Badehotellets hr. Weyse: Her er hans kendte kæreste
Helene Weyse er Jens Jacob Tychsens helt store kærlighed i 'Badehotellet', men når kameraene slukker, tilhører hans hjerte en anden.
Artiklen er første gang bragt hos HER&NU. Dette er en redigeret udgave.
I 'Badehotellet' spiller Jens Jacob Tychsen den selvoptagede skuespiller Edward Weyse, som er gift med Helene Weyse, der bliver spillet af Cecilie Stenspil.
I virkeligheden danner skuespiller Jens Jacob Tychsen par med den 52-årige skuespiller Anette Toftgård.
Anette Toftgård blev et kendt ansigt, da hun tilbage i 1995 tonede frem på skærmen for første gang.
Det var som vært på DR’s 'Husk lige tandbørsten' sammen med Casper Christensen, som hun efterfølgende blev gift med i 1996. De to var gift indtil 2003, og i dag har de to voksne børn sammen.
52-årige Anette Toftgaard har derudover været vært på 'Big Brother' og 'Popstars Showtime', men i dag har hun trukket sig fra skærmen og arbejder som terapeut og coach. Det fremgår af hendes Instagram.
Jens Jacob Tychsen og Anette Toftgaard har været sammen siden 2007 og er forældre til sønnen Louis, der blev født i 2010.
Se billedet af Jens Jacob Tychsen og Anette Toftgård herunder.