"Der er kun tre ting, som er vigtige i mit liv, og det er de tre kvinder"

I mange interviews med Nicolas Winding Refn står der meget om hans facon. Han er den tillukkede type, der enten ikke svarer eller giver ikke-svar, når journalister forsøger at få ham til at udlægge sine film, eller rejser sig og går midt i et interview.

Derfor var jeg ærligt talt nervøs, da jeg mødte op på restaurant Hos Fischer på Østerbro for at interviewe Nicolas Winding Refn og hans familie: døtrene Lizzielou, 13, og Lola, 19, og hans kæreste, siden hustru, gennem 27 år, Liv Corfixen.

Jang, som de alle tre kalder ham, står i baren. Han er heldig at have to kvinder i sit liv, der klæder ham på, siger han senere. Den ene er Liv, den anden er, som i dag, Miuccia Prada, chefdesigner for Prada og Nicolas Winding Refns ven og samarbejdspartner. Tøjet er mørkt, og halstørklædet bærer hans initialer. Han er fåmælt, da han giver hånd og siger vist ikke engang sit navn.

Hans ældste datter giver et fast håndtryk. “Lola,” siger den 19-årige model og skuespiller og kigger mig direkte i øjnene. Liv Corfixen, der er skuespiller, producer og terapeut, smiler stort og venligt, og parrets yngste datter Lizzielou, der går i 7. klasse og skøjter på eliteplan, fiser hjemmevant rundt i køkkenet og bestiller ketchup til sine pomfritter. De kommer her et par gange om ugen.

Endnu har Nicolas Winding Refn ikke vist antydningen af et smil eller andre formildende træk, der får mig til at blive mindre nervøs over at skulle afæske ham en masse svar.

"Stil jer op, dem der har lyst," siger fotografen til familien. Lizzielou, Lola og Liv Corfixen næsten springer op ad sæderne, Nicolas Winding Refn bliver siddende. Uden at blinke eller ændre bare lidt på sit kropssprog. Arme og ben over kors. Det er næsten demonstrativt.

"Oh my god, Jang," siger Liv Corfixen.

Vi fortsætter til køkkenet, hvor restauratør David Fischer er i gang med at lave ravioli og cacio e pepe. Familien kender ham så godt, at de får lov at gå med derud. Lizzielou får en blok parmesan, som hun drysser ud over en varm pande, som David Fischer roterer rundt.

Hendes far kigger kærligt på hende og forsøger at fange hendes blik. Adspurgt hvem der laver mad hjemme hos dem, næsten råber de i kor: "David!" Pigerne, der har let til den slags, griner højt. Liv Corfixen kigger påtaget vantro på sin mand, så ud i lokalet:

“Har I lagt mærke til, at Jang smiler?”

Det står hurtigt klart, at der findes to udgaver af Jang: Den enevældige auteur, der er kompromisløs i sin filmkunst, som jeg havde forventet at møde, og den varme og smilende familefar, der åbenbarer sig i selskab med de tre kvinder, han lige nu har sat sig til rette for at spise sammen med. Som han selv formulerer det:

"På arbejde får jeg lov at være altdominerende, og når jeg er hjemme, er jeg alteftergivende. Der er jeg nummer fem på ranglisten. Efter vaskemaskinen. Jeg kan godt lide den dobbeltrolle."

Første date

Hvor mødte I hinanden, Liv og Nicolas?

Liv: "Jang sad på klippegangen på Zentropa og klippede 'Pusher', og jeg sad i et andet rum med hans far, der klippede 'Breaking the Waves', fordi jeg overvejede, om jeg skulle gå den vej arbejdsmæssigt. Så kom du ind og sagde hej. Jeg var meget fascineret og blev hurtigt klar over, at du var ret speciel."

Hvad var det ved ham, der var så interessant?

