie, men det gælder også forældrene til de børn, der har forpestet din sommer med al deres larm.
Nu er det bare sådan med konflikter, at de bedst løses, hvis man går til dem med en forståelse for, at man aldrig kan få det præcis, som man gerne vil have det. Du kan således ikke forvente, at naboerne skal holde deres børn indendørs og konstant tysse på dem, når de er ude i haven. Du kan derimod godt forvente, at forældrene opdrager deres børn til at udvise hensyn til de mennesker, som de er omgivet af.
Var jeg dig, ville jeg derfor droppe klagerne og i stedet opsøge din nabo og spørge, om I stille og roligt kan tale om problemet og så vidt muligt få det løst. Det kan være en løsning, der munder ud i, at de rykker deres trampolin, mens du måske finder et sted i din have, hvor du kan sidde i lidt mere ro og fred. Det kan også være en løsning om, at der skal være ro i haverne efter kl. 20 med mindre, nogen holder fest eller andet selskabeligt.
Det er således ikke en ”jeg har ret, og du tager fejl”-samtale, du skal have med din nabo, for den slags samtaler lukker for dialog og dermed løsninger i stedet for at åbne for dem. For alle har jo ret til at være her, det gælder også små børn. Sådan er det. Så prøv den venlige vej med din nabo, inviter på en kop kaffe, og prøv så at tale jer frem til en løsning, som I alle kan leve med.