“Indimellem føler jeg, at jeg er i et hamsterhjul, jeg ikke kan hoppe ud af”

Charlotte Lynggaard står midt på gulvet i noget, der minder om et forklæde i hør. Hun lægger hovedet på skrå og kigger sig i spejlet. Skrædderen, der også hedder Charlotte, følger med i spejlet, sætter sig på hug og nåler op.

Charlotte Lynggaard bruger sig selv som husmodel og er netop i gang med at designe det tøj, som kampagnemodellen skal have på i næste års kampagne. For det, smykkedesigneren har set for sig, findes ikke på bøjler i butikkerne. I hvert fald ikke præcis, som hun har tænkt, at det skal se ud. Og så må man jo designe det selv. Af samme årsag har Charlotte ansat skrædderen Charlotte på fuld tid i det danske smykkedynasti Ole Lynggaard Copenhagens hovedkvarter i Hellerup, hvor alle smykkerne produceres. De diskuterer detaljer. Ser det ud, helt som det skal? Det kræver vist yderligere tilretning. Charlotte vil også gerne se nogle flere stofprøver.

LÆS OGSÅ: Susan Sarandon: "Jeg beundrer alle kvinder"

Naturligvis. For alt det, der handler om Ole Lynggaard Copenhagens visuelle udtryk, skal igennem kreativ direktør Charlotte Lynggaards hænder og nåleøje. Alt. Når hun, som en af Danmarks dygtigste og mest succesfulde smykkedesignere sætter sit fingeraftryk på ikke bare guldet og de dyrebare sten, men også papiret, som er det ypperste fra de svenske skove, kataloget over årets kollektion, velouren af den fedeste kvalitet til stofposerne, som smykkerne skal opbevares i, og når hun står derhjemme i privaten i Skodsborg i sine overalls og maler på et fem meter langt lærred, der skal hænges op i den nye butik i Paris. Butikken er sat til at åbne i 2016 og skal ligge lige om hjørnet fra kult-konceptbutikken Colette.

Endnu et led i målet om at blive et af Europas største luksusbrands. Det bliver man, ifølge Charlotte, ved at holde alle aktiviteter inden for væggene i det gamle hus med trapper, der knirker, og synlige bjælker i loftet. Næsten 100 mennesker arbejder her dagligt, fra PR og logistik til selve guldsmederiet og den kreative udvikling. Øverst oppe i det vinde og skæve hus har Charlotte kontor, og det er her, vi befinder os. Hun siger tak til skrædderen og sætter sig i Eames-stolen i blåt læder bag det store, lyse skrivebord, hvor der ligger sten og glimter og changerer i bakker. Papir, magasiner og bøger i bunker, pensler, farveblyanter, læderindbundne notesbøger, bånd på ruller og muslingeskaller. Kan man hyre Charlotte Lynggaard til at komme hjem til én selv og rode?

Familien først

Ole Lynggaard Copenhagen er, som navnet fortæller, stiftet af Ole Lynggaard, Charlottes far, i 1963. Efter at have taget sin guldsmedeuddannelse i Danmark rejste han verden rundt i slutningen af 50'erne. Paris, New York, San Francisco, Tokyo og endnu længere væk til det fjerne Østen. Men hans livs kærlighed Karin trak i ham og fik ham tilbage til Danmark, og siden har hun været hans hustru og muse.

Der hænger to billeder af moren på Charlottes store moodboard. Et, hvor hun er ung i profil med opsat hår, og et, hvor hun og Ole som det ældre ægtepar, de er i dag, står ved siden af hinanden. Se, det er en ægte familievirksomhed. I 2008 overtog Charlotte og hendes bror Søren, der fungerer som administrerende direktør, virksomheden. Charlottes mand Michel er kommerciel direktør, og Sørens hustru Hanna er ansvarlig for flagskibsbutikkerne. Selv om Ole har overdraget virksomheden til sine børn, har han, trods sine 80 år, stadig sin daglige gang i Hellerup, hvor han designer smykker.