Liv: "Jeg blev meget fascineret af den måde, han snakkede på, og vi bondede hurtigt over film. Vi kommer begge fra et filmmiljø, min far og Jangs mor er begge filmfotografer og har faktisk gået i klasse sammen på Filmskolen."

Lizzielou: "Ej, og så kommer det sjoveste, hvor du spørger ham…"

Liv: "På date? Ja, det var mig, der spurgte ham. Vi havde snakket og snakket, og han spurgte ligesom ikke. Så jeg ringede og inviterede ham ud. Du var helt chokeret, men du ville godt. Vi skulle i biografen og se 'Casino' af Scorsese, og så (kunstpause)... havde han fandme taget en ven med! Hvor underligt er det?"

Nicolas: "Hyr-hyr-hyr."

Liv: "Det er eddermame mærkeligt at gå på date sammen med en ven."

Nicolas: "Jeg var i min usikre fase."

Liv: "Du vidste godt, at du havde fucket op og spurgte, om vi skulle ses igen dagen efter. Der gik vi også i biografen og så tre film, og så flyttede du ind fem måneder senere. Det er 27 år siden."

Hvorfor sagde du ja til at gå på date med Liv?

Nicolas: (intet svar)

Lizzielou: "Fordi hun var lækker!"

Liv griner højt, og Nicolas mumler noget, ingen forstår. Og så en pause. Han er ikke bange for pauser.

Liv: "Jeg var vel også sød, eller...?"

Nicolas: (smiler lidt forlegen) "Ja, ja."

Lizzielou: "Men mor, jeg vil faktisk spørge dig om noget: Var det, fordi han var lækker, fordi han var sej, eller hvorfor ville du gerne på date med ham?"

Liv: "Jeg syntes, at han var lækker. Han havde blond sådan lidt krøllet hår. Du så ret godt ud, men dit tøj var lidt off. Jeg kan huske, at jeg tænkte: Uh, de der basketstøvler sammen med fløjlsbukser og sådan en collegejakke med hvide ærmer…"

Nicolas: "Vi skal lige huske, at der ikke var nogen, der brokkede sig, da Ryan Gosling havde den på i 'Drive', vel?"

Ingen skilsmisse her

Nicolas Winding Refn taler langsomt og sagte, hvilket blot skærper opmærksomheden omkring det, han siger. De tre familieoverhoveder, der mindst taler i dobbelttempo i forhold til Jang, sidder og blinker tålmodigt med øjnene og lader ham gøre sine sætninger færdige.

Uden dem kunne han ikke have gjort det, han har gjort, siger han, og han har trods alt lavet 'Pusher'-trilogien, 'Bleeder' og 'Drive', opdaget Mads Mikkelsen og Zlatko Buric, gjort en verdensstjerne ud af Ryan Gosling, vundet prisen for bedste instruktør i Cannes og har så mange dedikerede superfans, at han efter sigende ikke kan gå 10 meter på gaden i L.A. uden at blive stoppet. For slet ikke at tale om i Cannes.

Hvad beundrer I mest hos hinanden?

Nicolas: "Hø hø, det er jo svært at svare på."

Hvad er Liv rigtig god til?

Nicolas: "Det er ikke så meget, hvad hun er god til, det er mere hele konstruktionen."

Liv: "Du kan da ikke kalde vores forhold en konstruktion!"

Nicolas: "Jo, det kan man jo på den måde, at hele mit liv er sat op omkring det her. Det er en del af mig, en del af os. Der er jo ikke nogen alternativ lykke."

Det er svært at sige præcis, hvad han mener med det. Liv Corfixen tager ordet og prøver at forklare konstruktionen.

Liv: "Altså, Jang er meget anderledes i sit privatliv i forhold til i offentligheden. Han giver sig meget hen til sin familie og til, ja, mig. Og så tror jeg, at vi har klaret den, fordi vi er så forskellige. Altså virkelig forskellige. Jang er meget ambitiøs, og det er jeg ikke. Det lyder måske som en dårlig ting, men sådan ser jeg det ikke.

