Jeg er vred og forarget på min kærestes bror
Min nye kærestes bror vil ikke give mine børn julegaver, selv om alle andre gør, og vi giver hans børn gaver, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om manglende gaver fra svoger til børn
Jeg er en mand i midten af 40’erne og far til to børn. Jeg er fraskilt og bor sammen med min kæreste. Min kæreste har taget mine børn til sig, hvilket er super dejligt. Jeg har dog et problem med min kærestes bror. Det er et problem, der hvert år opstår ved juletid og som også gjorde det denne jul. Jeg har haft svært ved at slippe det og tænker, at jeg ikke ønsker at stå i samme dilemma til næste jul, selvom der jo er længe til.
Sagen er, at min kæreste har to søskende, hvoraf den ene har to børn. Vi giver hvert år hans børn gaver for 500 kroner hver, hvilket måske er i overkanten. Mine børn får altid gaver fra min kærestes søster og fra min kærestes forældre. Broren, hvis børn vi giver gaver, mener derimod ikke, at vores børn skal have gaver fra ham. Han flasher ofte sin rigdom, men han mener altså ikke, at han har råd til at give mine børn gaver.
Er det urimeligt, at jeg er sur og ked af det over, at jeg og min kæreste hvert år skal give gaver til hans børn, når mine børn ikke får gaver den anden vej? Kan jeg tillade mig at konfrontere min svoger eller måske helt lukke for gavekøb til hans børn i fremtiden?
Vibeke Dorph råder til at tale med svogeren, bruge fornuften og pakke vreden væk
Hvis din kærestes bror vil statuere, hvem der er rigtig familie, og hvem der ikke er det, så har han da fundet en ganske ondsindet, men også ret raffineret måde at gøre det på ved ikke at give dine børn julegaver. For jeg kan ikke finde et eneste fornuftigt argument for hans ageren andet end nærighed eller andre ikke særlig charmerende karaktertræk bundet i hans personlighed.
Nu er jeg selv en del af en sammenbragt familie, så jeg kender godt til gavedilemmaet. Vi har håndteret det ganske lavpraktisk ved at tale om, hvem der giver gaver til hvem og for hvor meget. Udgangspunktet har altid været, at børn i familien skal behandles ens. Det vil sige, at mine forældre giver gaver til min mands børn, selvom det ikke er deres biologiske børnebørn, ligesom mine svigerforældre giver min datter en gave.
I dit tilfælde vil det betyde, at giver du og din kæreste hendes niecer og nevøer gaver, ja, så giver din kærestes bror selvfølgelig også jeres børn gaver. Og jeg synes da helt sikkert, at I skal få talt med din kærestes bror, så I får løst problemet. Gør ham opmærksom på, at det her handler om børn og om at behandle dem ens, ligegyldigt om de er på gule eller hvide plader, og spørg ham så, om I ikke kan finde fælles fodslag. Stejler han, så husk ham på, at juleaften er børnenes fest, og der er ingen fest i ikke at få en gave, blot fordi man ikke lige er biologisk beslægtet.
Brug fornuften, og pak vreden væk. Ender han med at holde på, at han ikke vil give jeres børn gaver, og at I derfor heller ikke skal give hans, ja, så må det jo desværre nok være sådan. Vigtigst er det, at I finder en fælles løsning, der forhåbentlig munder ud i, at hele familien får en hyggelig og ikke mindst ligeværdig juleaften sammen næste gang.