Min kæreste nægter at hjælpe til derhjemme
Efter vi har fået et barn, forventer min kæreste stadigvæk, at jeg kan nå alt det huslige, selvom jeg arbejder ligesom ham. Han vil ikke hjælpe til, fordi han er træt, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om kæreste, som ikke ikke hjælper til derhjemme
Jeg skriver til dig, da jeg har en kæreste, som jeg elsker rigtig højt, men som også stresser mig rigtig meget i øjeblikket. Vi har netop fået et barn sammen, det var planlagt, og vi er meget glade.
Igennem forholdet har vi begge gået på arbejde, men jeg har også altid stået for alt det huslige herhjemme. Efter vi har fået barn, forventer min kæreste stadigvæk, at jeg kan nå at lave alt i huset, smøre hans madpakke, støvsuge, vaske gulv, vaske tøj osv. Han kan komme hjem fra arbejde, og det første, han siger, er, hvorfor jeg ikke har ordnet diverse ting.
Jeg har prøvet at tale med ham om, at jeg har nok at se til med at passe vores søn, som kun er otte uger gammel og vænne mig til livet som mor. Han er total uforstående og forstår stadigvæk ikke, hvorfor jeg ikke får gjort de ting, der skal gøres. Han ønsker ikke selv at hjælpe til, for han er jo træt, efter han har været på arbejde. Han lægger sig derfor ind på sofaen efter aftensmad, hvor jeg så rydder af, imens jeg har vores dreng på armen. Jeg elsker min kæreste, men jeg bliver ked af det, når jeg føler, at jeg står alene ned det hele og ikke bliver anerkendt. Jeg har brug for en partner, ikke for et ekstra barn. Hvad skal jeg gøre?
Vibeke Dorph råder til at italesætte problemet og inddrage kæreste i pasning af barnet
Når jeg læser din mail, så forstår jeg din fortvivlelse. Din kæreste lyder jo til at leve i et for længst overstået århundrede. Hvis det ikke var fordi, det er så trist, så er det jo næsten imponerende. Nu tænker jeg, at du helt sikkert, uden at ville det, har været medvirkende til, at hans indstilling til hus- og børnepasning er så forstokket. For på trods af at du selv har et job, så har du også tidligere været den, der stod for at holde jeres hjem og tage dig af madlavning osv. Det er et stort og krævende arbejde, hvilket din kæreste tydeligvis har levet i lykkelig uvidenhed om indtil nu, hvor du forståeligt nok ikke har overskuddet til at magte den opgave til perfektion, fordi I har fået et barn – og så kommer beklagelserne.
Jeg tænker derfor, at det vigtigste lige nu er, at du får vækket din kæreste fra hans Tornerosesøvn og får ham til at forstå, at du ikke både kan passe hus og hjem og et lille barn oveni. Det nytter derfor ikke, at han lægger sig på sofaen, fordi han er træt efter en lang arbejdsdag. Han må forstå, at du i forvejen er på arbejde 24/7 som mor, så han skal på banen, og det kan kun gå for langsomt. Hvis du ikke allerede har gjort det, så synes jeg derfor, at du skal få forklaret din kæreste, hvad det helt konkret vil sige at passe en baby, hus og hjem. Hvordan din dag ser ud, hvad du skal nå osv.
Men endnu vigtigere er det, at du begynder at overlade barnet til ham. Start med at tage et bad, når han kommer hjem, gå en tur eller noget andet og lad ham så se efter barnet imens. Det handler om, at han selv får et forhold til jeres barn og dermed også lærer, at en lille baby er krævende arbejde. Inddrag kort sagt din kæreste i pasningen. Forvent og kræv noget af ham, og vær gerne konkret i dine forventninger, for det vil gøre det lettere for ham. Vigtigt er det, at din kæreste forstår, at det med at passe små børn er et skønt, men også et meget mere krævende arbejde, end han lige nu går og bilder sig ind.