Emil om sit vilde frieri: "Jeg var en presset mand - meget kunne gå galt"
Da Emil mødte sin drømmekvinde Tine, var alt rosenrødt. Bortset fra en enkel detalje: Emil havde vandskræk, mens dykning var en væsentlig del af Tines liv. Emil besluttede sig for at overvinde sin frygt – og fri til sin kæreste på den mest grænseoverskridende måde.
I kælderen under Tine Werngreens og Emil Broustbos køkken ligger en pose med dykkerudstyr. Der er masker og svømmefødder, som er nødvendige redskaber for at sikre en god tur under havets overflade. Havde det ikke været for Tine, havde den slags udstyr aldrig fundet vej til Emils hjem. Han er ikke den store vandhund, og for bare kort tid siden var han nærmest skrækslagen for at komme ud og plaske rundt i det åbne hav. Men meget har ændret sig, siden han mødte Tine på den populære datingside, Tinder.
– Jeg kunne se på Tinder, at Tine var vild med vand. Hun lå og plaskede rundt med en dykkermaske på billedet, fortæller 29-årige Emil, der dog ikke lod sig afskrække.
Han begyndte at skrive sammen med Tine og hurtigt kunne de begge mærke, at kemien var der.
– Hun er lige så nørdet som jeg med blandt andet videoproduktion. Vi talte samme sprog, og det var fedt at mærke, siger Emil, mens Tine nikker.
De mødtes til en kop kaffe, der udviklede sig til en middag i byen. Og kun et år efter flyttede Tine ind i byhuset i Middelfart, som Emil deler med sin lillebror og hans kæreste.
– Hvorfor vente, når man ved, at det er det rigtige, som 29-årige Tine siger og ler.
Emil var vild med Tine og kunne let forestille sig en fremtid med hende. Der var bare én knast. Tine tog dykkercertifikat for fire år siden, og i tiden efter har hun brugt mange ferier på at rejse til eksotiske steder for at dykke blandt farverige fisk.
– Du sagde lidt mellem linjerne, at skulle det være os to, skulle jeg lære at dykke, siger Emil og ser prøvende på Tine.
Hun knækker sammen af grin.
– Det gjorde jeg måske, indrømmer hun og fortæller, at dykning giver hende så mange store oplevelser og at det giver hende ro at befinde sig vægtløs under vand.
Fælles oplevelser
Emil besluttede sig for at springe ud på dybt vand. Bogstaveligt talt. Sammen med sin lillebror Eik bestilte han en rejse til den kanariske ø, Fuerteventura, for at tage dykkercertifikat. Han husker første gang med hovedet under vand med et gys.
– Vandet var helt grumset, og jeg var klar til at bestille en returbillet hjem. Lige dér skulle jeg tale hårdt til mig selv, fortæller Emil. Så fortsætter han:
– Men ville jeg leve livet med Tine, var jeg nødt til at gøre det. Jeg ved, hvad dykning betyder for hende og ville gerne dele oplevelserne med hende.
Det første dyk blev ikke så slemt, som Emil havde frygtet. Han følte, han fandt ro med at være under vandet.
– Så blev det faktisk vildt fedt, og jeg ville gerne dybere ned. Det var lidt som at stå på ski, hvor man hele tiden udfordrer sig selv lidt mere, forklarer Emil, der er en habil skiløber.
Emil og Eik fik dykkercerfikaterne i hus på Fuerteventura. Hjemme sad Tine spændt og ventede på den gode melding.
– Jeg blev virkelig lettet og glad. Alt det, jeg har oplevet med at dykke, ville Emil også komme til nu, siger hun.
Blandt hajer
Emil og Tine havde på det tidspunkt talt om at blive gift. De var bare ikke helt enige om rækkefølgen: Bryllup eller børn først? Emil var mest til at få en flok unger først og dernæst papir på hinanden, mens Tine havde det omvendt. I skuffen lå der imidlertid et gavekort til et dyk i Kattegatcentret i Grenå. Det ville snart udløbe, så Emil fik en idé, han holdt tæt til kroppen:
– Jeg kom til at tænke på, om man kunne kombinere det dyk med at fri til Tine, siger han og ryster på hovedet af sig selv.
For godt nok havde han fået certifikatet i hus, men det betød ikke, at han ikke længere var nervøs for at komme under vand. Og da slet ikke i selskab med hajerne i Kattegatcentret.
– Jeg skulle lige sikre mig, at de hajer var fodret inden, siger han og får både sig selv og Tine til at fnise.
Emil skulle også have en tilladelse fra Kattegatcentret. Den kom ganske smertefrit igennem, og så var der fri bane.
Lørdag den 24. november 2017 kørte Emil, Tine og Eik af sted. Tine var stadig helt intetanende om, hvad der ville komme til at ske på bassinets bund. Emil var nervøs. Ville han tabe ringen? Hvordan ville Tine reagere?
– Jeg var en lidt presset mand. Meget kunne gå galt, siger Emil, der gemte den fine ring i hvidguld i sin hår-elastik om håndleddet.
Han havde aftalt med instruktøren, at han skulle få Tine til at vende sig mod ham på et tidspunkt nede i vandet. Det gik efter planen, og i det samme opfattede Tine, hvad Emil havde gang i.
– Jeg så, at han pillede ved sit håndled. Og da jeg opdagede ringen, faldt tiøren, siger hun og får tårer i øjnene ved mindet om frieriet.
Tine nikkede kraftigt, mens hun tømte sin maske for vand og tårer. Og Emil forstod, at han havde fået sin havfrues "ja".
– Det var en kæmpe forløsning. Og så skulle jeg altså også op af det vand, siger han med henvisning til, at de 15 hajer i hajtanken kom ganske tæt på.
Brylluppet kommer til at stå lørdag den 17. august 2019 med 100 gæster på Emils fars gård ved Middelfart. Bagefter er planen at tage på bryllupsrejse til Filippinerne. Dykning er naturligvis inkluderet i rejsen. Og Tine er rørt over, at Emil har overvundet alle grænser og barrierer for at få hende i sit liv.
– Det gør mig så glad, siger hun og ser på Emil.
I Kattegatcentret fik det kommende brudepar en hajtand hver som minde om dagen. Håbet er, at en del af tænderne kan sættes ind i deres vielsesringe.