Skal jeg rejse fra min mand og flytte efter børnene til Jylland?
Min mand og jeg har i en længere periode planlagt at flytte til Jylland, hvor vores børn bor. Han har dog udmeldt, at han først vil flytte, når vi går på pension. Jeg føler til gengæld, at vi keder os herovre og burde flytte snarest for at være med vores børn og børnebørn, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om ueninghed om flytning
Min mand og jeg er i midt i 50’erne og har to voksne børn. Vi bor i København, mens begge vores børn er flyttet til Jylland. Her har vi også vores to små børnebørn, som vi elsker højt, men desværre ser for sjældent. Af den grund ønsker jeg at flytte tættere på dem, men min mand vil ikke sælge huset og flytte med. Han føler at hans tilknytning til sin arbejdsplads, hvor han har været ansat i 37 år, er vigtigere.
Sidste år lejede jeg en lejlighed tæt på mine børn, købte en brugt bil, samt søgte tre måneders orlov uden løn fra mit job. Desværre overtalte min mand mig til at droppe idéen. Vi talte efterfølgende med en parterapeut, og der var han ret medgørlig. Det har desværre ændret sig, og han siger nu, at vi først kan flytte, når vi er gået på pension. Det er jeg ikke enig med ham i, for til den tid er børnebørnene jo konfirmeret, og det er nu, jeg vil knytte bånd og være mormor.
Vi elsker ellers hinanden og jeg vil ikke skilles, men jeg er træt af, at vi sidder her og keder os i stedet for at være noget for vores familie. Jeg synes også, at det vil være spændende at få en ny start med nye udfordringer, selvom det nok er for sent for os at blive "rigtige jyder."
Jeg tror også, at det vil være nemmere at falde til nu, hvor vi vil få nye arbejdspladser i stedet for at skulle starte forfra, når vi er pensionister. Vores børn besøger os næsten aldrig længere, da vi ikke har plads til, at de kan overnatte her med børnene. Hvordan får jeg min mand til at ændre standpunkt? Eller skal jeg bare flytte alene og gennemføre det denne gang?
Vibeke Dorph råder til at afprøve det
Jeg kan godt forstå, at det river i dig for at komme tættere på dine børn og børnebørn. Jeg kan også godt forstå dit argument om, at det er nu, I skal rykke. For som du selv skriver, så er børnene stadigvæk små, og I har derfor mulighed for at få et tæt og godt forhold til dem.
Nu skriver du ikke, om du har diskuteret dine planer med dine børn. Har du ikke det, så synes jeg, at du skal gøre det, før du flytter. Du kan jo nemlig gå og have dine forventninger til, hvordan det hele skal forløbe, når du/I flytter til Jylland. Forventninger, som det nok vil være godt, du får forventningsafstemt med dine børn, før du pakker flyttekasserne. Jeg har nemlig ofte hørt om voksne børn og forældre, der er gået skævt af hinanden, ikke af ond vilje, men fordi begge parter har haft hver deres billede af, hvor tæt relationen skal være.
Skulle dine børn kun blive begejstret for udsigten til at få dig (og din mand) over, jamen, så ville jeg da ikke tøve med at prøve det af. Det virker nemlig også til, at der er eventyr i dig, den gode energi skal du da ikke lade gå til spilde. Derfor, gør din mand klart, at denne gang kan han ikke holde dig tilbage.
Nu leger du lejligheden, køber den brugte bil og drager afsted. I må så ses i weekenderne og ferierne, indtil han er klar til at komme over, eller du måske opdager, at Jylland alligevel ikke er dig.
Under alle omstændigheder, prøv det dog af, men sørg som sagt lige for at inddrage dine børn i dine flytteplaner således, at I kan få talt praktisk sammen om, hvordan det hele skal forløbe.