Kære brevkasse: Vi føler os invaderet af vores flinke, nye naboer

Kære brevkasse

Min mand og jeg flyttede i foråret ud af byen. Det var en stor drøm, der gik i opfyldelse, vi savnede lys, luft og stilhed og var derfor lykkelige, da vi fandt vores lille hus i et mindre landsbysamfund.

Huset trængte til en kærlig hånd, og det stod her hurtigt klart, at vi havde fået et par både søde og særdeles hjælpsomme naboer, der var flinke til at byde på kaffe og give en hånd med undervejs.

Der er bare et problem. Vores søde nye naboer – specielt kvinden – har det med at dukke uanmeldt op i tide og utide. Hun går hjemme, mens jeg stadig er i job. Det sker ikke hver dag, men det er så tit, at jeg hele tiden gruer for, hvornår hun igen står i havedøren. Oftest slår hun sig ned og bliver gerne siddende, indtil jeg har måttet lade, som om jeg skulle et ærinde eller i gang med at lave mad.

Det er søde mennesker, men der er jo også mange andre ting, jeg gerne vil, og sager, som skal ordnes. Hun har selv fortalt mig ikke altid lige flatterende historier om byens øvrige beboere, så jeg er jo også bange for selv at blive hængt ud, hvis vi falder i unåde.

Hvordan får vi løst det her problem, uden at vi bliver uvenner med vores naboer?

Vibeke Dorph svarer

Det er fint og vigtigt med et godt naboskab, men når de uanmeldte besøg finder sted så ofte, ville det også for mig blive alt for meget. Så det er ikke dig, der føler noget forkert, det er din nabo, som ikke kender sin besøgelsestid. Du må simpelthen få tingene sagt i god ro og orden, før du koger over. Men far med lempe:

Du har et nyt hus, du har et job, der fylder, du er flyttet på landet, fordi du længtes efter fred og ro. De kendsgerninger skal du få sat hende ind i. Du har brug for at komme hjem og slappe af i stilhed efter en hektisk dag på dit arbejde. Du har også en masse, du skal på dine fridage. Du er typen, der lader op ved at gå og pusle for dig selv, men du vil da hellere end gerne drikke kaffe med hende nu og da. Kan I derfor ikke fremover sms'e eller lige ringes ved, og ad den vej sikre jer, at det nu passer jer at ses?

Hvis hun belærer dig om, hvordan de plejer at gøre tingene på de kanter, så må du jo blot beklagende sige, at du er anderledes skruet sammen. Du skal kort sagt stå op for dig selv med et venligt smil på læben, det burde hun ikke blive vred over. Bliver hun det alligevel, ja, så siger det noget om hendes manglende empatiske evner, og det kan du ikke stille noget op over for. Til gengæld har du fred så længe, og så finder I nok med tiden en anden måde at omgås hinanden som gode naboer på.

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.