Kære brevkasse: Vi er blevet uvenner med naboen
Vi er blevet uvenner med naboen, hvad gør vi? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Hjemmets brevkasse
Min mand og jeg er midt i 50'erne og flyttede for et par år siden fra byen og ud i provinsen, hvor vi købte et lille, velholdt hus med en skøn have, som vi går meget op i. Vores nye, søde naboer er også gør-det-selv-folk, og efterhånden udviklede det sig til et rigtig godt naboskab, hvor vi delte en øl og drak en kop kaffe, et par gange har vi også spist middag sammen.
Desværre tilbød min mand at hjælpe naboen, da der skulle lægges nyt tag på deres havestue i sensommeren. Alt var godt, indtil min mand tabte én af tagpladerne, der røg ned og smadrede hele den ene side af sprossevinduerne i gavlen.
Pludselig udviklede det gode naboskab sig til en strid om ansvar og et spørgsmål om forsikring. Min mand kontaktede selvfølgelig vores forsikringsselskab i håb om, at vores forsikring dækkede, hvilket den ikke gjorde, fordi han hjalp naboen på privat basis.
Da min mand forsøgte at tale sig til rette med naboen for at finde ud af, hvad vi så kunne gøre, endte det med at vi blev bedt om at holde os helt væk. Hele vinteren har der været iskold luft mellem os. De hilser ikke på os, og en genbo har fortalt, at vi får skylden for alskens ulykker af naboen, der siger, at min mand er en klovn med en værktøjskasse.
Vi har tilbudt at betale for nye vinduer af egen lomme, men de svarer ikke. Har du et godt råd til, hvordan vi kan komme videre efter denne oplevelse, som jo klart var et uheld og ikke et forsøg på at ødelægge et godt naboskab?
Vibeke svarer
Jeg synes da ikke, at du og din mand har gjort noget som helst galt. I har tværtimod opført jer som søde, omsorgsfulde og hjælpsomme naboer. Din mand tilbyder kvit og frit at hjælpe med at lægge nyt tag på naboens udestue. At han kommer galt af sted, er ærgerligt, men det kunne ske for alle, det kan han ikke gøre for.
I har ligget vandret for at udbedre skaderne, og nu tilbyder I sågar at betale for nye vinduer, hvilket jeg egentlig synes er lovlig generøst. For når man benytter sig af gratis arbejdskraft, så er der altså en risiko forbundet med det, det må jeres nabo også have vidst og taget ansvar for.
I stedet opfører han sig helt urimeligt. Jeg kan faktisk ikke lade være med at tænke, at der må stikke noget under – ægteskabelige problemer, humørsyge eller andet – for at reagere så uhyrligt over et par ødelagte vinduer er jo meningsløst.
Mit råd til jer er derfor, at I indser, at det er jeres nabo, der har et (mentalt) problem. Det kan han kun selv rette op på. I har gjort alt, hvad der står i jeres magt for at løse fejden, så glem ham for en tid. Nyd jeres nye hus og have og se, om der ikke er nogle andre naboer, I kan hygge jer med, nu når foråret heldigvis snart kommer. Måske jeres gnavne nabo til den tid er kommet til fornuft, men det må altså være op til ham selv.