Min svigerdatter bebrejder mig sit dårlige ægteskab
En læser er ufrivilligt endt midt i en konflikt mellem sin søn og svigerdatter. Vibeke Dorph giver hende her råd til, hvad hun kan gøre.
Spørgsmål om anstrengt forhold til svigerdatter
For et par år siden havde min søn det ikke så godt. Han var stresset på sit job og stresset over, at der altid var så meget uro derhjemme. Min svigerdatter og han skændtes konstant, og hun bad ham så om at se en psykolog. Det indvilligede min søn i, men kun hvis hun tog med, og det ville hun ikke. I stedet vendte hun sig mod mig og forlangte, at jeg talte med min søn. Jeg svarede hende, at hendes familie jo var hendes ansvar og ikke mit. Efterfølgende ville hun slet ikke have kontakt til mig, men så faldt tingene til ro, og vi begyndte at ses igen.
For et par uger siden skulle jeg så sove hos familien, fordi jeg skulle se efter mine to børnebørn, der nu er 16 og 20 år gamle, mens deres forældre var væk. Pigerne havde skændtes, da jeg ankom, så de var i dårligt humør. Den yngste af dem kastede sig så pludselig over mig og anklagede mig for, at alt det bøvl, der havde været i deres familie, var min skyld, fordi jeg havde nægtet at tale med min søn dengang. Mit barnebarn er fortsat vred på mig og bliver også vred på min søn, hvis han vil besøge mig. Hans kone vil pludselig heller ikke tale med mig. Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op.
Er det virkelig mit ansvar, at der var så mange skænderier i min søns familie? Hvad gør jeg?
Jytte
Annonse
Vibeke Dorph svarer: "Det er ikke din skyld":
Ud fra din beskrivelse, så er det da din søn og hans familie, der har et problem, som nu forsøges tværet af på dig. Det er uretfærdigt, for hvordan du skulle være skyld i, at din søn og svigerdatter vælger at fylde deres hjem med råben og skrigen, det har jeg virkelig svært ved at se. For at skændes er, hvordan man end vender og drejer det, de to mennesker, der gør dets, eget valg. D
et er en umoden og barnlig måde at kommunikere på, især da når der er børn til stede, men hvordan du på nogen måde skulle kunne være ansvarlig for det, kan jeg ikke forstå.
Nu lyder det så også til, at dine børnebørn har lært sig deres forældres umodne måde at tackle konflikter på. For de råber og skriger også af hinanden og af dig, når du er hjælpsom og dukker op for at passe på dem. Igen, jeg har svært ved at se meningen i det, kun ser jeg en dysfunktionel familie, der ikke har lært sig at tale ordentligt sammen.
Ansvaret for det kan kun tilskrives forældrene, der tilsyneladende også har haft mere travlt med at skændes med hinanden end at tage sig af og opdrage på deres børn. Derfor synes jeg, at du skal slå koldt vand i blodet. Det her problem er din søns og hans kones og ikke dit. Hold rolig fast i det og lad dig ikke rive md ind i råberierne, for det vil ingen gode steder føre hen. Gør dem hellere klart, at problemer er noget, man løser, i stedet for at blæse op. Gør du det, så kan vi jo håbe på, at din familie begynder at lytte efter, når de en dag er færdige med at beskylde andre for de unoder, de kun har sig selv at takke for.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
