Kære brevkasse: Min veninde taler grimt om indvandrere. Skal jeg sige min mening eller bare holde mund?
Min veninde taler grimt om indvandrere, hvilket jeg ikke bryder mig om, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Hjemmets brevkasse
Min mand og jeg har lige haft besøg af en god veninde, som vi har kendt i mange år. Hendes mand var også vores gode ven, han døde desværre for fem år siden efter længere tids sygdom.
Nu er hun alene, hvilket hun faktisk lader til at trives med. Hun har en rigtig god økonomi, bor i et dejligt hus i Nordsjælland, spiller golf og rejser en masse. Vores veninde er normalt et glad og åbent menneske, men når talen falder på indvandrere, så har hun det sidste stykke tid fået en ubehagelig vane med at tale virkelig grimt. De er alle sammen kriminelle, nassere eller terrorister over en kam.
Selv bor vi i en del af byen, hvor der faktisk bor en del indvandrere. I mine øjne ganske almindelige, flittige mennesker, hverken bedre eller dårligere end andre. Derfor får jeg det altid skidt, når hun begynder på sine rent ud sagt racistiske udbrud, men min mand og jeg har indtil nu valgt at ignorere det eller skifte emne.
Problemet er, at det så kun bliver værre. Jeg er ved at have fået nok, mens min mand slår det hen og siger, at det nok går over. Det tror jeg nu ikke, men hvad tænker du?
Vibeke Dorph svarer
Jeg synes, det er dårlig stil at generalisere om andre mennesker. Mennesker er vidt forskellige, ingen har ret til at sætte andre i bås.
Når jeg har oplevet mennesker, der alligevel ikke kan lade være med at generalisere om en bestemt gruppe mennesker, har jeg tit reageret som du og din mand. Nemlig lavet gennemtræk mellem ørerne og håbet på, at det gik over. Jeg kunne godt tænke mig at være et mere ædelt og moralsk menneske, men det er helt ærligt ikke alle konflikter, jeg magter at tage.
Nu synes jeg dog, at det forholder sig lidt anderledes med jeres veninde. Du skriver, at hun bliver grimmere og grimmere i sit sprog og fordomme og åbenbart tolker jeres tavshed som en opfordring til at skrue op for de skingre toner.
Her ville jeg helt sikkert sige fra, hvis jeg var dig. Det kan du sagtens gøre, uden at det behøver at resultere i en decideret konflikt i mellem jer. Sig f.eks. stilfærdigt, at nu bor I – til forskel fra hende – i et område med mange mennesker af anden etnisk herkomst, som alle lader til at passe deres ting.
Kom så med nogle helt konkrete eksempler fra din hverdag, det er jo ikke en provokation, det er en realitet. Lige som jeg synes, det er vigtigt og godt, at vi diskuterer ting åbent og sagligt, når det gælder integration, lige så vigtigt er det, at vi også sørger for at fremhæve de mange gode eksempler på mennesker, der gør deres bedste for at blive og være en del af vores samfund.