- Familien, håndværket og kvaliteten er det vigtigste for os. Jeg ville ikke kunne gå på arbejde, hvis jeg skulle gå på kompromis. Nogle gange bruger jeg flere måneder på at skabe et enkelt smykke og må alligevel starte forfra, fordi det ikke blev helt, som jeg havde tænkt. Min far havde det sådan med sin Snake-kollektion, og jeg har haft det sådan med min Leaves-kollektion, siger Charlotte og drejer sit guldarmbånd, der er formet som et blad.

På det andet håndled snor farens slangearmbånd sig, om halsen har hun endnu et af hans design, Monoklen. På fingrene sidder en guldring med akvamarin og koral og en stor perlering. I det ene øre en lang, spinkel guldørering med akvamarin, koraller og diamanter, og i det andet en diamant fra hendes mand. Det lyder som rigtig mange smykker, men er ikke ét for meget. Måske fordi Charlotte er klædt så ubesværet elegant og nedtonet i grå silkebluse, kashmircardigan og sorte herrebukser. I halsen har hun et smalt Missoni-tørklæde i gråtoner og på fødderne et par hvide Stan Smiths. Charlottes hænder glider roligt gennem luften, når hun forklarer sig, og stemmen nærmest hvisker.

Hvad er det vigtigste, du har lært af din far?

- Han har opdraget mig med, at jeg skal kæmpe for det, jeg gerne vil opnå, og at o.k. ikke er godt nok. Du skal gå til den bitre ende for at få det bedste resultat. Det kræver flid og slid, men så vil du også kunne nyde det og måske endda blive lidt lykkelig over det smykke, du har skabt. Jeg kan blive virkelig træt af mig selv, fordi jeg ville ønske, at jeg bare nogle gange kunne vælge den nemme vej og hvile lidt på laurbærrene. Jeg er aldrig helt tilfreds. Indimellem føler jeg, at jeg er i et hamsterhjul, som jeg ikke kan hoppe ud af, fordi jeg har en forpligtelse over for min familie og mine medarbejdere. Det pres, der hviler på én ..., siger Charlotte.

Victoriansk geisha

Det er udelukkende Charlotte og Ole Lynggaard, der står bag Ole Lynggaard Copenhagens design. Forskellen på de to guldsmedes formsprog er, at Oles tilgang er mere klassisk, han modellerer smykkerne op som små skulpturer og er en mester i at tegne. Det er Charlotte nu også, men hvor faren bruger sin hustru og Charlottes mor Karin i skabelsen af sine smykker, har Charlotte flere forskellige kvindetyper i tankerne. De bidrager til smykkernes form og sjæl.

- Først og fremmest har jeg nu fokus på mig selv. Jeg skal altid selv have lyst til at bruge smykkerne. Men jeg kigger også mod intellektuelle kvinder som Virginia Woolf og japanske geishaer. Jeg elsker kontraster. Jeg kan ikke have, hvis det bliver for sødt eller for råt, siger Charlotte.

Når den nye årlige kollektion kommer til, er den altid en videreførelse af den seneste, så smykkerne kan bruges sammen uanset datering.

- Hvis jeg skal være glad for en ring, er det vigtigt, at jeg også om 30 år, eller generationer efter mig, tager den frem og synes, den er smuk og harmonisk, at designet stadig holder, at perlen eller stenen er smuk, og at håndværket teknisk er fuldstændig i orden, siger Charlotte.

Smykkerne skal kunne bæres hver dag, hele livet.

- Det er vigtigt, at du kan bevæge dig og leve. Du er jo ikke til udstilling i livet. Du skal kunne kramme din mand uden at være bange for, at alle smykkerne falder af. Jeg kan selv godt lide at tage fat, når jeg arbejder, og når jeg danser. Og så er det vigtigt, at det er mig, der kommer med smykkerne, og ikke omvendt. De skal blive en del af mig. Derfor er smykkerne altid lavet på en måde, så de er behagelige at bære. Du skal glemme, at du har dem på, også selv om det er en kæmpestor ring. Du skal ikke føle, at du skal tage dig sammen for at tage smykker på, siger hun.

