Vores søn vil bestemme over vores liv
Vores søn synes at skulle bestemme, hvad der skal gøre med vores bolig. Han er efterhånden ikke til at tale med og har lagt os på is, hvad gør vi? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om strid med søn
Min mand og jeg bor på min mands fødegård på landet.
Det dejligt sted tæt på vand, hvor begge vores to voksne børn og børnebørn har fået bygget hver deres lille feriebolig.
Problemet er, at vores søn igennem de seneste år har villet bestemme over vores liv, og hvad vi gør med vores gård. Han er ofte blevet vred, hvis vi har ønsket forbedringer på en laden eller i vores hovedhus. Han mener nemlig, at han skal spørges først, men de gange, hvor vi har forsøgt at tale med ham om de forbedringer, vi mener, at gården har brug for, har han kategorisk afvist dem som unødvendige. Det skal siges, at vores datter heldigvis er anderledes. Hun er til at tale med, og hun er en stor støtte for os.
I de sidste fire år har vores søn ikke ønsket at have kontakt med os. Han tillader os heller ikke at se sine børn, vores børnebørn. Jeg er så ked af hans opførsel og har undskyldt overfor ham, hvis vi har gjort noget forkert, og også sagt, at vi elsker ham, uden at det dog har hjulpet. Jeg sender fortsat gaver og kort til børnebørnene, selvom de aldrig ringer eller skriver tak. Sikkert fordi, de er så små, at de har brug for deres fars hjælp til at gøre det.
Da det tydeligvis ikke har hjulpet, at vi føjer vores søn, overvejer vi nu helt at bryde kontakten med ham. Vores håb er, at vi bedre kan distancere os fra ham følelsesmæssigt og dermed også få det bedre selv. Hvad tænker du?
Annonse
Vibeke Dorph råder til at gøre tingene klart
Ud fra din beskrivelse af jeres voksne søns ageren i tidens løb, så synes jeg faktisk, det er en glimrende idé, hvis I får lagt ham mentalt på is. For det lyder til, at der er gået noget galt i jeres relation.
I ejer en gård, hvor I så venligt har sørget for, at jeres voksne børn har kunnet bygge hver deres feriebolig. Det er generøst af jer, men i stedet for at kvittere med taknemmelighed, så opfører jeres søn sig i besidderisk, som er det ham og ikke jer, der skal træffe beslutningerne om den ejendom, der nu engang er jeres. Med den opførsel, er han gået helt galt i byen. For gården er jeres, og I skal og kan træffe de beslutninger for den, som I ønsker og har lyst til. Det skal jeres søn ikke blande sig i, og det skal han forstå.
Desværre er I så selv kommet til at føje ham ved at inddrage ham i jeres planer og ønsker for gården. Det ville være helt i orden, hvis jeres søn var sin rolle bevidst, men det er han jo ikke. Han har tværtimod blandet sig i stort set alt og er så endt med at blive fornærmet og har cuttet jer af, fordi han ikke har kunnet få det, som han ville.
Det er derfor kun på tide, at tingene bliver sat på plads: I ejer gården, og I er derfor også dem, der bestemmer suverænt. Fortæl ham det på en venlig, men også meget bestemt facon. Sig også i den forbindelse, at I savner ham, og at I da håber, han snart kommer på bedre tanker. Luk dernæst mentalt ned, men bliv ved med at holde kontakt til børnene og sørg så ellers for at nyde det dejlige liv i heldigvis også lyder til at have.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