Jeg har da tænkt: Gid jeg havde nogle mål, men ud fra et spirituelt synspunkt er jeg den heldige, fordi jeg ikke rigtigt har et ego. Jeg skal ikke ud at bevise noget og blive vurderet af andre."

Nicolas: "Liv er jo, og det er ikke nogen hemmelighed, den eneste kæreste, jeg har haft. Jeg har ikke kendt andet, og jeg er ikke interesseret i andet."

Det er vist ment som en stor kærlighedserklæring, Liv smiler, og så bryder Lola ind som en syl.

Lola: "Altså Jang ville stadig bo hjemme, hvis han aldrig havde mødt min mor."

Alle griner.

Liv: "Ej!"

Nicolas: "Det er nok ikke usandsynligt."

Hvilke kompromiser må I indgå for at få det til at fungere?

Nicolas: "Hele pointen er, at det ikke handler om at finde et kompromis, som begge kan leve med. Det er jo sørgeligt, hvis det skal ende med det."

Så ingen behøver at gå på kompromis i jeres forhold?

Nicolas: Nej.

Lola: "Min farfar siger altid: "Et kompromis; det er to folk, der mødes på midten, og ingen er glade.""

Nicolas: "Jeg ser ikke kompromis som en mulighed. Det handler ikke om, hvad man kan få ud af en forhandling, det handler om at forlige sig med, hvem man er, og hvad man gerne vil, og få det til at fungere for begge parter. Vores største fejltagelse var, at Liv og børnene (der dengang var et og syv år, red.) ikke tog med, da jeg lavede 'Drive' i L.A. i 10 måneder.

Der lærte vi, at det er noget, vi skal gøre sammen, så vi får oplevelser sammen, der styrker familien, og som vi kan tale om. Vi er ret heldige, at vi har kunnet holde sammen på det hele. I min familie er alle blevet skilt mindst en, to, tre, fire eller fem gange, men på en eller anden måde har det aldrig været en option."

Liv: "Nu hvor vi er blevet ældre, synes jeg næsten aldrig, at vi skændes mere. Der var mere ballade, da vi var yngre og temperamentsfulde."

Hvad er belønningen, når man holder det lange træk ud?

Nicolas: "Kærlighed binder os sammen som mennesker, og hvis man kan finde kærligheden og dele den med den samme person resten af livet, er det jo det ultimative."

Liv: "Det er ikke synd for mig"

Belært af fejltagelsen med 'Drive' i L.A. tog Liv Corfixen og pigerne med, da Nicolas Winding Refn nogle år senere i 2014 skulle filme 'Only God Forgives' i Bangkok. Lizzielou kom i børnehave, Lola i skole, og Liv Corfixen var ikke kun med som medrejsende hustru, men som instruktør på dokumentaren 'My Life Directed by Nicolas Winding Refn'.

Efter nogle år som skuespiller, bl.a. i 'Den eneste ene og Nicolas Winding Refns 'Bleeder', har Liv Corfixen i høj grad passet børn og i mindre grad arbejdet, men stadig været impliceret i stort set alle produktioner. Igennem film, serier og projekter, fadæser og triumfer har hun været kreativ sparingspartner for sin mand. Hun har læst manuskripter, set castingbånd, drøftet kreative valg og været en, synes hendes mand, til tider ret hård dommer.

Da Nicolas Winding Refn lavede Netflix-serien 'Copenhagen Cowboy', havde Liv Corfixen titel af executive producer. Som hendes veninde sagde: "Det er jo det, du plejer at gøre. Nu får du bare løn for det." Derudover har hun for ca. 20 år siden taget en uddannelse som terapeutisk healer.

Liv: "Min mor døde, da jeg gik i 9. klasse, og vi var tæt knyttet, så det tog hårdt på mig. Jeg havde hørt om en kvinde, der var uddannet psykolog, men som også lavede kanalisering, hvor man arbejder med sjælen frem for ens personlighed. Man ser sjælen, og alle har jo brug for at blive set.

