Ekspert: Det betyder din plads i søskendeflokken

Hvis du er storesøster eller storebror, kender du måske til følelsen af at have ansvaret for de fleste ting. Omvendt får du friere tøjler, hvis du er lillebror eller lillesøster, fordi de ældste har trukket det tungeste læs.

Lyder det bekendt?

Det gør det hos langt de fleste, siger den svenske adfærdsforsker med speciale i søskenderelationer, Elisabeth Schönbeck. Hun har udgivet bogen ”Ældst, yngst eller midt imellem” og forsket i emnet søskenderelationer til ukendelighed.

Og hun er helt overbevist om, at din rolle i søskendeflokken har afgørende betydning for din personlighed, og (måske også) dit valg af partner og dit valg af arbejde i fremtiden.

– Der er ikke tale om myter og stereotyper, for langt hen ad vejen er det rent faktisk sådan, tingene forholder sig, siger Elisabeth Schönbeck til ALT.dk og uddyber:

– Britiske og amerikanske undersøgelser viser for eksempel, at ca. 60% af forældrene i højere grad irettesætter deres ældste barn. Det betyder, at de yngste børn oftere får udvist mere kærlighed og opmærksomhed, simpelthen fordi de voksne forventer mere af den ældste.

Elisabeth Schönbeck henviser også til den amerikanske psykolog Frank Sulloway, som har skrevet flere bøger om emnet, f.eks. bestselleren ”Born to rebel”, som forklarer, hvordan vores plads i søskendeflokken påvirker vores personlighed. 

– Vores personlighed er ikke blot bestemt af den biologiske kontekst (mand / kvinde, red.), men snarere det funktionelle miljø (om du er ældst eller yngst, red.), vi er født ind i. Placeringen i søskendeflokken og køn har været faktorer til at forudse, hvilken socialattitude vi kommer til at få – både på arbejdspladsen og i fritiden, fortæller Elisabeth Schönbeck.

Er du nysgerrig på, om du kan genkende dig selv og dine søskende i de klassiske karaktertræk for hver søskenderolle? Her forklarer Elisabeth Schönbeck nærmere om de forskellige træk og uddyber, hvorfor placeringen i søskendeflokken og jeres respektive køn også spiller en rolle for den måde, jeres personligheder er blevet formet på.

Den ældste – alfahunnen/hannen

Ifølge Elisabeth Schönbeck vil familiens førstefødte generelt være langt mere grundig og ambitiøs, og arbejde mere ihærdigt for at få forældrenes anerkendelse.

– Ambition kommer man langt med, og her taler vi ikke om intelligens, men mange af de ældste i søskendeflokken er meget ambitiøse, fordi forældrene ofte stiller højere krav til dem. De kæmper, indtil de har opnået, hvad de vil, og de giver ikke op, før de har nået målet. 

– Selvtillid er ofte forbundet med de ældste i søskendeflokken, for det hænger sammen med det at præstere. Omvendt kan du som den ældste have ringe selvværd, fordi du ikke føler dig elsket for den, du er. Du tror, at du skal præstere hele tiden for at gøre dig fortjent til kærligheden.

– Uanset køn indtager de ældste søskende typisk en mere konservativ holdning både politisk og religiøst end deres mindre søskende. Det hænger sammen med den rolle, de har haft i barndommen. Både i erhvervsverden og i den politiske verden ser man generelt dette mønster, selvom der selvfølgelig er undtagelser. Rent karrieremæssigt vil de ældste oftere følge i forældrenes fodspor og søge efter mere traditionsbundne jobs – læge, jurist osv., som kræver en længerevarende uddannelse.

Det klemte midterbarn - udbryderen

– Det vigtigste er, at forældrene er opmærksomme på at give det mellemste barn en rolle. For helt generelt vil det mellemste barn have lettere ved at blive overset, især hvis man har tre børn af samme køn. Alle mellembørn er selvfølgelig ikke klemte, der er undtagelser.

– Midterbarnet er senere født end den ældste, og er derfor mere lig den yngste – mere kreativ, rebelsk og eventyrlig. Derfor har personen ofte ikke samme behov for at være leder i forhold til den ældste. Mellembørn får oftere den samme type job som den yngste. De er meget fleksible og går gerne på kompromis, fordi de typisk har været konfliktmægler mellem ældst og yngst. De trives bedst i midten og vil gerne være omgivet af mange mennesker, for det er de vant til.

– Den afdøde forfatter Karen Blixen er et godt eksempel på et mellembarn, som gjorde op med sin rolle. Hun stod midtimellem den ældste og yngste søster, og manglede en identitet. Deres mor iklædte dem det samme tøj, og det gjorde det endnu sværere for Karen at skabe sig en identitet. Men Karen formåede at gøre sig bemærket. Hun blev ekstraordinær i sine klæder, flyttede til Afrika, lavede sine egne pelse og blev en verdensberømt forfatter. Og pludselig fyldte hun mere end sine søstre.

Den yngste – efternøleren på fripas

De yngste i søskendeflokken vil typisk stikke ud i forhold til temperament, når man måler det op mod deres ældste søskende, mener Elisabeth Schönbeck.

