Jeg frygter, at min svigerdatter igen vil ødelægge julen
Sidste jul var min svigerdatter ude af stand til at vise nogen form for taknemmelighed og hun virkede utilfreds hele aftenen. Nu kommer de og holder jul hos os igen i år, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om utaknemmelighed
Min 30-årige søn lever på tredje år sammen med en jævnaldrende kvinde. Jeg kan faktisk godt lide min svigerdatter, men jeg har et problem med hende, som nager. Nemlig, at hun er ude af stand til at udvise nogen form for taknemmelighed og altid virker utilfreds.
Jeg blev rigtig opmærksom på det forrige jul, som blev holdt her. At min svigerdatter ikke var i stand til at sige tak for, at de måtte komme, tak for at min mand hentede dem i byen, tak for mad, tak for opredning, men tværtimod hele tiden lige skulle komme med utilfredse bemærkninger om f.eks. maden, at sengen i deres soveværelse var for smal, og at vores hund irriterede hende. Alle den slags konstante småbeklagelser valgte jeg at overhøre, men da det kom til gaveuddelingen juleaften, må jeg indrømme, at jeg blev rigtig ked af det.
Jeg havde købt en dyr trøje til min svigerdatter i et mærke, jeg ved, hun godt kan lide. Da hun åbnede gaven, mumlede hun vistnok tak, mens hun åbenlyst kritisk studerede trøjen og tjekkede, om der var byttemærke på og rystede på hovedet, da min søn spurgte, om hun ikke lige skulle prøve den. Behøver jeg at nævne, at der ingen gaver var fra hende. Nu kommer de igen og holder jul, og jeg går allerede og spekulerer over, hvordan jeg skal takle hende. Er jeg bare en gammel idiot?
Vibeke Dorph råder til venlig konfrontation
Utaknemmelighed og nærighed tilhører samme dødssyge familie. Begge udyder handler om, at man hele tiden sørger for at sætte sig i rollen som den, andre skylder noget, også selvom det rent faktisk forholder sig omvendt.
De fleste af os har da også prøvet at løbe ind i mennesker a la din svigerdatter, typer, der kan modtage en dyr gave og som i stedet for at sige et uforbeholdent ”tak fordi du giver mig en gave”, får det vendt til: ”Det kan godt være, at du giver mig en gave, men den er forkert”. Underforstået, nu handler det ikke om, at du har givet mig en gave, nu handler det om, at det er synd for mig, fordi jeg har fået en fornærmende forkert gave. Og så er den utaknemmelige jo i sikker havn igen, hun skylder ingen noget, andre står i gæld til hende.
Det er en sjofel måde at opføre sig på, men man kan godt kan få sat en stopper for den. I dit tilfælde ville jeg f.eks. ringe til din svigerdatter og foreslå, at I i år dropper gaverne. For der er jo ingen grund til, at I BEGGE stormer rundt for at finde gaver, når nu disse alligevel ender med at være forkerte.
Protesterer hun, så genspil forrige juls scenarie og sig, at du fik det indtryk, at hun helst var fri for din gave. I det hele taget så konfronter hende venligt, hver gang hun mugger. På den måde holder du hende mentalt op ad muren og tvinger hende til at forholde sig til hendes kroniske utilfredshed, der så forhåbentligvis snart ebber ud.