Mine svigerforældre vil ikke se os
Efter at være flyttet længere væk fra mine svigerforældre, har vi fuldkommen mistet kontakten til dem. Min svigerfar, som familien i forvejen har et kompliceret forhold til, tog flytningen meget hårdt, og nægtede derfra at tale med min mand. Min seksårige datter savner sine bedsteforældre og forstår ikke, hvorfor hun ikke må se dem, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om mistet kontakt til svigerforældre
Sagen er den, at min mand har besluttet at slå hånden af sine forældre. Han har tre søskende, hvoraf to af dem for længst har gjort det. Begrundelsen fra dem er en hård barndom, hvor børnene blev udsat for både psykisk og fysisk vold af deres far, uden at moren greb ind.
Min mand valgte dog at tilgive sin far, og da vores første datter blev født, flyttede vi tæt på forældrene, så de kunne få et godt forhold vores børn. I den periode var min svigermor meget tæt med min ældste datter, som hun tog sig godt af. Dog var der stadigvæk problemer. Min svigerfar blev sur uden grund og ville pludselig ikke tale med nogen. Han var også meget kontrollerende overfor min svigermor, der ikke måtte noget uden hans tilladelse.
Efter fem års ophold tæt på forældrene, valgte min mand og jeg at flytte tilbage til byen, mest fordi vores datter skulle starte i skole. Det tog min svigerfar meget ilde op, og han nægtede derfra at tale med min mand overhovedet. Hvis vi var sammen, ignorerede han ham og lod, som om han ikke var i rummet.
Problemet er, at vi nu har mistet kontakten med mine svigerforældre, de hverken kontakter eller besøger os. Min seksårige datter forstår det ikke, hun savner sin farmor, men hun hører aldrig fra dem. Min mand mener, at vi helt skal holde os fra hans forældre, for ellers vil det ende med at såre både os og vores børn. Jeg forstår ham, men det er en kæmpe sorg for mig, for det gør ondt at se på, hvordan min datter lider under savnet. Hun har bl.a. tryglet om min mand ikke kan sige undskyld til sin far, men det vil han ikke. Hvad gør vi?
Vibeke Dorph råder til at bevare afstand
Jeg tror, at du skal lytte rigtig godt på din mand. For din svigerfar lyder mildt sagt ikke til at være et sundt menneske at omgås, og det samme gælder faktisk også for din svigermor.
For det kan sagtens være, at hun er kuet af sin mands tyranni, men det bortforklarer ikke, at hun stiltiende har set til, mens han ydmygede deres fælles børn og også senere har accepteret, at din mands søskende og nu også din mand har vendt dem ryggen. Sådanne mennesker er ikke sunde at omgås især da ikke for et lille barn som din datter.
For det kan da godt være, at dine svigerforældre indtil nu har opført sig pænt overfor hende, men det er qua din mands fars tidligere opførsel, ikke sikkert, at det vil fortsætte sådan, når hun bliver ældre. Derfor synes jeg, at det kun er klogt, hvis I holder afstand til dine svigerforældre, som tydeliges ikke har tænkt sig at ændre adfærd.
At sætte så lille en pige ind i så syg en familiekultur er nok for meget, men hun skal have en forklaring, for ellers ender hun som andre børn med at tage alt for meget ansvar for bruddet. Det gør børn nemlig gerne, når der sker ting, de ikke forstår.
Sig derfor til hende, at hendes bedsteforældre har opført sig dumt, men at de er velkommen tilbage den dag, de kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Lad så tiden gå, der sker meget i hendes lille liv, så jeg er sikker på, at den sorg og savn, din datter føler nu, stille og rolig vil mildnes med tiden.
Sikkert er det dog, at ingen af jer vil få glæde af at lade jer spinne ind i din svigerfars sygelige manipulationer. Så hold jer væk, der er intet godt at hente hos mennesker, der har behandlet deres egne børn så grufuldt.