"Jeg får intet ud af at sende et tæskehold efter dem"

0-10 år (1970-1980): Gokart i kloakken

"Jeg er født i København, og så flyttede vi til først Holbæk og siden Sorø, hvor jeg voksede op. Vi var en kernefamilie, og selv om min far var kvartalsdranker, var det alligevel en god barndom. Da jeg var lille, mærkede jeg jo ikke, at min far drak, selv om man godt kunne se, at han var fuld en gang imellem. Så kunne der gå to uger, hvor han slet ikke drak, og alt var stille og normalt, men så tog han et par dages druk igen, hvor mine forældre så begyndte at skændes, og det blev mere tumultarisk."

"Jeg var en drengepige, som hang i træerne og legede med biler. Min mor syntes vist, at jeg var for lidt pige, for jeg var altid beskidt og havde absolut ingen prinsessedrømme. Jeg slog begge mine fortænder ud, da jeg var seks år, fordi jeg løb ind i en dreng, og så sad mine tænder fast i panden på ham. Jeg kørte også engang min gokart i kloakken og er faldet ned af et brandmandsrør og besvimede. Ja, jeg var vild."

10-20 år (1980-1990): Mødet med storbyen

"Jeg drømte om at blive advokat, og jeg var meget ihærdig i skolen. Den værste straf, man kunne give mig, var at sige, at jeg ikke måtte komme i skole en dag. Det prøvede min mor en gang, og der sad jeg grædende ved siden af min skoletaske resten af dagen. Skolen var mit fristed, og jeg var dygtig. Jeg var vist også lidt dominerende i klassen og lavede ballade og måtte tit stå skoleret nede hos rektor. Men det var jo fordi, jeg hang ud med drengene og godt gad alt det sjove."

"Jeg tror også, jeg overvejede at blive skuespiller, for jeg kunne godt være lidt af en pauseklovn, for eksempel når der var familiemiddag. Jeg kunne lide at være på, og det ligger til mig endnu. Jeg var god til at føre mig frem, og det gav mig senere blod på tanden til at lave tv. Tv giver jo sjove oplevelser, og det føles faktisk ikke som et arbejde for mig. Det er bare en måde at tjene penge på og opleve noget samtidig. Det kan godt være, jeg står op om morgenen og har et kamera i ryggen det meste af dagen, men jeg skal til gengæld ikke sidde stille på et kontor til klokken 16."

"Jeg var konkurrencegymnast og var fysisk meget underudviklet, fordi jeg trænede så meget, og jeg vidste hverken, hvad en fest eller en cigaret var. Da jeg var 14 år, blev mine forældre skilt, og jeg flyttede til Ballerup med min mor. Der var jeg virkelig en bondepige med midtsjællandsk dialekt, der kom ind med firetoget. Fyrene parkerede foran vores hus for at få et glimt af mig, og jeg blev også drillet og truet med buksevand af drengene. Jeg forstod ikke, at det var kærligt ment, og at de bare syntes, jeg var en lækker pige fra landet. Men da jeg startede i ungdomsklub, fik jeg øjnene op for drengene. Der var jeg endelig begyndt at få bryster og gå til fest."

20-30 år (1990-2000): De bedste år

"Jeg havde mødt ham, jeg senere blev gift med, da jeg var 18 år, og han var 30. Jeg var helt ulykkelig, da han valgte at blive gift med en anden, for jeg var sikker på, at han var manden i mit liv. Han boede i New York med sin kone, men han kom heldigvis hjem nogle år efter, og der smed jeg min kæreste ud. Han var stadig gift, men jeg blev gravid og ville have både ham og barnet, så han måtte tilbage til New York og blive skilt. Det var frygteligt. Men ni måneder efter vores søn var født, flyttede vi selv til USA, og 20’erne blev de bedste år i mit liv."

"Vi manglede intet i Texas, vi havde vores to børn, penge og godt vejr. Vi havde nannies, rejste en masse, shoppede og havde mange fede oplevelser, selv om der også var sutteflasker og bleer overalt i en periode. Men jeg havde min familie og den drømmemand, jeg havde været forelsket i så længe. Det var lige det, jeg drømte om."

30-40 år (2000-2010): Kærlighed og hævn

"Da vi kom hjem, fik jeg job for Oddset, og jeg blev mere selvstændig i takt med, at mine børn blev større. Jeg blev inviteret ud til det ene og det andet, mens min mand nærmest gik i stå, og så smuldrede ægteskabet. Pludselig var jeg ikke hans lille hausfrau længere. Jeg ville have min egen karriere, og jeg kom hjem til mine gamle veninder, som havde savnet mig."

