“Freja er den første pige, jeg har været sammen med"

Oppe under kvisten på femte sal i Københavns indre by bliver der rigget an til morgenmad med ristet rugbrød, Instagram-venlige multikulørte frugtskiver og æg i gryden.

Sus vimser rundt til lyden af en skrattende Ella Fitzgerald. Freja forsøger at fastholde Sus' opmærksomhed og giver hende ansvaret for æggeuret. Vi ender med at spise hårdkogte æg. Freja står også for aftensmaden herhjemme.

- Men det er noget, vi skal have arbejdet lidt på, ik', Sus?

- Hvorfor? Du elsker jo at lave mad ...

LÆS OGSÅ: Christopher og Cecilie: "Der var en vild kemi mellem os fra første sekund"

Hvor længe har I været kærester?

Freja: Tre år til juni.

Sus: Men vi kendte hinanden et godt stykke tid inden. Vi startede med at date for godt og vel fire år siden. Så var der en masse rod, og så gik der et år, før vi nærmest snakkede sammen igen. Det var en lang proces at få hende overtalt.

Der var noget gammel kærlighed, der skulle ud ad døren ...?

Freja: Ja, det er ingen hemmelighed. Det var en total kaosperiode. Jeg var betaget af Sus, fra jeg lærte hende at kende på en tv-produktion, som vi begge var på.

Sus: Freja er den første pige, jeg har været sammen med. På en måde syntes du, det var fedt, men du var også lidt skeptisk, om det bare var en fase.

Hvordan blev du overbevist om, at Sus ikke bare var interesseret i en flirt?

Freja: I det år, hvor jeg havde en kæreste, og jeg af samme grund ikke kunne se Sus, hørte jeg gennem mine venner, at Sus var helt ødelagt over, at det ikke blev til noget med os. Alle mine veninder syntes, at Sus var det vildeste i verden. De forsøgte at holde hemmeligt, at de gik i byen med hende.

Sus: Det havde jeg det så fedt med. Det er jo det bedste, hvis man kan blive gode venner med ens udkårnes venner.

Freja: På den måde kunne jeg følge med i Sus' liv. En gang imellem mødtes vi også tilfældigt i byen. Så talte jeg fuldesnak: "Selv om jeg siger, at vi ikke skal snakke sammen, så skal du vide, at jeg tænker på dig." Jeg gav dig håb. Samtidig ebbede mit forhold langsomt ud. Og så ringede jeg til Sus.

Sus: Det var en nat, hvor jeg endelig var kommet over hende. Jeg var til en venindes fødselsdag, og klokken fem om morgenen tjekker jeg min telefon, og der var tre ubesvarede opkald fra Freja. Tre ubesvarede opkald, alligevel?! Jeg ringede op, og du var helt fuld og var lige kommet hjem og spurgte, om jeg kom forbi. Så havde vi en lang snak.

Freja: Kærligheden kom hurtigt. Allerede efter en måned sagde jeg, at jeg elskede dig.

Sus: Det er mit yndlingsminde. Det var på Roskilde. Vi stod til en Quadron-koncert, og Freja stod bare stangstiv og sagde: "Jeg kan mærke, at jeg siger noget, jeg måske ikke burde sige, men jeg elsker dig!" Det var det lykkeligste.

Sus, dine tidligere kærester har været fyre. Hvordan vidste du, at du nu var til Freja?

Sus: Tell me about it! Det var så frustrerende. Jeg kunne ikke finde ud af, hvad der foregik. Første gang jeg så Freja, tænkte jeg: "Hvor er hun arrogant," men så skete der alligevel noget underligt i maven, selv om jeg selvfølgelig ikke var til piger. Jeg havde lyst til at gøre lidt ekstra ud af mig selv, når jeg vidste, hun var i nærheden. Og når hun gik forbi mig, blev jeg varm i kroppen.

Hvordan reagerede din familie og dine venner?

Sus: Alle var så positive. Men der var mange, som troede, at det bare var en fase, hvilket var enormt sårende, for det er det samme som at sige: "Jeg tror ikke på jeres kærlighed." Men der er stor forskel på, hvordan jeg er til piger, og hvordan du er til piger. Ved du, hvad jeg mener?

Freja: Mmm.

Sus: "Jeg ville aldrig være til en feminin pige. Hvis jeg ikke havde mødt dig, havde jeg ikke set den side af mig selv.

