Jeg kan ikke længere holde vores veninde ud
Min mand og jeg har et vennepar, hvor kvinden volder mig problemer. Hun snakker konstant, når vi ses, og jeg får sjældent et ord indført. Vi plejer at ses hver fjortende dag, men nu overvejer jeg, om vi kun skal gøre det en gang om måneden, for jeg bliver simpelthen så ør i hovedet, men jeg er i tvivl om, hvordan jeg får det sagt, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om vennepar og aftaler
Min mand og jeg har i mange år haft et vennepar, og det er kvinden her, der volder mig problemer. Vi ses gerne hver weekend, hvor vi spiser sammen, nogle gange kan der dog gå 14 dage.
For fem år siden gik jeg ned psykisk og havde det rigtig dårligt. Jeg var ked af det og bange, og jeg prøvede bl.a. at tale med hende om det. Men dels bagatelliserede hun mine problemer, dels kom hun med kommentarer, der kun gjorde mig endnu mere ked af det, eller også afbrød hun mig simpelthen.
Det sidste er kendetegnende for hende. Hun snakker konstant, og jeg bliver derfor helt ør i hovedet og træt, når vi er sammen, og jeg får sjældent et ord indført. Jeg gruer derfor for, hver gang vi skal ses.
Jeg har flere gange talt med min mand om problemet. Jeg har foreslået, at vi lavede faste aftaler med dem hver fjortende dag, således at jeg kunne få en friweekend nu og da. Men dels er min mand og hendes mand meget gode venner, dels har han det bedst med ikke at have så faste aftaler.
Alligevel har jeg nu besluttet, at jeg vil foreslå en fast aftale måske en gang om måneden, men jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal få det sagt. Jeg tænker at sige noget om, at jeg finder det krævende at være sammen med andre mennesker. At jeg bliver meget ør i hovedet og meget træt, og at jeg derfor har brug for, at der går lidt længere tid imellem, at vi ses. Hvad vil du råde mig til?
Vibeke Dorph råder til at sige det ærligt
Jeg er selv glad for gæster, men skulle jeg tilbringe hver weekendaften i selskab med et menneske som din veninde, der taler konstant uden at lytte, så ville jeg blive sindssyg. Det undrer mig derfor, at din mand ikke tager dig alvorligt, når du ganske forståeligt forsøger på at få dæmpet ned for selskabelighederne, men måske skyldes det, at du ikke har været klar og tydelig nok? For det kan da godt være, at han finder arrangementet fint, men du har da også ret til ikke at gøre det og dermed forlange, at I får arrangeret jer anderledes.
Jeg synes nemlig også, at din "veninde" lyder til at være én, jeg ikke ville orke at bruge ret meget tid på. Hun lyttede og støttede dig ikke, da du havde brug for det, tværtimod. Hun er heller ikke specielt nysgerrig på dig og dine tanker, ja, det virker til, at du er en, hun taler på i stedet for at tale med.
Var jeg dig, så ville jeg derfor se at få sat foden ned, og her synes jeg, at dine egne forslag lyder glimrende. Du skal nemlig netop bringe dine egne behov i fokus.
Sig til jeres venner, at du har brug for mere ro og fred i dit liv. Fortæl dem, at du holder af deres selskab, men at det tærer på dig at være sammen med andre, så du har brug for flere tomme weekender uden planer. Brug lidt kræfter på at sige, at det dig og ikke dem, det her handler om. Dels kan din veninde ikke angribe dig på dine følelser, for de er jo kun dine, dels undgår du at skabe ufred imellem jer. Find så en aften en gang om måneden, så kan din mand jo ses med sin ven lidt oftere, hvis han har lyst til det. Men få det nu gjort, så du kan få dig nogle fredelige weekender, for det har du da ret til og i den grad fortjent.