Skal jeg genoptage kontakten til min far?
Min mor har gennem hele mit liv været min primære omsorgsperson, men hun er desværre blevet alvorligt syg, og uden hende står jeg tilbage med stort set ingen familie. Efter at have brudt kontakten med min far som barn, overvejer jeg at opsøge ham igen, selvom jeg ikke ved, om han har ændret sig, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om genetablering af relation til far
Jeg er en ung kvinde på 21, der brød kontakten med min far, da jeg var 12 år gammel.
Jeg fik aldrig et tæt forhold til ham, og til sidst meddelte jeg statsforvaltningen, at jeg ikke ønskede kontakt.
Det var en lettelse for både mig selv og min mor, som også havde problemer med ham. Min far var jaloux og behandlede tilmed min storebror dårligt. Han var på et tidspunkt i skilsmissen så truende overfor min mor, at han fik et polititilhold. Efter skilsmissen fandt han en ny kæreste og fik nye børn, og jeg følte mig aldrig tilpas i den konstellation.
Min mor og jeg har altid haft et tæt forhold. Hun er min soul-mate, og den eneste person jeg vil at bruge al min tid på. Nu er hun desværre alvorlig syg med kræft og har måske ikke længe igen. Ud over hende, har jeg kun min bror, der bor i udlandet, og en mormor på 82 år, der er meget syg.
Derfor overvejer jeg at genoptage kontakten til min far, da jeg er bange for at stå helt alene uden familie, hvis min mor går bort. På den anden side vil jeg ikke stikke min mor i ryggen ved at se ham igen, da hun virkelig har beskyttet mig og kæmpet for, at jeg ikke skulle se ham, fordi jeg ikke var tryg ved ham som lille.
Jeg har skrevet lidt med min far, og han virker ivrig efter at se mig. Måske lovlig ivrig, for han vil gerne vide, hvor jeg bor, og om jeg vil sende billeder af mig selv osv. Har du et råd til, hvordan jeg skal håndtere det her?
Annonse
Vibeke Dorph råder til at overveje motivationen
Jeg forstår så udmærket, at du har et behov for at møde din far. Der kan jo være sket meget med ham i årenes løb, han kan være blevet både mere moden og fornuftig.
Jeg tænker også, at bølgerne sikkert gik lovlig højt dengang mellem dine forældre på grund af skilsmissen, og at du i øvrigt på nogen måde fortsat skal føle dig tvunget til at vælge side i forhold til dem, er urimeligt. Børn har ret til begge deres forældre, så drop her hensynet til, hvad din mor måtte tænke eller føle. Vil din mor dig det godt, så vil hun kun det, der er bedst for dig.
Dog synes jeg, at du skal passe på med dine forventninger til din far, og hvad han vil kunne bidrage med i dit liv. For du står med farlig dårlige kort på hånden, hvis du forventer, at han helt vil kunne fjerne den tomhed, du lige nu frygter at blive ramt af, hvis og når, din mor går bort. Den tomhed kan ingenting erstatte, for den er en både naturlig og nødvendig del af en sorgproces, men jeg kan trøste dig med, at de følelser, du frygter at blive ramt af, vil mærkes ganske anderledes, den dag de indtræder.
Her vil du nemlig kunne håndtere dem konkret, og det skal du nok også finde ud af. Du vil f.eks., som så mange andre har gjort det før dig, finde mennesker, der kan blive en ny slags familie for dig og ad den vej bøde for den relation til din mor, du lige nu frygter at miste.
Annonse
Det er derfor kort sagt ikke for at finde en erstatning for din mor, du skal opsøge din far, det er fordi, han nu engang er din far. Hvad du og han så kan bruge hinanden til, det ved du først, når du har opsøgt ham og lært ham at kende.
Her er det som nævnt vigtigt, at du står følelsesmæssigt frit og er stærk nok til at kunne vælge ham fra, hvis ikke han er god for dig. Så sørg for at passe godt på dig selv og se så, hvad der sker.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
