Jeg frygter at miste mine børnebørn
Jeg synes, det ville være at svigte mine børnebørn, hvis de ikke længere kan komme hos mig, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om hvor meget man må blande sig
Jeg er farmor til to børnebørn på fem og syv år, som jeg er meget knyttet til. Jeg var med til den ældstes fødsels, og han og forældrene boede hos os de første otte måneder. Forældrene var teenagere og har altid haft et meget voldsomt forhold med uvenskab, hævn, løgne osv.
Børnebørnene er kommet hos os hver uge, vi har holdt sommerferie, vinterferie, efterårsferie og juleferie med dem. Jeg har kørt og hentet dem i vuggestue, børnehave og skole. Moren har en personlighedsforstyrrelse og får hele tiden fikse idéer. Hun og min søn er ikke længere sammen. Min søn er også ustabil og ryger hash og har en kort lunte. Jeg har altid skulle hjælpe dem med deres liv og konflikter.
Nu har moren fået suspenderet samværet mellem min søn og børnene i Statsforvaltningen. Statsforvaltningen skrev, at min søn må kontakte sin ekskæreste, hvis han ønsker at se sine børn. Jeg forstår ikke, at man kan suspendere et samvær og så beder mor og far aftale samvær? Børnenes mor har flere gange tidligere udelukket os fra at måtte se børnene. Denne gang må vi indtil videre gerne have børnebørnene, og hun gik ud fra, at vi skulle have børnene hos os i de weekender, hvor de skulle have været hos deres far. Min søn og mand har mange konflikter, så min søn kommer ikke i vores hjem.
Mit spørgsmål er, om jeg fortsat skal have mine børnebørn på weekender/overnatninger bag min søns ryg? Han vil blive rasende, hvis han opdager det. Jeg har prøvet at forklare ham, at det er synd for børnene og for os, hvis ikke de fortsat kan komme her. Børnene elsker at være her. Jeg synes, det vil være at svigte mine børnebørn, hvis de ikke længere kan komme her. Det skal jo ikke gå ud over dem, at deres forældre er blæst i hovedet. Hvad tænker du?
Vibeke Dorph råder til at holde fokus på børnene
Nu er jeg jo ikke jurist, så jeg vil ikke gøre mig klog på det rent juratekniske i din mail. Hvorfor din søn har fået suspenderet sin samvær med børnene, kan jeg således ikke komme med et svar på, men mon ikke hans hashrygning og korte lunte spiller ind? Hvorfor Statsforvaltningen så kan finde på at foreslå, at din søn og hans ekskæreste selv skal aftale samvær, har jeg svære ved at forstå. Når det handler om, hvordan du skal forholde dig til, at dine børnebørn kommer hos dig, så er mit råd til dig, at du spiller med åbne kort over for din søn, for jeg er bange for, at problemerne tiltager, hvis han opdager, at I går bag om ryggen på ham.
Nu kender jeg jo ikke din søn, men har han bare tre normalt fungerende hjerneceller, så må han kunne indse, at det her handler om hans børn, og hvis han og hans ekskæreste ikke selv kan være voksne nok til at sætte dem øverst på dagsordenen, så insisterer du alligevel på at gøre det. Truer han med at fjerne børnene fra dig, så spørg ham roligt, hvad han tror, børnene vil have bedst af? Mon ikke det er at være i ro og fred hos dig med besøg af ham. Forsøg på at lade være med at blande dig i, hvordan han ellers håndterer sine øvrige problemer, men hold fokus på børnene.
Hvis du kan få held til at få din søn til at acceptere den dagsorden, så er du langt, for så ryger hans egne konflikter med Statsforvaltningen og børnenes mor længere ned på dagsordenen. Sørg for hele tiden at holde en rolig og saglig tone, også selv om han ikke har det. Derudover vil jeg råde dig til at kontakter Børns Vilkår, der har større viden end mig om den type konflikt, du står i. Det gør du på tlf. 35555557. Og til sidst: Du burde have et Ridderkors! Det ligger jeg desværre ikke inde med, men hvis det er tanken, der tæller, så er der herfra placeret et tonstungt et af slagsen på dit bryst. Jeg ønsker dig alt godt.