Endelig! Her er Solange Knowles nye album
Det har taget Solange Knowles, Beyoncés ligeledes talentfulde søster, 4 år at færdiggøre albummet "A Seat at the Table". Nu er det her. Lyt med!
Det kan ikke altid være helt let at være søster til Beyoncé, som de seneste år har bevæget sig helt op i pophierarkiets absolutte top og mejslet sit navn ind i populærmusikkens historie med en stribe af spektakulære optrædener og roste udgivelser – senest det originale og hypede "visuelle album" Lemonade (2016).
Men hvis nogen skulle kunne klare det, må det være lige præcis Solange Knowles, Beyoncés seje lillesøster.
LÆS OGSÅ: 15 ikoniske Beyoncé-øjeblikke vi kan se igen og igen
Hun har i hvert fald netop udgivet "A Seat at the Table" – et 21 numre langt album med gæsteoptrædener fra prominente navne som Sampha, Q-Tip, Kelly Rowland, Lil Wayne, Kelela og mange flere.
Det er hendes tredje fuldlængdealbum og første siden pladen "Sol-Angel and the Hadley St. Dreams", som udkom i 2008. På Twitter skriver Solange selv, at hun påbegyndte albummet for næsten 4 år siden:
I started writing #ASeatAtTheTable almost 4 years ago...
I am honored and humbled to share it with you midnight tonight. pic.twitter.com/zDRzHdibcY
— solange knowles (@solangeknowles) 29. september 2016
Du kan nu streame hele albummet på Spotify her. Vi forudser, at det bliver soundtracket til vores weekend!
Du kan også downloade det fra iTunes her.
LÆS OGSÅ: 25 stærke citater fra Beyoncés "Lemonade"
LÆS OGSÅ: Derfor elsker alle Noora fra SKAM
LÆS OGSÅ: Velvet Volume: "Det er kraftedeme ikke for sjov!"