Kleopatra elskede sort khol, vilde fester og magtfulde mænd

Ydmyghed var ikke Kleopatras største dyd. Hun så sig selv som en levende gudinde og elskede at iscenesætte sin entré til officielle arrangementer med tryllekunst eller forklædninger. Kleopatra blev af sine modstandere beskrevet som en udspekuleret forførerske, der brugte sit køn og sin sexappel som politisk våben, men hendes intellekt og politiske tæft overskyggede langt hendes smukke ydre. Hun talte bl.a. mere end tolv sprog og var uddannet i matematik, filosofi, retorik og astronomi.

Kleopatra var den sidste græske hersker over Egypten og regerede i perioden 51 f. Kr. til 30 f. Kr. Hendes stamtræ består af forviklede forgreninger mellem søskende, fætre og kusiner, og hun giftede sig med begge sine brødre, der blev kranskagefigurer i hendes regering, som prøvede at vriste magten fra hende. Men Kleopatra lod sig hverken detronisere eller kue, og hun var ikke bleg for at indgå såvel romantiske som politiske alliancer med den romerske kejser Julius Cæsar og senere den romerske general Marcus Antonius, ligesom hun menes at have medvirket til at flere af sine søskendes tidlige død, så hun kunne være eneregent.

Kleopatra var dog ikke kun foregangskvinden, der viste, at kvinder kunne regere med (endnu) større succes og snilde end deres mandlige modparter. Hun blev også historiens første eksponent for en moderne tendens: at kvinder i politik omtales mere for deres udseende, makeup, frisure og valg af partnere end for deres strategiske dygtighed. For selv om hun hverken blev kaldt den talende kavalergang eller Gucci-Helle, indledte hendes politiske modstandere en effektiv smædekampagne mod hende, der smittede af på eftertidens historieskrivning. Her er hun ofte beskrevet som en beregnende flirt fremfor en ærekær og spidsfindig magthaver, der havde sit land og sine fire børns bedste for øje.

I dag huskes Kleopatra for sin evne til at opretholde et truet egyptisk imperiums magtposition og skabe utraditionelle alliancer med Romerriget, bl.a. ved at få børn med både Julius Cæsar og Marcus Antonius. Sidstnævnte havde hun en saftig affære med, og sammen skabte de en drukklub under navnet Uforlignelige levemennesker, hvor de drak, festede og klædte sig ud.

Nilens dronning blev hovedpersonen i en af Shakespeares tragedier fra 1607, Antonius og Cleopatra, men fik også plejet sit eftermæle i flere film, hvor skuespillerinder som Claudette Colbert og Sophia Loren har inkarneret den egyptiske powerlady. Alligevel er det Elizabeth Taylors version, der stjæler billedet. Filmen fra 1963 var budgetteret med to millioner dollar, men endte på eksorbitante 44 millioner dollar, hvoraf 200.000 alene gik til Taylors kostumer. Det var den dyreste film nogensinde, da den ramte det store lærred, og selv om den var en gigantisk succes, bragte den filmselskabet 20th Century Fox på fallittens rand og sendte Elizabeth Taylor direkte ind i himlens hall of fame sammen med Kleopatra.