Min kæreste gav mig en kold skulder
Min kærestes og mit forhold plejer at være godt, men i maj holdt hun konfirmation for sin datter, hvor hun ignorerede mig hele dagen. Vi har talt om det, men jeg kan ikke lægge opførslen bag mig, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om dårlig opførsel ved konfirmation
Jeg har datet en kvinde i knap et år. Vi har det umiddelbart rigtig godt sammen, men nu har vi et problem, der virkelig nager mig.
Min kæreste holdt konfirmation for sin datter i maj, hvor jeg også var inviteret med. Jeg har ikke rigtig mødt hendes familie før, og desværre endte det med, at jeg ikke rigtig blev introduceret for nogen af dem.
Ja, jeg følte faktisk, at min kæreste forsøgte at skærme mig fra både gæster og familie. Hun tog imod folk sammen med sin eksmand, men hun præsenterede ikke mig. Hun ignorerede mig og sad tit med ryggen til mig og talte med sin eksmand eller nogle af de andre gæster.
Jeg blev i det hele taget ignoreret af hende, og følte mig derfor virkelig afvist. Jeg bed det dog i mig, for det var jo hendes datters store dag.
Dagen efter talte jeg dog med hende om det. Hun blev dybt ulykkelig og kunne godt forstå mig. Det er ikke, fordi jeg er jaloux på hendes eksmand, for det er der ingen grund til at være, jeg følte mig bare så ked af at blive ekskluderet.
Selvom hun har sagt undskyld, så forstår jeg stadigvæk ikke hendes opførsel.
Er det mig, den er gal med? Skal jeg bare lade det ligge, for som sagt, vi har det ellers virkelig godt sammen. Jeg ved ikke, om det kan spille ind, men jeg er en del yngre end hende.
Vibeke Dorph råder til at lægge det bag sig
Jeg synes slet ikke, du skal bekymre dig. Din kærestes opførsel kender jeg i hvert fald udmærket fra mig selv. Hun har skullet holde den helt store fest for sin datter, en fest, der har været ekstra udfordrende, fordi tingene helst har skullet ligne sig selv, selvom de jo qua skilsmisser og andre nye familiekonstellationer slet ikke er det.
Det er svært at forstå for andre, der endnu ikke har prøvet det selv, men en konfirmation af ens eget barn er en stor ting, og jeg husker tydelig selv, hvor stresset og opsat, jeg var på, at det hele bare skulle glide og blive en god fest.
Jeg er ret sikker på, at det har været det samme, der har været på spil her for din kæreste, og det siger jo i virkeligheden kun noget fint om hende. Hun har villet skabe den bedst mulige fest for sin datter, det har været det, der har været hendes fokus, og her er du kommet lidt tilovers.
Sådan er det for os alle sammen en gang imellem, og det må vi så lære at leve med. Fint dog, at du fik fortalt din kæreste bagefter, hvordan du havde det, men læg det nu endelig bag dig. For som sagt, hendes ignorering af dig, havde helt sikkert intet med manglende følelser for dig at gøre.
Hun har blot været fokuseret på, at datterens store fest skulle blive en succes.
Så glæd dig over, at du har en så omsorgsfuld kæreste, med tiden skal du nok finde din plads i familien, hvis du ellers kan leve med, at din kæreste ikke elsker dig mindre, blot fordi hun til enhver tid vil sætte sine børns reelle behov i første række – for det gør og skal forældre jo.