Min mand håner mig og straffer mig med tavshed
Jeg er gift med en mand, som benytter sig af psykisk vold mod mig, men jeg elsker ham og vil så gerne være sammen med ham. Han har dog tydeligt vist gennem ord og handlinger, at han ikke vil mig, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om ægteskab i krise
Jeg tror, jeg er gift med en mand, som benytter sig af psykisk vold imod mig. Vi har været sammen i 18 år og har børn sammen. Jeg faldt for hans rolige væsen. Jeg følte mig tryg ved ham. Alt det har ændret sig. Jeg ser ham som værende egoistisk, manipulerede og arrogant, men det er kun over for mig, at han er det. Han viser ingen interesse for mig og har flere gange ordret sagt, at han er ligeglad med, hvordan jeg har det. Det eneste, han vil, er at være i fred.
Er jeg ked af det og uanset årsagen, så bliver jeg skældt ud og får fortalt, at det er min egen skyld, at tingene er sådan. Er der et skænderi, så kører han gerne hen til sin mor, som åbenbart synes, det er så synd for hendes lille dreng. Hun har sagt, at hun ikke vil blande sig, men hun lægger tydeligvis ord i munden på ham, som han fyrer af, når han kommer hjem fra hende.
Hun mener, som ham, at hvis jeg retter ind, så er alt godt. Der er blevet kastet ting efter mig flere gange, og jeg har fået at vide, at jeg er et direkte ondskabsfuldt menneske, som fejler både som kone, mor og menneske. Derefter straffer han mig med tavshed i flere dage.
Han mener, at jeg skal støtte ham i alle hans valg. Han planlægger udlandsrejser og fortæller det først, når det er bydende nødvendigt. Jeg elsker ham og vil så gerne være sammen med ham, men han har tydeligt vist gennem ord og handlinger, at han ikke vil lave ting med mig eller snakke med mig.
Det eneste han bruger tid på, er sin uddannelse, arbejde, telefon og computerspil, børnene og jeg er ikke en prioritet. Vores børn mærker, hvad der foregår, og ser deres far sove på sofaen om natten og har hørt ham skælde mig ud alt for mange gange. Jeg føler mig som en fiasko som mor og som person, fordi jeg finder mig i det. Hvad gør jeg?
Vibeke Dorph råder til at søge hjælp
Det er jo åbenlyst, at du og din mand lever i et sygt forhold, hvor I på hver jeres måde slider hinanden ned. Din mand ved at provokere og ringagte dig, du ved at blive og finde dig i det, men ingen af jer gør alligevel noget aktivt for at ændre på tingene.
Nu kan hverken du eller jeg trylle din mand om fra at være en psykisk voldelig hustyran til et empatisk og sundt menneske. Det kan han kun selv beslutte sig for, og det virker ikke til, at han har tænkt sig at ændre sig foreløbig.
Derfor må du selv handle, og det håber jeg, at du er klar til, for der er børn involveret her, og de har ingen glæde af at være en del af den hverdag, hvis den er, som du beskriver den her. Tværtimod. De skal ikke opleve en aggressiv far og en passiv mor, der ikke handler på de aggressioner, der bliver hende budt, så det må stoppe. Når du ikke handler, så frygter jeg, det er, fordi du allerede er slidt ned af dit usunde forhold.
Du har derfor brug for professionel hjælp og støtte til at komme videre. Jeg har desværre tidligere fået breve som dit, og derfor har jeg også undersøgt, hvordan jeg kan hjælpe jer kvinder videre, så I får den professionelle støtte og hjælp, I har brug for. Et af de steder, jeg virkelig kan anbefale, er Danner Stiftelsen. De taler dagligt og ved alt om kvinder som dig, og de ved også, hvordan de skal hjælpe dig.
Du finder deres telefonnummer på danner.dk. Her kan du også læse om, hvordan psykisk vold påvirker et menneske, mange af tegnene er desværre identiske med dem, du beskriver her i din mail. Så skynd dig at kontakte dem for din egen, men også for dine børns skyld. For I har alle fortjent bedre end det sygelige kaos, der i øjeblikket bliver jer budt.