Freja: For mig ligger det meget dybere. Jeg vil gerne være manden i et forhold. Jeg vil gerne passe på dig.

Sus: Du er halvt dreng.

Freja: Det er ikke, fordi jeg har været fuldblodslebbe, siden jeg blev født, men jeg har altid været en drengepige. Der er mange, der spørger: "Er du lebbe?" Jeg synes, det er irriterende. Hvorfor skal man puttes ind i en kasse? Selv om jeg helt klart er til piger, hader jeg at sige, at jeg er lesbisk, det lyder nedsættende. Jeg kunne heller aldrig finde på at spørge: "Er du bøsse?" Jeg ville hellere spørge: "Er du kæreste med en dreng?"

Sus: Lesbisk er så negativt ladet, du ved: "Sådan en rigtig lebbe." Du siger jo ikke: "Sådan en rigtig straight." Men vi joker med det. Jeg kan godt sige: "Kom nu, din lebbe."

Hvordan har det forandret jer at blive kærester?

Freja: Jeg har fundet mig selv. Det skyldes Sus. Tidligere har jeg været meget introvert og urolig, men Sus har hjulpet mig til at tro på mig selv. Som kunstner kan man godt blive nervøs for, om ens musik bliver godt modtaget, men Sus siger til mig hver dag: "Bare rolig, alt er godt, du er for vild." Du er så direkte og siger til og fra. Det har hjulpet mig til at finde ud af, hvad jeg vil finde mig i, og hvad jeg vil med mit liv. At have tid til min musik, min mor, niece osv. Omvendt er der nogle mennesker, jeg har brugt sindssygt meget energi på, som jeg ikke længere prioriterer. Og så vil jeg gerne passe på mig selv og være til stede i verden.

Sus: Det er da vildt dejligt at høre. Jeg har aldrig hørt dig sige det sådan før. Du har også givet mig ro. Jeg har brug for at være sammen med mennesker, for det giver mig energi, men du har lært mig, at det også er o.k. at kede sig en gang imellem. Freja giver mig lyst til at være et positivt menneske.

LÆS OGSÅ: Susan Sarandon: "Man skal leve, ikke blot eksistere"

I er lige flyttet sammen her i din lejlighed, Sus?

Sus: Det er to måneder siden. Det er meget atypisk lesbiske par. De flytter altid sammen med det samme.

Hvorfor havde I ikke travlt?

Sus: Det er vigtigt for mig at vente så lang tid med ting, at jeg til sidst slet ikke kan lade være. Man skal bevare spændingen, det forlænger forelskelsen. Ligesom jeg insisterer på, at vi ikke skal bøvse foran hinanden.

Hvordan er det anderledes at bo sammen?

Freja: Vi skal passe på, at vi ikke tager hinanden for givet. Vi har altid været gode til at lave dates.

Sus: Det var så fedt, da du lavede den hemmelige date her i København, hvor vi startede med morgenmad på Union Kitchen, så i voksenlegeland, hvor vi skulle løse alle mulige gåder, så til cocktailkursus på sushirestauranten Umami, så standup på Islands Brygge, så på Nimb i Tivoli og spise, og så afsluttede vi dagen med fest. Freja og jeg kan rave sammen, kun os to.

Freja: Vi behøver ikke andre.

Sus: Du er god til at holde fast i, at vi skal prøve nye ting. Der er jeg mere typen, der bestiller det samme på menuen. Det er så fedt, at du insisterer på at gå nye veje hjem.

Freja: Det er fordi, når man er barn, er alt nyt, og så føles oplevelserne længere. Første gang man smager frikadeller, første gang man kravler op i et træ ... Jo ældre man bliver, jo hurtigere går tiden, fordi man oplever det samme igen og igen. Derfor skal man huske at besøge nye byer, bo på nye hoteller, lave nye retter til aftensmad og spise på nye restauranter.

Hvornår har jeres kærlighed sidst været udfordret?

Freja: Vi har lige haft en dårlig periode på et par måneder. Lige inden vi flyttede sammen.

Sus: Det startede, fordi jeg indspillede en ny film, Mesteren af Charlotte Sieling, i Prag. Jeg var af sted ad flere omgange og flere uger ad gangen. Jeg havde brug for at fordybe mig i rollen. Det er svært at forstå, at der ikke lige er tid til kæresten og forpligtelserne hjemme, når man sidder tilbage i Danmark. Og så kommer man hjem og er stadig lidt i Prag, og vi kan ikke finde hinanden igen.