Jeg følte, at den ene session rykkede mere end fem års traditionel terapi og fik fred med, at min mor var død. Så jeg tog uddannelsen, og siden har jeg løbende haft klienter, der kommer i forløb hos mig."

Har du heller ikke følt, at du måtte gå på kompromis?

Liv: "Jo, da børnene var små, og jeg stod meget med dem selv, men det var en periode. Den måde, vi har levet på de sidste mange år, har vi været enige om."

Hvordan har du skabt plads til dig selv?

Liv: "På en måde føler jeg, at det er meget privilegeret, at Jang har tjent størstedelen af pengene, så jeg har kunnet være en virkelig nærværende mor. Mange har givet udtryk for, at de syntes, at det var synd for mig, men det var det ikke.

Jeg er så glad for, at jeg har været der så meget for mine børn, og at jeg ikke skulle have en barnepige for at få det hele til at løbe rundt, selv om jeg selvfølgelig fik hjælp. Når Jang kom og sagde, at han skulle fire måneder et eller andet sted hen, lærte jeg også at tænke: Fedt, så tager vi med. Eller kommer på besøg. Jeg prøvede at se det som en gave og ikke et kompromis."

Har du aldrig lyst til at sige, at han skal arbejde mindre?

Liv: "Jo, men kun af hensyn til hans helbred. Da han lavede 'Too Old To Die Young' (fra 2019, red.) i L.A., arbejdede han 16-18 timer i døgnet otte måneder i streg. Det var for meget – for hans egen skyld.

Men jeg kunne ikke finde på at stå i vejen for noget kreativt, han gerne vil. Og det er heller ikke sådan, at jeg bliver sur, hvis jeg har maden klar, og han ikke kommer, fordi han har et telefonmøde med nogle japanere og amerikanere, der varer, du ved, tusinde timer. Så var det aldrig gået. Han får lov at være, som han er og gå rundt og snakke i telefon og råbe og arbejde dagen lang."

Lola: "Jeg vil bare sige, at jeg er vokset op med en far, der altid har været der. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange han har siddet i en hal i Farum eller Greve til mine gymnastikstævner. Selv om han taler meget i telefon og arbejder meget, har jeg aldrig følt, at han har valgt noget over os."

Den amerikanske drøm

Når Nicolas Winding Refn har ønsket at tage sine døtre med til udlandet i lange perioder, er det, fordi det var afgørende for ham selv, at han tilbragte sine formative år i New York. Fra han var otte til 17 år, boede han med sin mor og stedfar på Manhattan med udsigt til World Trade Center på den ene side og Empire State Building på den anden – pga. deres arbejde i filmbranchen. Han oplevede, at verden var stor og kalder sig et produkt af den amerikanske drøm.

Nicolas: "Jeg kan se, hvor betydningsfuld den tid har været for mig. Jeg kunne se mulighederne. Og det eneste man prøver som forælder, er jo at give sine børn muligheder. Jeg var det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det var de sidste kreative år i New York, før aids og crack og før alting ændrede sig. 80’ernes glam var på sit højdepunkt, da jeg var 14-15 år, og der skete enormt meget.

Og så var der hele nattelivet, som man jo er meget præget af som ung. Jeg oplevede de sidste år af den tid, der er blevet en myte nu og mødte Andy Warhol, da jeg var 14 år."

Lola, kan du mærke, at du ser verden anderledes end dine venner?

Lola: "Helt klart. Fordi jeg i en ung alder har oplevet, hvordan det hele fungerer uden for Danmark, tænker jeg nok på en lidt anden måde. Jeg har det sådan, at anything is possible."

Hvad drømmer du om?

Lola: "Altså i fremtiden?"

Nicolas: "Lola, the brand."

Hun smiler.

