Jeg ødelægger forholdet med al min mistro og jalousi
Jeg er kæreste med en skøn mand, der er det mest tålmodige og den mest kærlige. Problemet er bare, at mit tidligere forhold med psykisk vold stadig spøger i mit hoved. Så meget, at jeg overvejer at ende dette nye forhold af den grund, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om spøgelser fra tidligere parforhold
Jeg er en ung kvinde, som på andet år er i et fantastisk forhold med min kæreste. Vores forhold vil jeg beskrive som meget stabilt, og vi er oprigtigt glade for hinanden. Min kæreste er lidt ældre end jeg og har sit eget firma. Han købte for et år siden et smukt hus, som vi nu bor i sammen. Alt er således på overfladen perfekt.
Vores udfordring er dog, at jeg tidligere har været i et forhold, hvor jeg blev misbrugt seksuelt, og hverdagen var fyldt med psykisk vold. Den psykiske vold gik ud på utroskab, hårde ord, løgne og grov nedrakning af mig.
Da jeg slap ud af kløerne på min ekskæreste, gik der ikke længe før min nuværende kæreste dukkede op. Selvom vi indledte forholdet, forsøgte jeg alligevel tit at skubbe ham væk, men han var vedholdende og ihærdig. Da vi besluttede os for at gøre det til et romantisk forhold i stedet for et venskab, smagte jeg dog stadigvæk af hjertesorg.
Sagen er at jeg stadigvæk nu halvandet år efter er hjemsøgt af mit tidligere forhold. Jeg har svært ved at stole på min kæreste, jeg tror hele tiden, at han ikke elsker mig, jeg tager alt personligt, og jeg kræver konstant bekræftelse i forholdet. Min kæreste tager det hele roligt, han er i det hele taget verdens mest tålmodige og kærlige mand.
Jeg føler dog, at han fortjener et lykkeligere forhold, hvor han får den gensidige tillid, som han fortjener. Derfor overvejer jeg at sætte ham fri og så selv arbejde på at få mit ødelagte sind helet. Synes du, at jeg skal gøre det, eller skal jeg fortsat være egoistisk og dermed blive i forholdet og så eventuelt arbejde med mine problemer, uden at min kæreste skal lide under det?
Vibeke Dorph råder til at acceptere situationen og søge hjælp
Jeg synes, du skal starte med at skippe din dårlige samvittighed. Dels gør den hverken dig selv eller dit forhold noget godt, dels vidste din tålmodige kæreste udmærket godt, hvad han gik ind til, da I indledte jeres forhold.
Er han den stabile, ligevægtige og kloge mand, han lyder til at være, så ved han derfor også godt, at Rom ikke blev bygget på en dag; de følelsesmæssige traumer, din ekskæreste har tilført dig, forsvinder ikke sådan lige. Det er følelser, der er tale om her, og de har deres eget anarkistiske liv. Det tager tid, før de forstår, at du er i sikkerhed, og at de ikke længere behøver at være på vagt og advare dig i tide og utide. Så vær tålmodig.
Der er dog en ting, du kan tænke over: Der sker ofte det mærkelige, at når mennesker slipper ud af et turbulent forhold som det, du har været i, så har de en dårlig vane med at slæbe turbulensen fra dette tidligere forhold med sig ind i det nye. De har nemlig vænnet sig til, at forhold skal bestå af store følelsesmæssige rutsjeture, masser af bøvl og ballade, og de har derfor svært ved at agere i en mere harmonisk og dermed også følelsesmæssig ”fladere” hverdag.
De kommer derfor til at genskabe stemningen fra det tidligere forhold og laver en masse støj og scener, fordi det er det, de har været vant til. Den slags usunde mønstre og forhold, og hvordan man slipper ud af dem også mentalt, er der heldigvis skrevet kloge bøger om, som du kan finde i din boghandel eller låne på dit bibliotek.
Helt sikkert vil jeg også opfordre dig til at investere i en dygtig psykolog, således, at du en gang for alle kan gøre dig fri af din grumme ekskæreste. Men giv for himlens skyld ikke slip på ham den dejlige, du har nu. For gør du det, så har din småpsykopatiske ekskæreste da først fået skovlen under dig.