Mine forældre vil tvinge min mormor til at flytte
Min mormor er begyndt at kræve mere pleje og mine forældre vil derfor flytte hende til en ældrebolig. De gør det af kærlighed, men jeg ved, at hun helst vil blive i sit rækkehus med sine vante omgivelser. Jeg er bange for, at hun bliver forvirret og ked af det, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om at hjælpe konfliksky mormor
Egentlig skriver jeg på vegne af min mormor, som jeg elsker over alt i på jorden, og som altid er der for andre. Så nu synes jeg, at det er på tide, at jeg forsøger at være der lidt for hende. Det drejer sig om min mormor, der bor i et lille rækkehus lidt uden for Aarhus, hvor jeg i øvrigt selv er studerende og bor på kollegieværelse – jeg er 24 år. Sagen er den, at min mormor er konfliktsky, og mens min mor og far går rundt og tror, at min mormor er helt med på snart at skulle flytte til en ældrebolig tættere på dem (men længere væk fra mig), så ved jeg, at det forholder sig stik modsat. Min mormor, som jeg ser oftere, end mine forældre gør det, vil nemlig helst blive i sit lille rækkehus med sine gamle naboer og omgivelser.
Min mormor har da ret, når hun siger, at mine forældre gør det her af kærlighed til hende, men fordi min mormor er begyndt at være mere plejekrævende, tænker de mere praktisk end følelsesmæssigt, hvor jeg gør det modsatte. Jeg tror nemlig, at min mormor vil blive forvirret og ked af det. Og jeg skal selv med bussen, hvis hun ender, hvor de har planer om at placere hende, og derfor er det ikke længere lige en hurtig smuttur for mig. Nu vil jeg høre dig: Er det egoistisk af mig at trække min mormor i den modsatte retning nu, hvor det er vedtaget, at hun skal skrives op til den ældrebolig? Eller tror du, jeg skaber mere splid end glæde, hvis jeg blander mig på vegne af min mormor?
VIbeke Dorph om at ville det bedste for sine nærmeste
Jeg forstår godt, at det kan synes en lille smule kynisk, når dine forældre insisterer på at flytte din søde mormor til en ældrebolig og dermed væk fra det hjem og de omgivelser, hun igennem så mange år har levet i. Jeg tror dog, at du skal slå ørerne godt og grundigt ud og lytte til dine forældres grunde til at handle, som de gør.
Jeg er nemlig fuldstændig overbevist om, at dine forældre gør som de gør af kærlighed og omsorg for din mormor. Sagen er nemlig, at det da godt kan være, at din mormor lige nu er i stand til at klare sig selv, men det bliver hun desværre ikke ved med at kunne, og det er den svære udfordring, dine betænksomme og hensynsfulde forældre kommer i forkøbet ved at flytte hende. Når jeg skriver hensynsfulde, så er det fordi, at alt erfaring siger, at skal man flytte ældre mennesker, så er det mest hensynsfuldt at gøre det, mens de stadigvæk er nogenlunde sunde og raske. Det bevirker nemlig, at de ældre selv kan være med inde over flytningen, at de kan komme ordentligt på plads i deres nye hjem, og det med en vished om, at hjælpen – dine forældre – ikke er så langt væk. Og hjælp får din mormor brug for på et tidspunkt.
Jeg kan da godt forstå, at du lige nu ærgrer dig over, at du måske skal et smut med bussen for at besøge din mormor, men jeg tror også, at du vil være lettet over, at din mormor er i trygge og gode hænder den dag, hvor hun ikke længere er så åndsfrisk, og du ikke lige selv har hverken tid eller lyst til at skulle passe hende. Det er de udfordringer, dine forældre er kommet i forkøbet her.