Kære brevkasse: Hvad gør vi med vores sure veninde?

Hjemmets brevkasse

Vi er syv piger, der har kendt hinanden gennem nogle år via en fælles hobby, nemlig banko. Vi spiller i klub, men vi elsker også at tage på busture ud til de små forsamlingshuse for at spille.

Der er dog en enkelt af pigerne, jeg tit har det stramt med, fordi hun har det med at påtage sig rollen som den, der altid skal lægge en dæmper på det gode selskab. Mange af os er stadig er på arbejdsmarkedet, og vi bruger vores samvær til at koble fra og grine, og her kan hun godt være irriterende, fordi hun altid skal stikke en kæp i hjulet på det gode humør. Alligevel er vi andre jo i flertal, så når hun ind imellem bliver for meget, lukker vi bare af.

Nu kommer problemet så. For sidst stillede hun simpelthen op med en privat bekendt, og da de bare hoppede ind i bussen og satte sig, før vi blev præsenteret, var der jo ikke andet at gøre end at sige pænt goddag til veninden.

Der var dog ikke så meget at sige goddag til, for veninden virkede sur og tillukket og havde tydeligvis ikke lyst til at hilse på os andre, men var der kun på grund af sin veninde. Vi gennemførte aftenen, men vekslede ikke et ord med de to. Vi har bagefter talt om, at det var en underlig og ubehagelig oplevelse. Dels var vi ikke blevet spurgt, om det var i orden, at hende den nye kom med, dels undrede vi os over, at de to tydeligvis kun var der for deres egen skyld.

Som sagt har den ene af dem hele tiden været den, der trak det gode humør ned, nu var de to om det, for de virkede decideret afvisende, og som om de absolut ikke havde lyst til at være sammen med os. Det ødelægger samværet for os andre. Har du et råd til os?

Vibeke Dorph svarer

Bag en kølig og studs attitude kan der sagtens bo et ensomt menneske, der føler sig helt og aldeles udenfor. Har I tjekket, at det ikke er tilfældet her?

Det håber jeg da, at I har, for det er virkelig ikke sjovt for jeres veninde, hvis hun gang på gang tager med jer andre i ønsket om at blive inddraget i al jeres latter og samvær for så i stedet at opleve, at hun kun modtager et skævt, køligt og hånligt blik fra jer andre.

Jeg håber også virkelig, at jeg tager fejl, når jeg mellem linjerne aner en snert af kvindemobning. For jeg forstår ikke, hvorfor jeres veninde får lov til at fylde så meget i jeres hoveder, når I er så mange, og hun kun er hende.

Jeg må også indrømme, at jeg heller ikke helt begriber, hvorfor hele jeres lille, glade klub skulle bukke under, blot fordi hun nu har taget sin egen veninde med. De er to, men I er stadig flere, vær dog lidt large, enten falder de til, eller også falder de fra med tiden.

Bliver de ved med at møde op sure og med stramme miner, så må I tage den derfra. Men start dog med at holde op med at være så forudindtagede. Klap sladretøjet sammen og bred i stedet armene ud, og se, hvad der sker.

Bløder de op, så er alt da godt, begynder de at ville opdrage på jer, så sig, at jeres veje må skilles, og de må lave deres egen bankoklub. Sværere er det ikke, men se nu, om ikke de falder lidt mere til – når og hvis I andre altså viser dem, at de også er velkomne.

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.