"Det kommer til at betyde utroligt meget for ligestilling i Danmark"
Coronakrisen har lært os, at vi sagtens kan arbejde på andre måder og være mindst lige så effektive, når vi arbejder derhjemme. Og det vil ifølge trendforsker Julia Lahme få stor betydning for vores fremtidige arbejdsliv og for ligestillingen mellem kønnene.
Mens vi alle har gået og sprittet hænder af, holdt afstand, givet albue i stedet for hånd og kun krammet de allernærmeste, er vi også mange, der har spurgt hinanden: Mon vi lærer noget af coronakrisen? Ændrer vores adfærd sig, eller kommer vi bare lynhurtigt tilbage i de gamle vaner? Netop de spørgsmål giver nogle af Danmarks dygtigste trendforskere og livsstilseksperter dig deres svar på. For ja, coronaen har sat spor. Men hvilke holder ved?
Hvordan oplever du, at krisen har ændret vores forhold til hjemmearbejde?
"Som trendforsker kan man se, at coronakrisen grundlæggende har skubbet på nogle af de trends, som allerede var i gang. Den har forstærket og tryk-testet dem. Og en af de helt store diskussioner, vi har haft omkring arbejdsmarkedspolitik de sidste 4-6 år, har været, om det mobile og fleksible arbejdsmarked kunne være en mulighed. Der har coronakrisen lært os, at det i allerhøjeste grad ér. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kan vinde rigtig meget koncentration på at fortsætte det. Vi skal bare lige finde ud af sammen, hvordan."
Hvad har vi lært om hjemmearbejde?
"Det er arbejdsgiverne, som har lært mest. Hjemmearbejde har været en battle ground for medarbejdere og ledelsen i lang tid. Medarbejderen har gerne villet have hjemmearbejde, men ledelsen har ikke været så villig til at dele den ud. Og det har haft rod i, at det er blevet fortolket som en måde at udvide weekenden på. Men coronakrisen har lært os alle sammen om effektivitet, produktivitet og strukturering, og at nogle af de gamle dyder, som vi aktivt har arbejdet i mod, måske ikke er så dårlige endda. Vi har brugt 10 år på at sige, at det var vigtigt at skille arbejdsliv og fritid ad. Men coronakrisen har lært mange mennesker at nyde at lade de to ting smelte sammen. Og det betyder, at vores syn på arbejdslivet kommer til at være forandret. Arbejdslivet skal ikke nødvendigvis afsluttes på et bestemt tidspunkt, og de otte timer skal ikke nødvendigvis ligge i en bestemt forlængelse af hinanden hver eneste dag. Det kommer til at give os nogle andre muligheder for at være sammen med vores familie, børn og venner."
Hvornår kan vi for alvor se det på arbejdsmarkedet?
"Det tror jeg, at vi kan fra efteråret. Så længe at hver virksomhed finder ud af, hvordan de kan arbejde produktivt sammen, og hvor meget hjemmearbejde, der er godt for den enkelte afdeling eller virksomhed, så er jeg sikker på, at det allerede vil få konsekvenser fra efteråret. Det er også en måde at nedbringe sygefraværet på. Så der er masser af gevinster for arbejdsgiveren ved at tage hjemmearbejdsdagene alvorligt."
Hvad kommer det til at betyde, at vi får et mere fleksibelt arbejdsmarked?
"Det kommer til at betyde utrolig meget for ligestillingen i Danmark, at vi har fået lov at teste de her måder at arbejde på. Hvis arbejdsgiverne kan holde fast i positiviteten omkring hjemmearbejde, så vil det kunne betyde, at færre kvinder vil gå ned i tid på arbejdsmarkedet. Hele 30-35% af alle danske kvinder går på deltid, når de har fået børn. Og hvis man går på deltid, indbetaler man mindre på sin pensionsopsparing og har i det hele taget mindre adgang til sociale ydelser. Det betyder, at kvinderne står dårligere økonomisk, i forhold til forfremmelse, og hvis de går hen og bliver skilt. For vi har ikke en lovgivning, som deler pensionerne lige mellem ægtefællerne, hvis de bliver skilt. Så hvis flere kvinder kan arbejde hjemme og ikke behøver at gå på nedsat tid, når de får børn, så kan vi fremme ligestillingen i Danmark."
Hvilke udfordringer er der ved at få et mere fleksibelt arbejdsmarked med mere hjemmearbejde?
"Man er nødt til at være enormt klarsynet i forhold til, hvilke opgaver der egner sig til hjemmearbejde, og hvilke der ikke gør. Og det kræver, at man som medarbejder og leder hver især og sammen kan arbejde enormt selvstændigt, og at man har tillid til hinandens vurderinger. I en diktatorisk ledelsesstil kan man derfor ikke have et godt hjemmearbejdsmiljø. Det er nødt til at være meget frit og ikke alt for hierarkisk. Men det peger alle tendenser på arbejdsmarkedet også i retning af, at vi kommer til at se mere af."