Tør jeg opsøge mine biologiske forældre?

Spørgsmål om længslen efter at kende sit ophav

Jeg er 53 år gammel og førtidspensionist. Mit liv har nok ikke været en dans på roser, men jeg synes alligevel, at jeg er kommet godt gennem forhindringerne. Mine biologiske forældre var begge meget unge og ikke klar til forældrerollen, da jeg blev født, så jeg blev bortadopteret til en familie, hvor alkoholen med årene desværre tog over.

Derfor flyttede jeg tidligt hjemmefra, og selvom det tog et par ekstra år, så fik jeg gennemført en HF. Som næsten nyansat kontorassistent bliver jeg så kørt ned og fik en varig rygskade, der har plaget mig med smerter siden. Jeg ser dog stadigvæk mig selv som en overlever. I dag kan jeg klare at arbejde deltids, og jeg er glad for mit liv. Jeg har en mand og to dejlige piger. Jeg er også lige blevet mormor til verdens smukkeste barnebarn, som fylder min hverdag med glæde.

Nu sad jeg så en aften og så et program i tv, hvor børn leder efter deres biologiske forældre, og pludselig ramte længslen mig efter at møde mine biologiske forældre. Jeg vendte tanken med min mand og yngste datter. De syntes, det var en dårlig idé. Alligevel sidder længslen i mig. Så hvad tænker du? Tror du også, at jeg roder op i noget af det tunge gods, som jeg burde lade ligge nu, hvor alt i mit liv endelig er godt?

Vibeke Dorph råder til ikke at have for store forventninger

Jeg synes da helt sikkert, du skal forsøge at finde frem til dine biologiske forældre. Du lyder jo til at være en stærk og livsglad kvinde, der i forvejen har det i dit liv, du har brug for med masser af tryghed og en god familie, der elsker dig og er der for dig. Det er således ikke med en forventning om, at dine biologiske forældre skal forvandle dit liv, når du ønsker at møde dem – du vil simpelthen bare gerne kunne sætte et ansigt på dem, og det forstår jeg virkelig godt. Og med den indstilling, kan det jo ikke gå helt galt, for du har ingen store forventninger, og du har det, du har brug for, det kan dine biologiske forældre ikke ændre på.

Jeg kender personligt et par stykker, der har gjort som du og opsøgt deres biologiske forældre. Her er mødet faldet meget forskelligt ud. Én så sin biologiske far i en kort og ret intens periode, men så havde de pludselig ikke rigtig mere at sige hinanden. En anden så sin biologiske mor som en slags kær veninde frem til morens død. I ingen af tilfældene var der således tale om den helt store genforening, men alligevel er det mit indtryk, at de var rigtig glade for at have set de mennesker, der i sin tid gav dem livet. Så jo, når du nu er så nysgerrig så prøv dog at finde dine biologiske forældre. Når du har så godt et liv i forvejen, kan det ikke gå helt galt.

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.