Fanny Bornedal droppede ud af gymnasiet for at forfølge sin drøm
Skuespilleren Fanny Bornedal, 16, er droppet ud af gymnasiet for at forfølge skuespillerdrømmen. Hun ville ønske, at skolen handlede mere om mennesker end karakterer, og så synes hun, at hendes egen generation er alt for overfladisk.
For tiden er jeg meget optaget af skuespil. Det er den vej, jeg gerne vil gå som voksen, og jeg prøver hele tiden at finde nye jobs. Det fylder meget i mit hoved, og jeg kan godt blive stresset, hvis jeg ikke er i gang. Jeg har netop afsluttet indspilningerne af den kommende sæson af Broen, hvor jeg spiller en bærende rolle.
Jeg droppede ud gymnasiet i midten af 1.g. Jeg er et alt for kreativt væsen til at sidde i et klasselokale. Jeg kunne bare mærke, at jeg ville pjække mere og mere, hvis jeg ikke droppede ud. Jeg blev så ked af det, hver gang jeg kom derhen og følte slet ikke, at det var mig. Jeg har det meget svært med bare at gøre, hvad der opfattes som det rigtige.
Det var en virkelig svær beslutning at droppe ud. Jeg har rykket mig væk fra hele det sociale liv, der var i gymnasiet, og som betød rigtig meget. Jeg kan godt mærke, at jeg er meget mere alene, end jeg var før. Jeg laver færre ting med mine venner, og jeg skal selv tage meget mere initiativ, hvis jeg vil lave aftaler.
Jeg har aldrig været særlig glad for at gå i skole. Alt handler om afleveringer, mødetider og karakterer. Det handler aldrig om, hvem du er som menneske. Jeg kunne bruge vildt lang tid på en stil, som jeg syntes var god og velformuleret, men det eneste, der blev kommenteret på var, om grammatikken var i orden. De var jo fløjtende ligeglade med, hvad jeg egentlig mente og følte.
Jeg har det meget ambivalent med min generation. Jeg synes, at mange af vores samtaler handler for meget om drenge og fester, og hvilken 3.g.'er, du skal score. Jeg har nogle få veninder, som jeg kan tale om følelser og tanker om livet med. De lidt dybere emner. Jeg nyder at have en moden samtale med et andet menneske.
Popularitetsræset er det, der irriterer mig mest ved min generation. Det handler rigtig meget om, hvem der er de seje, hvem der har kysset flest, går i det fedeste tøj, og at du skal drikke dig mega stiv, fordi der er nogle søde drenge til en fest. Det synes jeg er så overfladisk. Min omgangskreds er fyldt med overfladiske mennesker. Unge ændrer sig meget for andre, men jeg synes, det er vigtigt at stå fast på den, du er og være ligeglad med, hvad andre mener om dig.
Jeg er meget selvpromoverende på de sociale medier. Du kan ikke have en Instagram-profil uden at være det. Jeg ved faktisk ikke rigtigt, hvorfor jeg gør det. Ingen har lyst til at sige, at det er, fordi de gerne vil vise sig selv frem, men det er det jo. Sociale medier er jo bare en måde at få anerkendelse på og er en kæmpe facade. Hvis jeg har en dårlig dag, ville jeg da aldrig lægge et billede ud, hvor tårerne triller ned af kinderne.
Jeg kan være ret dramatisk. Min far (filminstruktøren Ole Bornedal, red.) er også en meget dramatisk mand, og nogle gange kan jeg godt mærke, at mine veninder synes, at jeg skal holde kæft. Men jeg er vant til en temperamentsfuld familie med holdninger og store følelser, og hvis jeg rammer nogle mennesker, som ikke føler lige så meget eller er mere tilbageholdende, har jeg meget svært ved at connecte med dem.
Andre mennesker påvirker mig sindssygt meget. Jeg er blevet røvrendt af mange af mine nære venner eller folk tæt på mig. De har været illoyale, løjet og sagt ting om mig bag min ryg. Jeg har mødt rigtig meget svigt fra mine venner.
Mit udseende fylder overraskende meget. Jeg synes aldrig, at jeg helt er god nok. Hver mandag tænker jeg, at i denne uge skal jeg træne hver dag og spise mega sundt, men det kommer bare aldrig til at ske. Jeg tænker også meget over, hvad jeg har på. Jeg har det svært med at gå ud ad døren, hvis jeg ikke har det godt i mit outfit.
Min stil er meget tomboy-agtig, men jeg kan også være feminin. Hvis det skal gå hurtigt, ville jeg nok tage et par fede jeans, et nittebælte, en oversize hoodie, en læderjakke med rødt for og et par sneakers på. Jeg har altid godt kunnet lide at skille mig ud. Jeg synes, folk går meget ens klædt, og jeg har det super nederen, hvis jeg føler, at jeg ligner alle andre.
Det, jeg bedst kan lide ved mig selv er nok min stemme. Den har jeg altid fået komplimenter for. Jeg har også nogle super lange, lækre øjenvipper, som gør, at mange spørger, om de er kunstige. Det mest irriterende ved mig er nok også noget af det, jeg bedst kan lide ved mig selv. At jeg er meget stædig. Det kan virkelig tage overhånd, men det er også med til at få mig frem i livet.