Charlotte er blevet hyldet for sin bohemede stil verden over. Fra de elskede overalls, hun trækker i derhjemme, til de løse silkebukser, den hvide skjorte og de flippede festskrud. Hun er helt nede på gummiskoene og helt oppe på stiletterne. Har hun en stor slangeørering i det ene øre, sidder en lillebitte stjerne i det andet. Det skal ikke være for tænkt og aldrig for meget. Sådan er der nogle, der skødesløst kan trække i en gulvlang kjole med flæser og pynte sig med guld og diamanter som det mest naturlige i verden. Mens vi er andre, der ville ligne nogle, der havde klædt os ud som prinsesse Elsa fra Frost.

Hardcore håndværk

Charlotte er opdraget der, hvor Østen møder Vesten. I Holte. Hun er vokset op med sin mor, far og bror, og hjemmet var stærkt præget af farens rejser.

- Lige fra jeg var barn, kunne jeg spise med pinde. Vi sad ved lave kinesiske borde, og når jeg var i bad, var det i kinesiske trækar, siger Charlotte.

Blandingen af det østerlandske islæt og de danske designklassikere indrammede barndomshjemmets æstetiske minimalisme, der var renset for alt overflødigt. Ole fik mere og mere succes med sin virksomhed, særligt i Skandinavien, og Charlotte husker tilbage på en far, der havde travlt, måske nogle gange også for travlt, men som altid prioriterede weekenderne med familien. Og når det var fastelavn, lavede han kostumer til dem og bankede brynjer og sværd op i metal. Og så var der alle de lange somre i sommerhuset i Nordsjælland. Allerede dengang var broren Søren og Charlotte tætte. De legede sammen og støttede hinanden, og mon ikke det er derfor, de er så gode til at arbejde sammen i dag. Da Charlotte var lille, gik hun til maling og tegning, og da hun gik i skole, syede hun sit eget tøj.

- Dengang kunne man kun få Marc O' Polo-sweatshirts, Levi's 501'ere og Dr. Martens, og det var ligesom ikke godt nok, siger Charlotte, der voksede op med en symaskine, der altid stod fremme.

Charlottes mor, som var gymnasielærer, var eminent til at sy, særligt avantgardistiske kjoler, som hun understregede med sin mands særlige art pieces-smykker. Også Charlottes farmor var mester til at sy, silkeundertøj og detaljerige kjoler, der var lige så smukke bagpå som fortil. Inspirationen var altså til at få øje på, og Charlotte strikkede og syede alt sit tøj selv inspireret af morens udenlandske L'Officiel- og Harper's Bazaar-magasiner. Da hun var færdig på gymnasiet, tog hun to måneder til San Francisco, hvor hun gik på Academy of Art University. Siden gik turen til Paris, for Charlotte drømte om at komme i lære på et stort internationalt reklamebureau.

- Hver dag bankede jeg på døren for at vise dem mappen med mine tegninger. Jeg ville bare arbejde for dem og gerne gratis, siger Charlotte.

Efter fire måneder lykkedes det hende at sparke døren ind. Om dagen arbejdede hun på bureauet og om aftenen og i weekenderne på restauranter for at få det til at løbe rundt. Hun var på bureauet i et år og var med til at kreere kampagner for store modehuse, men også brille-, tøj- og smykkekollektioner.

- Jeg bruger stadig meget af det, jeg lærte i den tid – at se på et brands univers. At det ikke kun handler om håndværket og kvaliteten bag det enkelte smykke, men også om indpakningen, butikkerne og kampagnerne, siger Charlotte, der efter året i Paris vendte hjem til Danmark, stadig ikke helt sikker på, hvad hun skulle være.

