Kære kvinder: I skal sadle om, hvis I ønsker en mand, der viser sårbarhed og følelser

I mit arbejde som parterapeut lytter jeg ofte til utilfredse kvinder. Mange af dem fortæller mig, at de er frustrerede over mandens manglende kontakt til sine følelser – til hans indre liv. Manden åbner ikke nok op, siger de, og det gør dem ensomme i parforholdet.

De glemmer bare at skabe plads til netop den sårbarhed, de efterlyser.

Lad os tage et eksempel:

For år tilbage sad jeg i en terapi, hvor en mand beskrev sin barndom. Hans kæreste sad pænt ved siden af og lyttede på. Han fortalte en historie om aldrig at måtte være den, han var. At hans forældre altid ønskede, at han var på en anden måde. Han var for plagsom, for vred, for ked af det, forkert. Til sidst havde han trukket sig ind i sig selv. Historien rørte mig.

Kæresten mærkede dog tilsyneladende ingenting og sagde blot noget i retning af: ”Ej, undskyld, at jeg siger det på den her måde, men…. Jeg kan simpelthen bare ikke mærke dig. Kan du ikke komme med lidt flere eksempler fra din barndom? Eller sige det med lidt mere følelse?”

Få gange i mit job bliver jeg virkelig rasende. Det blev jeg her. Jeg følte, at manden virkelig havde vovet at åbne sig på den måde, og så fik han endnu engang at vide, at han gjorde noget ”forkert” og stadig ikke var god nok.

Jeg blev nysgerrig på, om ikke manden, ligesom mig, blev vred på kæresten, når hun på den måde affejede ham. Det gjorde han. Men han turde ikke at give udtryk for vreden af to grunde. Dels fordi han var i tvivl om hans vrede overhovedet var legitim, og dels fordi han frygtede at miste hende, hvis han åbnede helt op for sine følelser. Problemet var selvfølgelig, at kæresten længtes efter at mærke ham. Herunder også hans vrede.

Jeg spurgte kæresten, hvorfor det var så vigtigt for hende, at han var sårbar og i kontakt med sine følelser på samme måde som hende. Hun svarede, at hun ikke ville føle sig så ensom, hvis han var det. Når hun som den eneste i parforholdet havde følelserne uden på tøjet, følte hun sig alene og ”forkert”.

Jeg fortalte hende, at hvis hun virkelig ønskede at skabe de bedste forudsætninger for, at hendes mand kom i kontakt til sine dybeste følelser, ville hun blive nødt til at sadle om. Jo mere hun krævede, at han skulle være sårbar for hendes skyld, desto mindre ville han blive det. Vi kan først for alvor hengive os, hvis vi er sikre på, at vi gør det for vores egen skyld og ikke vores partners. Tvungen hengivelse giver absolut ingen mening.

Derpå gav jeg hende følgende instruks: Fortæl ham, at du er klar på at høre, hvordan han har det, og at du ikke er på jagt efter nogle særlige følelser. Fortæl ham, at du vil forsøge at lytte på enhver følelse, han måtte have. Fortæl ham, at du har forståelse for, at han som mand måske kan frygte, om hans kvinde i virkeligheden er klar til at se ham i al sin sårbarhed. Om hun i virkeligheden ikke bare vil afvise ham, når det kommer til stykket. Fortæl ham, at du vil betragte det som en stor tillidserklæring, hvis han viste, hvad han nogle gange måtte kæmpe med, og at du ikke vil afvise ham. Og fortæl ham, at du har forståelse for, at han ikke altid lige ved, hvad det måtte være, han kæmper med. Hvis han engang imellem virker mut, kan du spørge ham, om han er okay og fortælle ham, at I ikke behøver at snakke om det. At du bare kan give ham noget massage, hvis der er steder, som spænder op.

Nu har du skabt de ultimative betingelser for, at din mand kan komme i kontakt til sine følelser. Afslutningsvist skal du give slip. Slip på idéen om, at din ensomhed ophører, så snart han kommer i kontakt med sit indre liv. Find andre at dele dit indre liv med. Eller del det med dig selv og vid, at det er okay. Så kommer han måske en dag og spørger, om han må dele noget med dig.