"Det blev min anden ungdom, for vi dansede på bordene og gjorde alt det, jeg var gået glip af i USA i mine 20’er, hvor jeg havde små børn og sad i Dallas. Den slags gør mænd bitre, og da der pludselig stod en anden mand, blev jeg fristet. Da jeg var 35, blev jeg skilt, og jeg tog min datter med mig ind i et nyt forhold. Min søn, Victor, følte, at jeg havde forladt hans far, så han blev hos ham, og i flere år så jeg ikke ret meget til ham. Det føltes lidt som en hævn fra hans fars side at holde Victor fra mig, men jeg var dybt forelsket i en anden mand, og det kan være svært at styre."

"At miste min søn føltes som at miste en arm. Jeg gik til psykolog, og han sagde: ”Bare rolig, det vender, for der er altid to sider af en sag, og det vil din søn også se en dag”. Han fik ret, og i dag har Victor og jeg det bedste forhold. Faktisk bor han hjemme hos mig og Karsten for tiden, så nu får jeg lov at vaske hans tøj og lave mad til ham – alt det, jeg gik glip af dengang."

40-50 år (2010-2020): Den store nedtur

"40’erne er gode år, fordi man stadig er ung nok til at gå ud. Jeg boede på Østerbro og var kæreste med Jes Høgh (tidligere professionel fodboldspiller, red.). Jeg røg dog også ind i en retssag, som kom til at koste mig et halvt år i fængsel. Jeg kom ud af fængslet igen med en del hævntørst over for de mennesker, der var skyld i, at jeg havnede der. Men jeg tror på Gud, og jeg ved, at Gud nok skal straffe dem en dag, og jeg får intet ud af at sende et tæskehold efter dem."

"Det var også i de år, jeg mødte Karsten (tidligere ejer af Den Blå Avis, Karsten Ree, red.). Jeg kendte ham godt i forvejen, men en dag ringede han og inviterede mig til Caribien. Jeg takkede nej, fordi jeg havde en kæreste i forvejen. Et halvt år senere fandt vi dog sammen. Jeg var meget modtagelig over for Karsten, fordi jeg ikke ville have flere børn, og det ville min eks-kæreste, men jeg var også meget forelsket i Karsten."

"Karsten og jeg lavede to sæsoner af vores eget realityshow Karsten og Janni – kærlighed mod alle odds, hvor seerne kunne følge alle de skænderier, vi havde i begyndelsen af vores forhold, hvor vi ikke havde slebet hinandens kanter af endnu. Det kunne handle om alt fra køkkenindretning til Karstens opførsel. Men sådan er det at blive et par og starte med at have et kamerahold i ryggen."

"Efter noget tid blev jeg tilbudt at lave Forsidefruer, og jeg må indrømme, at det var dejligt at lave noget tv uden Karsten. Samtidig begyndte han at virke træt, og det viste sig, at han havde blærekræft. Derfor skyndte vi os at blive gift på rådhuset, men vi skulle have været gift alligevel. Folk siger altid, at jeg er en golddigger, og at jeg aldrig ville have valgt ham, hvis han var cykelsmed. De sagde også, at vores forhold aldrig ville holde, og nogle sendte endda Karsten breve, hvor de advarede ham mod mig. Det var ren ondskab."

"Mine 40’ere var nok første gang, jeg mødte rigtig modstand i mit liv. Jeg har ellers altid skøjtet hen over isen og er blevet reddet på målstregen. Måske er jeg født under en heldig stjerne, eller også lykkes tingene for mig, fordi jeg er et positivt menneske. Jeg har ikke engang kæmpet for Karsten og det her hus, det er bare kommet til mig."

50 år- (2020-): Så meget jeg skal nå endnu

"Jeg blev bedstemor allerede, da jeg var 47 år, så det var godt, at jeg ikke selv fik flere børn samtidig. Nu har jeg fire børnebørn og bruger meget tid med dem. I morgen skal jeg hente Hubert og forkæle ham lidt, så jeg tror, vi tager til ishuset i Skodsborg." Det er dejligt at få børnebørn, og jeg føler næsten, det er mine egne børn."

"Jeg skal også nyde Karsten, mens jeg har ham, for han er snart 80. Jeg synes, der er så meget, jeg skal nå endnu, men jeg føler mig også stadig ung. Heldigvis lader Karsten og jeg hinanden gøre de ting, vi vil. Jeg tager på solferier med mine veninder, for det gider Karsten ikke, og han går til motorløb. Vi sidder ikke lårene af hinanden, og vores forhold er blevet mere roligt, end det var i starten."

"Jeg kan dog stadig blive sindssyg over, hvor meget han roder, og hvordan hans ting altid forsvinder for ham. Han bliver også tit væk for mig, og så står han og ryger et eller andet mærkeligt sted. Det må være alderen."