Lola: "Hvis jeg kunne, ville jeg gøre alt! Der er så mange ting, jeg gerne vil prøve, fordi jeg føler, at der er så mange muligheder ude i verden."

Du er både model og skuespiller. Er der en af de to, du hælder mest til?

Lola: "Lige nu begge dele, men i det lange løb tror jeg, at jeg skal være kreativ på en anden måde end min far. Jeg tror godt, at jeg kunne tænke mig at være i modebranchen. Det bedste, jeg ved, er at dress up. Go big or go home. Lige nu arbejder jeg som frivillig lektiehjælp for Dansk Flygtningehjælp, er deltid i Ganni, og til sommer skal jeg til L.A."

Hvad skal du der?

Lola: Live life.

Liv: "Lola har sådan et motto: Jeg skal bare leve mit liv."

Lola: Der er ingen begrænsninger.

Nicolas: "Jeg kan huske, at jeg altid har tænkt, at mit liv skulle være et langt eventyr, hvor jeg ikke ville indordne mig under hverdagen."

Lola: "Sådan har jeg det også. Det værste, jeg ved, er at være i min comfortzone. Jeg er vokset op i et miljø, hvor man ikke er bange for at være sig selv og sige sin mening. Jeg kan love jer for, at folk siger deres mening hjemme hos mig. Min mor har lært mig at være meget selvstændig. Hun har stået med det hele selv, med os, og når hun kan, kan jeg også. Fra min far ved jeg, at det er okay at være sig selv. Don’t care what other people say."

Et familiedynasti

Lizzielou Corfixen, 13 år: Går i 7. klasse og skøjter på eliteplan. Har medvirket i 'Marco effekten' (2021), 'Copenhagen Cowboy' (2022) og Prada-filmen 'Touch of Crude' (2022).

Lola Corfixen, 19 år: Blev student i sommer og er model hos IMG Models og Unique Models. Har medvirket i 'Copenhagen Cowboy' og 'Touch of Crude'. Arbejder desuden frivilligt for Dansk Flygtningehjælp og som client advisor hos Ganni.

Liv Corfixen, 50 år: Tidligere model og skuespiller og har bl.a. spillet med i 'Den eneste ene' (1999), 'Bleeder' (1999) og tv-serien 'De udvalgte' (2001). Medvirker også i 'Touch of Crude'. Uddannet terapeutisk healer og fungerer som kreativ sparringspartner for sin mand, senest som execute producer på 'Copenhagen Cowboy'. Står desuden bag dokumentaren 'My Life Directed by Nicolas Winding Refn' (2014).

Nicolas: "Hvorfor skal man indordne sig andre? Der er jo mange, der har mange meninger. Som ung var jeg heldig at være omgivet af folk, der søgte at være dem selv i stedet for at indordne sig."

Lola: "Hver gang folk finder ud af, hvem min far er, har de en mening. Enten kan de lide ham, eller også kan de slet ikke lide ham. Det er aldrig neutralt."

Liv: "Da du var barn, ville du helst have, at ingen vidste, hvem din far var."

Nicolas (gnægger): "Jeg var blikkenslager henne i skolen."

Lola: "Jeg kunne ikke lide, at folk havde en idé om, hvem jeg var, før de havde snakket med mig. Jeg er ikke min far. Not him at all."

Hedder I også Refn til efternavn?

Lola: "No!"

Liv: "Der havde han ikke noget at skulle have sagt, det var mit navn. Feminism!"

Nicolas: "Jeg var heller ikke med til at navngive børnene."

Liv: "Du var da med nede på kirkekontoret."

Nicolas: "Jo jo, men du bestemte navnet Lola."

Liv: "Ja, det er rigtigt. Lizzielou er opkaldt efter min mor Lizzie, og vi kunne godt lide Lou, så Jangs søster foreslog Lizzielou. Først syntes vi, at det var lidt for meget, sådan lidt countrysanger-agtigt, kan man det?"

