Skal jeg sætte min tarvelige nabo på plads?

Spørgsmål om principper og konfrontation

For lidt over et år siden flyttede der en ældre herre ind i en stuelejlighed med have i vores ejendom. Han virkede flink, og jeg kunne godt mærke på ham, at det var lidt småt med finanserne efter flytningen. Da sommeren kom, og han fortalte, at han ikke havde nogen havemøbler, solgte jeg ham et par stole og et lille havebord fra min kolonihave for 300 kroner. Aftalen var, at han enten kunne betale mig pengene tilbage i løbet af et par måneder eller give en frokost.

Jeg bemærkede godt, at manden efterfølgende begyndte at hilse ganske kort og i det hele taget undgik mig. Jeg tænkte, at det nok stadig kneb med pengene, og at han måske derfor skammede sig lidt. Jeg har da stadigvæk heller ikke set noget til hverken penge eller frokost. Havemøblerne blev til gengæld nydt hele sommeren.

Nu har jeg selv fået en ny bolig og skal flytte. Jeg har for længst skudt en hvid pind efter penge og frokost, men da jeg forleden hørte ham stå ude på gangstien foran mit køkkenvindue og tale grimt om mig, blev jeg godt nok chokeret. Han sagde direkte til en af de andre naboer, at det var godt, jeg flyttede, for jeg deltog aldrig i fællesskabet eller var med til fester og den slags i ejendommen. Det sidste har han ret i, for jeg har det bedst med kun at være på venlig hilsen med mine naboer, men det bør vel ikke dømme mig? Nu går jeg så og overvejer, om jeg skal tage fat i manden og kræve mine penge, inden jeg flytter. Ikke for pengenes, men for princippet skyld, for jeg føler mig godt nok misbrugt.

Vibeke Dorph om dårlig karma og bitterhed

Sikke da et sørgeligt bekendtskab, du har været så uheldig at gøre. Her har du været flink, betænksom og ikke mindst hjælpsom, og så honorerer manden dine fine egenskaber og hensigter ved at opføre sig som en kujon. For det er ikke særlig venligt bare at ”glemme” jeres aftale for så i stedet ignorere dig, når I mødes. Det er hensynsløst og tarveligt. At han så ovenikøbet giver sig til at bagtale dig over for dine naboer, siger også rigtig mange ubehagelig ting om manden. Så jeg forstår sandelig godt, hvis du er vred.

Nu vil den klogeste og nok mest modne reaktion være at trække på skuldrene og lade sagen fare. Manden emmer af dårlig karma, og dårlig karma har det med at smitte. Man ender således selv med at blive både sur og bitter, hvis man driver for meget omgang med den type mennesker. Så kan du lade det passere uden for meget ærgrelse, så gør det – du flytter jo alligevel væk lige om lidt.

Kan du ikke det, og insisterer du alligevel på at give manden en lille lærestreg, så kunne du gøre noget andet. Opsøg ham hjemme hos ham selv og bed om at få dine møbler retur. Sig, at du forstår, at jeres handel åbenbart er annulleret, siden han ikke har været forbi med de 300 kroner. Derfor vil du nu gerne have dine møbler igen. Lad være med at gå ind i en længere diskussion om, hvad manden har sagt eller ikke sagt om dig, bare bed om dine ting. Så kan han jo selv vælge, om han vil give dig pengene eller hente dine havemøbler op fra kælderen. På den måde er du i det mindste sluppet for at give manden en gave, han åbenlyst ikke har fortjent.

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.