Britt Bendixen om nogle meget svære år: ”Jeg lignede æblegrød i hovedet”
Den populære dansedommer led flere store tab over en kort periode i sit liv, men hun havde heldigvis sønnen Niclas ved sin side. Det fortæller Britt Bendixen åbent om i denne uges Hendes Verden.
Hun er elsket som dommer i Vild med dans, hvor hun - gerne med op til flere brillestel skubbet tilbage i håret - fredag efter fredag sidder med sin smittende energi og sit skarpe blik og deler point ud til ”landets modigste dansere”.
Men sådan har det ikke altid været for den i dag 76-årige Britt Bendixen. For hun har også haft svære perioder i sit liv, og særligt én vækker mørke minder. Når hun ser tilbage, havde hun i en periode følelsen af at miste vejgrebet i sit liv.
– Jeg havde nogle meget svære år – man kan se det på billeder af mig fra den periode, jeg ligner æblegrød i hovedet, siger den populære dansedommer i et stort interview i denne uges Hendes Verden.
– Min bror døde i 1988, og min mor fulgte tre år efter. Vi var en tæt familie, som altid støttede hinanden. Men de faldt begge væk, og jeg så ikke min far, forklarer hun videre.
For Britt Bendixen var det desværre ikke det eneste tab i den nærmeste familie. Hun mistede også hendes faster, og hun måtte derfor begrave tre mennesker inden for meget få år.
Hjulpet af sin søn
Tabene førte til en krise i den tidligere danselærer og koreografs liv, men der var heldigvis lyspunkter.
Det største af dem alle var den uvurderlig støtte, som hun i perioden fik fra sin søn, Niclas Bendixen.
– Jeg havde - Gud være lovet - Niclas, og han trådte til og hjalp i den periode, hvor jeg sørgede, lyder det ærligt fra Britt Bendixen til Hendes Verden.
Derudover drog hun nytte af sin opvækst i en professionel danseverden, hvor man med hårdt arbejde og et ”game face” fortsætter på de bonede gulve, til musikken igen spiller.
– Mennesket har en overlevelseskraft, så vi kommer videre. I mit tilfælde skyldtes det et stort firma med masser af ansatte. The show must go on. Når jeg var på arbejde, blev jeg tvunget til at tænke på noget andet. Jeg skulle være dygtig hele tiden, og jeg er jo vild med mit fag. Jeg kan ikke bare sidde i et hjørne og græde, understreger Britt Bendix overfor ugebladet.
LÆS HELE INTERVIEWET MED BRITT BENDIXEN I DENNE UGES HENDES VERDEN
Om mødet med hendes eksmand og far til sønnen Niclas, om hvordan det er at blive genkendt på gaden – og om aldrig at kede sig, selvom man officielt har titlen som pensionist.