Lizzielou: "Altså jeg synes, at det lyder meget normalt."

Liv: "Jeg er glad for, at min mors navn går igen. Den måde, jeg har opdraget børnene på, er præget af den måde, jeg selv er opdraget på. Meget frit og uden så mange regler."

Lola: "Da jeg var mindre, ville folk altid hjem til mig og lege. Vi fik lov til alt, til at klæde os ud og hive alt ud af skabene. Der var barbiedukker overalt, oh my god. Og hvis stuen var optaget, så var stuen optaget. Der var dansebattle."

Liv (smiler): "Ja, der var ikke meget plads til de voksne."

Hvad har været det vigtigste at give videre til jeres børn?

Liv: "Selvværd."

Hvordan giver man sine børn det?

Liv: "Ved at give dem lov til at være dem, de er, uden at blive gjort forkert."

Nicolas: "Liv har været enormt god til at holde fast i børnenes egenskaber og bygge et fundament op om den personlighed, de har taget med fra fødslen. Man skal ikke prøve at forme dem efter samfundets behov eller middelmådighedens accept, men tværtimod hjælpe dem til at forstå, at de skal dyrke deres egen individuelle personlighed.

Lizzielou og Lola har fået ekstremt meget empati, og det er højst sandsynligt fra Liv, der har været tættest på dem i de yngre år. Nogle gange har Liv måske haft tre børn, der alle (han smiler til Liv) skulle realisere sig selv."

Og hun har også ladet dig være, som du ville være...

Nicolas: "Ha ha, ja. Vi er jo hendes tre børn. Jeg drikker ikke alkohol, så nogle gange tager Liv bare et kæmpe glas vin foran mig, fordi hun simpelthen ikke kan klare det længere. Vi er alle tre ekstremt afhængige af Liv på meget forskellige måder."

Hvordan er du?

Nicolas: "Hele mit grundlag for at have en familie er jo bygget op omkring Livs accept af vores konstruktion og vilje til at få det til at fungere – også uden at hun skal udviske sig selv eller gå på det famøse kompromis, som så mange taler om. Alt kan løses, hvis bare man kommunikerer, og det tror jeg, at vi har været gode til."

Som barn fortalte din mor dig, at du var genial. Hvad betød det for dig at få det at vide?

Nicolas: "Det har nok været med til at manifestere det i mig. At tro på det, jeg laver, uden at forholde mig til andres meninger. Min mor havde jo ret."

Et familiedynasti fortsat

Nicolas Winding Refn, 52 år: Ikke færdiguddannet filminstruktør. Som den første nogensinde droppede han ud af Filmskolen, da han havde fået penge til at lave 'Pusher' i 1996. Siden kom 'Pusher II' (2004) og 'Pusher III' (2005). Vandt i 2011 prisen som bedste instruktør i Cannes for filmen 'Drive' og står desuden bag film som 'Bleeder' (1999), 'Bronson' (2008), 'Valhalla Rising' (2009), 'Only God Forgives' (2013), 'The Neon Demon' (2016) og tv-serien 'Too Old to Die Young' (2019). Efter 17 års arbejde i udlandet er han nu vendt hjem til Danmark med Netflix-serien 'Copenhagen Cowboy' (2022).

Siger du noget lignende til dine egne børn?

Nicolas: "Ja, helt klart. For de er begge to geniale på hver deres måde."

Lola: "Det er også derfor, at jeg kan sige, at jeg gerne vil lave noget, som ikke er det mest normale. Som hvis man bare skulle vælge et arbejde. Folk siger: "Hvad gør du, hvis det ikke går?" Jeg er vokset op med, at det er der ikke noget, der hedder. Of course it works out."

Liv: "Altså det har du ikke fra mig, ha ha."

Lola: "Det er fra Jang."

Liv: "Sådan skal man også have det, når man er ung."

