Hvorfor gider mine veninder mig ikke?
Efter bruddet med min tætteste veninde oplever jeg, at jeg har svært ved at danne nye venskaber. Min mand og jeg har et tæt vennepar, men de har også mange andre venner, så jeg er konstant bange for at miste dem. Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg er sådan, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om manglende veninder
Jeg er en kvinde på 42 år med børn og mand. Jeg har et godt liv, men jeg har altid haft en udfordring med veninder, som jeg aldrig har haft mange af.
Dels fordi, jeg ikke har haft behovet, men nok også, fordi jeg i mange år havde en meget tæt veninde, som jeg følte mig tryg ved. Hun cuttede dog meget pludselig vores venskab, da hun mødte sin mand. Jeg var i dyb sorg over det, og jeg tænker stadigvæk på hende, men der skal jo to til et venskab, og hun ønskede det tydeligvis ikke længere.
Siden har venskaber været svære for mig, for jeg mister dem. Vi var f.eks. en gruppe på fire veninder, som mødtes via vores børn og hyggede os. Så blev jeg alvorlig syg, og her spurgte de ikke en gang ind til mig. Venskabet mellem mig og dem sluttede, mens jeg via Facebook kunne se, at de fortsat mødtes uden mig. Jeg konfronterede dem, og her lød svaret, at de troede, at jeg selv havde fundet andre venner.
Min mand og jeg har i dag et tæt vennepar, som vi ses med, men de har mange andre venner. Jeg føler derfor, at jeg er alt for afhængig af deres venskab, og jeg frygter altid at miste dem.
Jeg møder tit kvinder, hvor vi bliver veninder, men venskabet dør hver gang ud. Folk mister åbenbart interessen for mig, og jeg forstår ikke hvorfor. Jeg prøver at være en god veninde, jeg lytter, deler og viser omsorg, men jeg er også usikker og virker måske desperat. Jeg mistede min far som barn og har fået at vide, at det kan have en betydning. Jeg har et behov for at føle mig ønsket og bekymrer mig altid om, hvad folk tænker om mig. Hvad gør jeg forkert?
Annonse
Vibeke Dorph råder til at tage sagen i egen hånd
Dit problem er mere almindeligt, end du tror. Det er blot meget tabubelagt, for alle vil helst fremstå som nogle, der nærmest vader rundt i gode venner. Det gør de færreste af os, og de fleste af os oplever også i løbet af livet omvæltninger, der gør, at vi pludselig føler os venneløse. Det kan skyldes en skilsmisse, en flytning eller som her, en ven der vælger dig fra.
Jeg har også selv efter en skilsmisse stået i din situation og følt mig ensom. Jeg havde også som du en fornemmelse af, at jeg konstant skulle række hånden ud, uden at den blev taget. Her måtte jeg erkende, at jeg dybest set havde et problem med mit selvværd, for jeg følte ikke, at jeg havde noget at byde ind med. Derfor så jeg afvisning overalt og min angst fik mig til at fremstå stivnet, sur og lukket.
Om din usikkerhed har bund i din fars tidlige død, ved jeg ikke, men det kan sagtens være. I hvert fald spænder din angst for afvisning ben for, at du kan åbne dig og ad den vej skabe tillidsfulde venskaber. Lidt, som når man er alt for forelsket i en fyr og derfor kommer til at virke stiv og kejtet i stedet for det modsatte. Sådan skal et venskab jo ikke være, det skal føles let og helt naturligt.
Derfor synes jeg, at du skal øve dig i ikke at være så bange for at blive afvist. Afvist kan vi alle blive, ikke fordi der er noget galt med os, men fordi dem vi gerne vil være venner med, har nok at se til i forvejen. Tving dig derfor til at finde en interesse, hvor du har chancen for at møde nye venner eller gå ind på hjemmesiden bobleberg.dk, der netop er lavet for folk som dig, der vil have nye venner.
Læs om emnet, opsøg din lokale præst eller køb dig til et par timers professionel hjælp hos en psykolog med speciale i ensomhed. Dem findes der en del af, for som sagt, rigtig mange af os møder ensomheden i løbet af livet, så det er altså heldigvis ikke et problem, du er særlig meget alene med.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