Freja: Jeg har aldrig tidligere oplevet, at du brændte så meget for noget, at du ikke havde tid til at skrive en sms.

Hvad gjorde det ved dig, Freja?

Freja: Jeg blev mega usikker. Så ringede jeg hele tiden og skrev mere og mere, og Sus blev irriteret, og det skabte en kæmpe ...

Sus: Ubalance.

Hvordan vendte den?

Sus: Vi var lige ved at slå op. På et tidspunkt følte jeg faktisk, at vi havde slået op. Vi var irriterede på hinanden konstant. Når Freja kom ind ad døren, kunne jeg bare se på hende, at hun tænkte: "Jeg orker dig ikke!" Det må være et tegn, at vi, inden vi havde den dårlige periode, havde bestilt turen til Bali. Den har reddet os.

Freja: Dagen inden var vi usikre på, om vi skulle tage af sted. Vi gjorde det og kom hjem for tre uger siden.

Sus: Det var verdens bedste ferie. Vi tog bare hinanden i hånden: "Hvor har jeg savnet dig, og nu er vi her!" Er det ikke rigtigt ...? Græder du lidt nu ...? Det gør jeg også ... Aj, vi er sådan nogle tudetyper.

Freja: Vi havde bare haft behov for at være sammen, og endelig havde vi fundet hinanden igen. Godt, vi var tålmodige.

Har I været uvenner, siden I kom hjem?

Sus: Ja, for et par dage siden. Jeg er tit på telefonen ...

Freja: Så siger jeg: "Kan vi ikke lige lægge telefonen væk?"

Sus: Og så ser jeg rødt. For tiden er det mest dig, der er god til at blive gode venner igen. Jeg er pigefornærmet i noget tid.

Freja: Jeg bliver nødt til at tage pis på det. Jeg har fundet vejen ind til dit lille grinehjerte. Så stiller jeg mig i dørkarmen og siger: "Fang mig lige." Og så siger du: "Det gider jeg ikke!" Mig: "Please, fang mig!" Så kan du ikke lade være.

Sus: Jeg er totalt legebarn.

Freja: Det var også noget af det, jeg faldt for. Tænk, vi leger! Det kan blive så seriøst, det hele. Vi har da leget Titanic mange gange, hvor Sus falder ned fra sofaen og ligger på gulvet og spræller og klaprer tænder.

Skal I have børn?

Sus: Ja, klart, men det er længere ude i fremtiden.

Hvordan skal det foregå?

Freja: Vi taler om det en gang imellem, men det er svært. Skal det være en far, man kender? Eller en, man ikke kender? Der er pros and cons ved begge. Men det er kærligheden, der er det vigtigste. Der vil være konflikter, uanset hvilken slags familie man stifter.

Hvad er I gode til sammen?

Freja: Vi er pissegode værter.

Sus: Om vi er!

Freja: Når vi kan finde en undskyldning for at holde en fest, gør vi det. Vi har en energi på livet, selv om vi også har fundet ro og kærlighed hos hinanden. Der går sofahygge i mange forhold, og der vil vi slet ikke hen. Kan du huske, at vi sagde, at vi aldrig ville kunne gå fra hinanden, lige da vi mødte hinanden?

Sus: Det er den magi, vi har. Vi kan blive vildt uvenner. Helt drama. Men vi ved jo godt, at det ikke kommer til at ske, vi går aldrig fra hinanden. Et liv uden Freja er ikke noget liv.

Freja: Jeg tænker, at fremtiden byder på udfordringer. Jeg vil også gerne udfordre dig. Jeg vil gerne have dig med på en vandretur, så du kommer ud over din comfort zone. Og så kan du tage mig med til New York og vise mig dit Harlem og tage mig med på tøsetur med manicure og det hele.

Sus: Nej, du gider ikke!

Freja: Jo! Jeg vil gerne prøve ting, jeg ikke har prøvet før.

Sus: Det lyder perfekt.

LÆS OGSÅ: Casper C. og Isabel: "Der er kun ét problem i aldersforskellen"

LÆS OGSÅ: Lily Allen: "Det smukke er, at jeg kan bidrage til moden uden at risikere at miste mit hus"

LÆS OGSÅ: Frank Hvam: "Jeg er en grubler mere end en jubler"