Men du er ikke vokset fra det, Nicolas?

Nicolas: "Tværtimod. Det er næsten en religion jo. Det er interessant, hvis du går ind og siger, at der ikke er noget alternativ til at lykkes. Jeg har altid gjort 100 procent, hvad jeg ville, og så er meget lykkes. Derudover har jeg været ekstremt heldig at møde Liv, og det er jeg evigt taknemmelig for."

Lola: "Ingen af os ville vide, hvad vi skulle gøre uden min mor. Jeg kan huske, at vi sad i skolen, og mine veninder var sådan: "Hvem er det, du skriver sådan med hele tiden?" It’s my mom. Det er min mor, guys!"

Lizzielou: "Mig og Lola føler os meget i sikkerhed derhjemme. Nogle forældre går meget tit på arbejde, og så kommer de sent hjem og er helt udmattede, og så gider de ikke noget med deres børn. I er der bare hele tiden."

Prada-familien

At familien i dag, og mange andre dage, er klædt i Prada, er ikke tilfældigt. Nicolas Winding Refn har længe været ven af huset, lavet scenografi til deres modeshows og sågar stået model for Prada sammen med Frank Ocean og Austin Butler i 2020.

Og sidste år lavede han en 30 minutter lang kortfilm for brandet, 'Touch of Crude'. Starring Lizzielou, Lola og Liv Corfixen. Relationen mellem den danske instruktør og det italienske modehus begyndte, da Nicolas Winding Refn i 2011 skulle til Cannes, hvor der var verdenspremiere på 'Drive', og han ikke havde noget at tage på på den røde løber.

"Jeg ringede til pengemanden bag filmen og spurgte, om han kunne skaffe mig en tuxedo, og så sendte han mig 1.000 dollars (hvilket man som bekendt ikke får meget Prada-jakkesæt for, red.). Så ringede jeg til Ryan Goslings manager og spurgte, om hun kunne skaffe en. Hun ringede til Prada, der sagde, at de da gerne ville klæde mig på til premieren," siger Nicolas Winding Refn.

Og sådan gik det til, at han både tjente 1.000 dollars og fik et gratis jakkesæt. Og i øvrigt modtog et kvarters stående ovationer efter visningen af filmen samt prisen som bedste instruktør.

I årene efter blev relationen mellem Nicolas Winding Refn og Prada mere personlig, og i dag er hele familien venner med Miuccia Prada, der sidste år holdt Nicolas Winding Refns fødselsdag i Milano. Familien har en del sæsoner været at finde på første række, når Prada har holdt shows, i 2019 lavede Nicolas Winding Refn en installation til Fondazione Prada, og forud for modehusets S/S 23-show til kvinder fløj Nicolas Winding Refn til Milano og mødtes med Miuccia Prada og Raf Simons, der er kreativ direktør for Prada. De ville have ham til at lave showet.

Nicolas: "Mode er et swipe, og så er det videre til næste kollektion. Varigheden er blevet begrænset, og jeg ønskede at lave noget, der udviklede sig. Som var mere end et show på 10 minutter. Jeg ville lave en film. Og den skulle bestå af Liv, Lola og Lizzielou."

Hvorfor?

Nicolas: "Jeg sagde til dem: "Der er kun tre ting, som er vigtige i mit liv, og det er de tre kvinder, så det er det eneste, jeg har lyst til at lave noget om." Vi kom lige fra 'Copenhagen Cowboy', som Liv var med til at producere, og som Lizzielou og Lola spiller med i, så vi havde allerede gang i familiedynastiet. Det var noget, jeg kunne forme, og det var Miss Prada meget interesseret i."

Hvordan er det for dig at blive instrueret af din far, Lizzielou?

Lizzielou: "Jeg retter lidt hans fejl."

Nicolas: "Det er rigtigt nok."

Taler han til dig på en instruktøragtig måde eller farmåde?

Lizzielou: "På en farmåde."

