Hvorfor vil han ikke stå ved mig?

Spørgsmål om at møde en ny mands familie

Jeg er en kvinde på 37, der mistede min mand og kæreste gennem 20 år for to år siden. Vi fik sammen to børn, der i dag er 8 og 12 år gamle. Jeg har nu arbejdet mig igennem sorgen og har mødt en ny mand. Vi har været sammen i syv måneder og været på weekend-ophold uden vores børn, endda også ferie. Vi har det godt sammen – forelskelsen er jo en form for sindssyge.

Min kæreste har mødt mine forældre flere gange, hvor vi har spist sammen, han har også mødt mine børn mange, mange gange, da vi oftest mødes og er hos mig i weekenderne. Mit problem er, at min kæreste på intet tidspunkt har taget initiativ til, at jeg skal møde hans børn eller hans familie. Jeg vil ikke presse ham, men jeg har en ubehagelig følelse af, at han ikke tør stå ved mig, og det gør mig usikker på, om han vil vores forhold på den lange bane. Jeg har mødt en del af hans venner, men i sommers var han inviteret til en fødselsdag, og selvom jeg også var inviteret med, valgte han at tage af sted alene, måske fordi hans børn også skulle med.

Min kæreste er ikke typen, der udtrykker sig meget i følelser, hvilket han selv har erkendt. Han viser hellere sine følelser i handling, hvilket også er dejligt. Han har sagt, at han ser en fremtid for os og spurgt, om jeg kunne forestille mig, at vi på et tidspunkt fandt et sted at bo sammen. Det er jeg selvfølgelig glad for, men jeg er dog stadigvæk også urolig, netop fordi han ikke har ladet mig møde hans børn og familie. Hvad tænker du?

Vibeke Dorph råder til at dele tanker og følelser med ham

Nu kan jeg jo ikke svare på din kærestes vegne, men på mig lyder det til, at han er utrolig glad for dig og gerne vil dig, men måske er han blot en smule mere forsigtig af natur end dig? Måske går han også og tænker på, hvordan hans børn vil reagere eller på det store ansvar, han påtager sig, hvis I slår jeres to familier sammen. Men alt det er bare mine ubrugelige gisninger, så det er oplagt, at I får talt om jeres forhold og fremtiden, så luften kan blive renset, og dit hjerte kan få ro.

Nu lyder du rigtig sød og fornuftig, men jeg vil alligevel minde dig om, at du i den samtale hele tiden skal huske på, at du kun skal og kan tale fra dig selv. Det betyder, at du holder dig til dine egne følelser og din egen uro. Du kan f.eks. fortælle din kæreste, at det gør dig urolig, når han viser så lidt vilje til at præsentere dig for sin familie, og at det får dig til at føle, at han ikke vil stå ved dig. Altså, fortælle ham, hvordan du har det, i stedet for at angribe ham for, at han ikke allerede har præsenteret dig. Mange kvinder har nemlig en alt for veludviklet evne til at omskabe deres egen indre uro til et følelsesmæssigt angreb, og når den slags negativ energi først er i luften, så lukker det ned for en konstruktiv samtale.

Så kort sagt. Del dine tanker og følelser med din kæreste uden at angribe ham. Og lad så også være med at tænke, at din kæreste vil elske dig mindre, blot fordi du nu viser ham en mere usikker side af dig selv. Sårbarhed og usikkerhed skal kærligheden kunne rumme, og kan din kæreste ikke det, så er det alligevel ikke ham, du skal kaste din dyrebare kærlighed efter.