Din stemme er vigtigere end du tror – vi har talt med en af landets mest hørte stemmer

I en fin gammel lejlighed et stenkast fra Christiansborg bor en mand, der lever af at træne stemmer. Hver dag kommer politikere og journalister på besøg for at blive bedre til at bruge stemmen.

I dag har vi fået lov at følge med som fluen på væggen, når Sofie Carsten Nielsen skal finde ind til sig selv ved at brumme i Claus Møllers stue. Som gruppenæstformand for De Radikale skal hun hele tiden forsvare forskellige politiske mærkesager, og hende stemme er et vigtigt redskab til at påvirke debatten.

Hun kommer lettere forsinket og forhastet ind af døren, og de to går straks i gang med at træne. Stående over for hinanden i stuen begynder de at sige mærkelige lyde, der skal varme stemmen op:

- Proooooh.........proooooh.....prroooooh. Brrrrr....brrrrrrr..brrrrrrrr. Zzzzzzzzziiiiii. Uuuuuuuhhhh.....jaaaaaaaah.....neeeeeej...hooooooov......

- Fantastisk! Du kommer helt derned. Ja. Ja. Lige sådan.

- Hingaaar hingaaar hingaaarrr....i går i Go'morgen Danmark forklarede jeg at 50.000 borgere skal kunne skrive under...

- Nu skal du sige det samme igen. Men du skal putte forskellige intentioner nedunder. Prøv at sige til dig selv, at du skal informere mig. Prøv så det samme igen men ved at sige, jeg underholder dig. Kan du mærke du sender noget ud?

Selvom det mest af alt ligner et sjovt skuespil, når de to står og siger mærkelige lyde på gulvet og holder sig på maven, så har stemmetræningen faktisk betydning for Sofie Carsten Nielsen succes som politiker. Hun lever af, at danskerne ikke blot lytter til det, hun siger – men også tror på det, forklarer hun:

- I det øjeblik man bruger sin stemme professionelt, er det enormt vigtigt, at man bliver hø-rt og for-stået, når man siger noget, så vi ikke skal sidde og efterrationalisere. Så er stemmen ligeså vigtig, som hvis man er kommet afsted uden at have knappet skjorten, eller der sidder persille mellem tænderne. Det er noget, vi måske ikke lægger mærke til, imens det sker, men vi bliver irriteret over det på en eller anden måde.

Igennem stemmetræningen har Sofie Carsten Nielsen også erfaret, at der er flere lag i måden, vi taler og bliver hørt, end hun før har været opmærksom på. Hvor hun før blot ville sætte sig ned og skrive en tale, tænker hun nu mere over, hvordan hun vil bruge sin stemme til at udtrykke talen - og det kan også påvirke, de ord, hun bruger:

- Et er hvad jeg gør fysisk, men stemmetræning er også en måde at gå til politik. Med stemmetræning kan jeg finde ud af, hvad det er for en følelse, jeg vil ud med. Og hvordan kan jeg så udtrykke den følelse? Så skriver jeg måske talen bagefter. Det er en sammenhængende proces, hvor jeg tænker mig selv, min stemme, mit udtryk ind i hele processen – jeg er meget mere med i det fra starten af.

LÆS OGSÅ: Eksperterne råder: Lær at sige nej oftere

De konkrete instrumenter

På en hylde i Claus Møllers stue står en plastikfigur af organerne i halsen, så han kan vise de muskler, som de træner. Stemmen er nemlig en muskel, der kan trænes, og vi kan alle sammen lære at bruge stemmen bedre. Og det er ikke kun politikere, der kan have glæde af at blive bedre til at bruge stemmen – den er afgørende for, hvordan vi bliver forstået i alle sammenhænge i vores liv, forklarer Claus Møller:

- De fleste tror, at lyde kommer ind i dit øre og så direkte op i hjernen, og så har du forstået det. Men vi ved fra masser af forskning, at lyden kommer ind af dit øre, og så bliver den vendt nede i din krop. Du spejler altså først det, jeg siger - og så forstår du det. Hvis du hører en taler, som er meget hæs, så går der ikke lang tid, før alle begynde at rømme sig. Men hvis du hører en taler som Barack Obama, læner du dig tilbage og ønsker, at han bare vil fortsætte med at tale.

Da Sofie Carsten Nielsen startede hos Claus Møller for et års tid siden, var hun som en maratonløber, der ikke havde trænet nok. Stemmen blev hurtigere træt, og hun var ikke bevidst om, hvornår hun lavede de små fejl som at gå op i toneleje og tale for hurtigt, når hun blev ivrig for at sige noget.

De fejl laver hun stadig i dag, men der bliver længere i mellem, og i dag ved hun godt, når det sker:

- Jeg kan jo mærke, at nogen står af, hvis jeg taler for hurtigt, især på tv eller større forsamlinger. Hvis man taler langsommere, kommer man også til at tale enklere. De her stemmeteknikker har givet mig en mulighed for at få ro – og så får jeg et meget enklere sprog. Jeg har en akademisk uddannelse og så kan man godt have en tendens til at blive inde i sine fagtermer, så man eksempelvis siger 'legitim og repræsentativ' i Go'morgen Danmark. Og det her gør lige præcis, at jeg kommer ned i maven, finder følelserne og lægger fagsproget fra mig. Så det har stor indflydelse på, hvilke ord, jeg bruger.

LÆS OGSÅ: Hvorfor inviterer medierne kun kvinder til at debattere ligestilling og kropsidealer?

Kobrøler for at finde sig selv

For nylig skulle Sofie Carsten Nielsen i debat med Clement Kjærsgaard – og det var lige efter, han havde grillet Mette Frederiksen til et interview, der var enhver politikers skræk. Men inden interviewet stiller Sofie Carsten Nielsen sig foran spejlet og laver mærkelige grimasser og ko-brøl. På den måde varmer hun op, ligesom når man strækker benene inden en løbetur. Men udover at stemmen er afslappet, giver de øjeblikke hende ro til at få styr på sig selv – så hun ikke lader en journalist som Clement hylde hende ud af den, så budskaberne ikke kommer frem:

- Jeg bruger min stemme til at tænke mig om. Under det interview kunne jeg godt være blevet hylet ud af den, men øvelserne hjælper mig til at holde fast i at være til stede.

Som politiker skal man hele tiden være på til debatter og oplæg, som ikke er en naturlig måde at tale på. Man bliver hurtigt til den offentlige person, som folk tror de kender. Derfor har Sofie Carsten Nielsen brug for at finde tilbage til sig selv, så hun kan fremstå autentisk – og udtrykke de budskaber, hun brænder for:

- Vi er rigtig meget hovedmennesker i politik, så stemmetræning er meget mere end stemme for mig. Det er en måde, jeg kan komme ned i maven til følelserne. Og vise andre mennesker, hvem jeg er. Jeg skal hele tiden stille mig op og give noget af mig selv. Man kan godt komme til at lægge nogle lag på, fordi – hvis jeg skal være helt ærlig – at man skal beskytte sig selv. Så det her er også en øvelse i at være til stede, lige her sammen med de mennesker, jeg er sammen med lige nu.