Lola, vi har snakket om, at din far har de her to sider, hvilken type er han mest, når I optager?

Lola: "Når vi er på arbejde, så er vi jo på arbejde, og det, synes jeg, er fedt."

Nicolas: "Men du har det godt. Hvis der er noget, Lola har brug for, bliver det leveret. Det kan være alt fra mad, til hvis du fryser eller sveder."

Hvordan er det for dig, Liv?

Liv: "Det føltes nemt og fint og uanstrengt. Men han kan også være hård, for han tager virkelig mange takes i forhold til andre – det har jeg også set på hans andre film. Spillerne kan godt blive lettere udmattede."

Nicolas: "Til sidst fik Lizzielou lov til at gøre, hvad hun godt kunne tænke sig, og så filmede jeg det."

Lizzielou: "Og så gik det jo godt."

Nicolas: "Ha ha, og så gik det godt. Du var jo god til det, skat."

Kunne du godt tænke dig at lave flere film, Lizzielou?

Lizzielou: "Ja, altså, jeg skal jo være tre ting, når jeg bliver stor. Makeupartist, skuespiller og astronaut."

Hvad kan I godt lide ved Prada?

Lola (som om det var brandets motto): "Prada, det er effort-lessly timeless."

Nicolas: "Hæhæhæ."

Lola: "Det er det jo. Der er jo trends, og alle kan følge en trend, og så er der Prada. Som er stilet. De skaber ting, som ikke går af mode."

Lizzielou: "Prada har måske bare bedre stil. Og er flottere. Hvis jeg lægger mærke til alle de andre store mærker (Nicolas griner)… nu vil jeg jo ikke tale dårligt om dem, men de laver meget det samme."

Har du fået lov at få noget Prada?

Lizzielou: "Jeg fik to tasker, en skjorte, jakke, sko, sokker, shorts, pyjamas, en kjole og et til par sko."

Nicolas afbryder, for listen er åbenbart uendelig.

Nicolas: "Jeg vil sige det på den her måde, at da vi skulle lave showet i Milano, slap Prada de her tre kvinder løs i deres butik, og så kunne de ellers bare gå amok. Det var som at se Tom & Jerry."

De nikker.'

Nicolas: "Og så er Miss Prada bare fantastisk. Hun er besat af kunst og æstetik og interesseret i adfærd, og hvordan man danner et menneske. 'Touch of Crude' er klart det sjoveste, jeg har lavet, fordi vi lavede den sammen som familie."

Det sjoveste du nogensinde har lavet?

Nicolas: "Ja, det vil jeg nok sige. Personligt det mest tilfredsstillende."

Det var da alligevel noget!

Nicolas: "Ja, men det er, fordi jeg ikke var pålagt nogen kommercielle udfordringer. Jeg skulle bare lave et maleri, der varede en halv time. Jeg er vant til kreativ frihed, men når man arbejder i en kommerciel verden, som film er, skal man alligevel altid have det kommercielle for øje.

Der skal være en økonomi i det, for at det kan fungere, og man kan få lov at lave mere. Miss Prada gav mig mulighed for ikke at forholde mig til den del. Det var ikke bare kreativ frihed, det var en filosofisk frihed."

Maden er spist op, og jeg har haft lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle kalde instruktøren gennem interviewet.

Er der egentlig nogen, der kalder dig Nicolas?

Nicolas: "Skattevæsenet. Politiet."

Liv: "Udlandet."

Hvem fandt på Jang?

Nicolas: "Jeg kunne ikke tale, da jeg var lille, så jeg blev kaldt Jang, fordi jeg ikke kunne sige jeg. Det var min farfar, der begyndte at bruge det."

Aha, det er bare derfor! Det har ikke noget med yin og yang at gøre, det lyse, det mørke?

Nicolas: "Nej, det er der mange, der har spurgt om. Men man kan sige… jeg fandt jo Yin."