– De er helt anderledes fra de ældste, fordi de typisk tager lidt lettere på tingene. Og nu siger jeg dette med et glimt i øjet: De knapper en flaske vin op og har det mere sjovt, og de er oftere større livsnydere.

– De yngste i flokken har som regel større selvværd, fordi de føler sig elsket for hvem de er. Ofte får de friere tøjler og begår let fejl, som man blot kan grine ad, og de får derfor også tit rollen som klassens klovn.

– I forhold til arbejdsopgaver er de mere risikovillige, mere radikale og sigter mod fremtiden. Til sammenligning med de ældste vil de rent politisk placere sig langt mere mod venstre på den politiske skala. Netop fordi de oftere er mere radikale i deres livssyn og sjældnere følger forældrenes fodspor.  

Aldersforskellen

Aldersforskellen er også ofte en vigtig del af ligningen. For det er ikke lige meget, om der er et eller fire år imellem dig og din søster eller bror, understreger Elisabeth Schönbeck.

– Er der mere end fem-seks år mellem to søskende, som psykiateren og slægtsforskeren Oluf Martensen-Larsen siger, så har vi med to enebørn at gøre. Det kalder vi for funktionelle enebørn, hvilket betyder, at de har rollen som enebørn, selvom de har søskende.

– Er der kun to år eller mindre mellem to søskende, er der tale om pseudotvillinger. Det kan i værste fald skabe konflikt, som kan vare ved hele livet. Hvis det viser sig, at den første fødte er en dreng, og der et år senere bliver født en pige, vil hun typisk få mere selvtillid og selvværd end sin bror. Det skyldes, at piger udvikler sig et-to år tidligere end drenge, og derfor kan hun hurtigere få ros for alle de ting, hun kan, sammenlignet med sin bror.

Køn og identitet

En del forskere inden for området mener, at din placering i søskendeflokken er vigtigere end dit køn i forhold til at få indflydelse på din personlighed, fortæller adfærdsforskeren.

– Det betyder f.eks., at en storesøster som har brødre, er mere maskulin. Hendes placering i søskendeflokken er her vigtigere end hendes køn. Tag f.eks. Hillary Clinton, som er storesøster til to brødre, hun er en tough leder, ambitiøs og også mere maskulin i sin lederstil end mange andre kvinder. Omvendt forholder det sig med en fyr, som er lillebror og omgivet af søstre. Han vil helt naturligt blive mere blød og feminin, fordi han er omkranset af feminine værdier.

Elisabeth Schönbeck er selv den ældste og eneste pige i søskendeflokken, hvilket gør, at hun måske har et mere mandligt udtryk, end hvis hun havde været omgivet af søstre, siger hun.

– Der er stor forskel på, hvorvidt du er lillebror til en storesøster, eller lillebror til en storebror. For når du er storesøster til en dreng, vil dit behov for at hjælpe ham være betydeligt større, end hvis du har en lillesøster. Det handler om, at drenge i udgangspunktet er senere udviklet end piger, og at piger som regel har et større omsorgsgen end drenge.

– Tager vi så eksemplet med lillebror og storebror, så vil konkurrencen mellem dem være med til at fremskynde selvstændighed. Og så skal han nok hurtigt få lært at binde de snørebånd.

En ting er sikkert: Rollerne hænger typisk ved livet igennem, og de kommer også til udtryk i dit valg af partner og arbejde, mener Elisabeth Schönbeck.  

Valg af partner og arbejde

Når det kommer til parforholdet, gentager vi typisk alle de mønstre, vi havde i barndommen i børneflokken, fortæller Elisabeth Schönbeck.

– Den som var leder i søskendeflokken i barndommen, fortsætter med at have lederrollen i voksenlivet, og ligesom vi forholder os til vores søskende, kommer vi typisk til at forholde os til vores kolleger og partner.

– En storesøster gifter sig f.eks. med en lillebror, fordi hun har en ansvarsrolle, hun gerne vil udfylde. Den, som er leder i søskendeflokken, bliver også oftere bedt om at tage sig af de mindre, og det kan have indflydelse på, at vi naturligt vælger at blive leder i andre sammenhænge senere i livet – i parforholdet og på arbejdspladsen.

– Den, som er yngst, føler tryghed ved, at de ældre altid kan tage sig af dem, og gifter sig derfor med en storesøster eller storebror, for sådan var forholdene i barndommen. Mange lever ubevidst med tanken om, at ’der er altid en anden, der gør det’ i baghovedet.

En løsning kan derfor være at finde en partner, som kan tage ansvar, hvis du er den yngste. Omvendt vil den ældste, som er vant til at tage hånd om de yngste, fortsætte i det samme spor i voksenlivet, mener Elisabeth Schönbeck.

– Man kan ofte have tendens til at komme i konflikt med hinanden, hvis man har haft den samme plads i søskendeflokken. Tag en storebror og en storesøster, de vil begge have ansvar, eller tag eksemplet med de to yngste i søskendeflokken, de har måske lettere ved at glemme at få fyldt køleskabet. Så opstår konflikterne jo nemmere, siger adfærdsforskeren.

Måske du kunne have denne viden med i dine overvejelser, hvis du er single og gerne vil finde en partner, som matcher dine behov?