Men hun vidste, at hun ville have en håndværksbasisuddannelse, som hun altid ville kunne bygge videre på. Særligt hvis hun skulle være modedesigner, som hun længe brændte mest for.

- Det lå ligefor, at jeg blev guldsmed, og jeg tænkte, at det ikke var et dumt udgangspunkt, hvis jeg senere ville designe tøj, siger Charlotte.

Hun kom i lære i sin fars virksomhed, men blev ikke oplært af sin far, men af guldsmeden Morten Tranekjær, der den dag i dag stadig er ansat hos Ole Lynggaard Copenhagen og sidder på etagen under Charlotte og udfærdiger smykker. Men selv om Charlotte er udlært i sin fars firma, var det ikke ensbetydende med, at det var nemt.

- Det tog lang tid at blive respekteret blandt de andre guldsmede. De var håndværkere, og de var mænd. Det var slet ikke et kvindefag dengang. Jeg skulle bevise, at jeg ikke var en pjevs, at jeg kunne bruge mine kræfter, og at jeg ikke gav op. Jeg brugte kun energien på håndværket og designede slet ikke de første fire år. Det er en fordel, at jeg kan håndværket. Jeg ved, hvad der kan lade sig gøre, og ingen guldsmede kan løbe om hjørner med mig, siger Charlotte.

Efter sin guldsmedeuddannelse tog hun til Schweiz for at dygtiggøre sig yderligere, og da hun kom tilbage, begyndte hun at designe smykker. Og alt det andet inden for Ole Lynggaard Copenhagens univers. 

I skovens dybe, stille ro

Årets smykkekollektion hedder Cirkus 2016 Ole Lynggaard Copenhagen. For sådan er virksomheden. Folk render hele tiden ind og ud af kontoret, der bliver jongleret med nye ideer, og familien er med hele tiden. Selv om Charlotte Lynggaard holder meget af sit alsidige job, nyder hun allermest, når hun har mulighed for at fordybe sig. Med at designe smykker, male, tegne eller arrangere blomster fra skoven og haven. Derfor laver hun indimellem et forsvindingsnummer.

- Det er det største problem i min hverdag, at jeg ikke har tid til at fordybe mig. Jeg elsker at holde et par dage fri alene derhjemme, hvis min mand og børn er taget ud at rejse. Så afskærer jeg mig fra telefonen og lader, som om jeg ikke eksisterer. Egentlig er jeg dårlig til at prioritere ferie. Men det er nødvendigt, for ellers brænder jeg ud, siger Charlotte.

Omvendt er hun god til at prioritere de daglige rutiner. Havregrøden om morgenen, gåturene efter arbejde med sin mand, weekenderne i gummistøvler i haven og middagene om aftenen, hvor der altid er plads til en ekstra gæst, om det er moderedaktøren fra italiensk Vogue eller naboens søn.

- Jeg ruller altid dugene, og jeg har altid hjemmegjorte buketter stående. Huset skal stå snorlige, men du skal kunne bevæge dig i det. Jeg ved præcis, hvor tingene skal stå, og det ved min mand og mine børn også, siger Charlotte.

Charlotte og Michels tre børn er Julius på 20, Sofia på 19 og Laura på 18. Den ældste datter har tydeligvis en sikker streg. Charlotte viser mig et par af hendes tegninger, der også hænger på moodboardet bag hende.

Skal dine børn overtage firmaet?

- Det ved jeg ikke. Når de er færdige med gymnasiet, skal de væk fra hele tabernaklet herhjemme med skole og venner. De skal ud i verden, have ro til at tænke sig om, og så må vi se, siger Charlotte.

LÆS OGSÅ: Casper C. og Isabel: "Der er kun ét problem i aldersforskellen"

LÆS OGSÅ: Lily Allen: "Det smukke er, at jeg kan bidrage til moden uden at risikere at miste mit hus"

LÆS OGSÅ: Frank Hvam: "Jeg er en grubler mere end en jubler"