Jeg er slidt ned af min mors psykiske chikane
Min mor har altid været kritisk over for mig, mens min bror er fejlfri i hendes øjne. Han har fået stor økonomisk og emotionel omsorg gennem hele sit liv, noget, som jeg ikke har oplevet. Jeg har taget afstand til familien, men min mor kimer mig fortsat ned med nedladende anklagelser, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om svært mor-datter forhold
Jeg har et svært forhold til min mor, det har jeg altid haft og har det stadigvæk nu, hvor jeg er i 40’erne. Min mor har altid favoriseret min bror. Hun mener, at han var fejlfri, det på trods af, at han altid har været meget asocial og nok har en snert af autisme. Han er blevet forkælet hele sit liv, og min mor betaler stadigvæk hans regninger, selvom han er i midten af 40’erne.
Den omsorg, står i skarp kontrast til, hvordan min mor har behandlet mig. Hun har f.eks. vidst, at jeg blev seksuelt misbrugt af en af deres bekendte, da jeg var barn, men det har hun aldrig ville forholde sig til. Jeg blev også mobbet i skolen, hvilket hun altid slog hen.
Jeg lider i dag af PTSD på grund af min barndom. Min mor har altid hånet mig og min krop og været utrolig kritisk. Som 20-årig valgte jeg derfor at flytte langt væk fra mine forældre, men de få gange, vi så hinanden, var hun stadigvæk særdeles negativ overfor mig.
Jeg klarer mig godt i dag. Jeg er akademiker og har et dejligt job og nyder mit liv. Alt er godt, undtagen mit forhold til min familie. Min mor ringer konstant, hun bebrejder mig, at jeg svigter mine familiepligter og er ondskabsfuld og vred. Det skal siges, at hendes egen mor var nøjagtig lige sådan.
Nu er jeg holdt op med altid at svare på hendes opkald, og hun er derfor begyndt at skrive til mig. Her anklager hun mig for at være en dårlig hustru, en dårlig datter og for at gøre for lidt ud af mig selv. Lige nu har jeg opdaget, at hun i al hemmelighed er i gang med at overføre store beløb til min bror som forskud på arv.
Hver gang, jeg finder et brev fra min mor i postkassen, får jeg angst og helt knust indeni. Jeg føler, at jeg begår vold mod mig selv ved at have kontakt til mine forældre. Hvad gør jeg? De er gamle og vil jo ikke leve meget længere, men jeg kan ikke mere.
Annonse
Vibeke Dorph råder til at droppe al kontakt
Jeg kan godt forstå, at din mor meget gerne minder dig om dine familieforpligtigelser. For var din mor og dig ført sammen af andet end familiebånd, så havde du forhåbentligvis for længst droppet al kontakt med hende.
Nu forholder det sig blot sådan, at du er hendes datter, og hun er din mor. I er dermed bundet sammen af blodets bånd i et slags fængsel, som din mor på sin egen syge måde nyder godt af at have dig indespærret i, så hun fortsat kan bruge dig som skraldespand for sine egne dæmoner.
Det er sygt, men det er ikke første gang, jeg hører om mødre, der behandler deres døtre sådan, og det lyder jo også til, at din mor, har høstet den samme gale lærdom fra sin egen mor.
Nu har jeg det personligt sådan, at hvis folk ikke kan opføre sig ordentligt overfor én, så skal man droppe al kontakt med dem lige meget hvad. Jeg giver således intet for argumenter om, at man skal bære over, fordi man er familie, tværtimod. Din mor har misrøgtet sit ansvar for dig igennem hele dit liv, hun har tilmed gjort sit for at knuse dig. Hvorfor i himlens navn skulle du spilde et sekund mere af dit liv på hende?
Annonse
Jo, det kan da godt være, at hun selv har haft sit at slås med, og at der således er grunde til, at hun handler, som hun gør, men vi lever i et frit land. Din mor har haft masser af muligheder for at få bearbejdet sine mentale problemer, i stedet har hun vendt sit syge blik mod dig og gjort sit for at knuse dig.
Det er hendes bizarre valg, og nu kan jeg så kun opfordre dig til at træffe et sundt valg for dig selv. Nemlig at droppe al kontakt med din mor og i stedet nyde det gode liv, du på trods af alt, så imponerende har fået skabt for dig selv.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
