Hvor godt kender du din partner?

KLUMME: Noget af det, der ofte optager mig er, hvordan par kan gå så skævt af hinanden, som de gør i perioden inden de kommer i parterapi. Hvad sker der når man går fra at være tætte og glade for hinanden til at sige sætningen "Vi er vokset fra hinanden"?

Når parforholdet knirker, så fyger beskyldningerne ofte mellem parterne, eller også er der så stille, at man kan høre en knappenål falde til jorden. Frustrationen eller ligegyldigheden har overtaget magten og det kommer til at føles helt håbløst at finde tilbage til det gode, man havde engang. Men hvorfor, kan man fristes til at spørge, for begge parter har jo ofte helt samme ønske, nemlig at mærke glæden, samhørigheden og ikke mindst den indforståethed, der opstår mellem par, der har kendt hinanden længe.

Måske er det lige netop den indforståethed, der er hele problematikken, for når man oplever den, er man tilbøjelig tage hinanden for givet, glemme at tale sammen og spørge ind til hinanden – og når man dropper den dialog, hvor man viser en oprigtig interesse for hinanden, så forsvinder samhørigheden.

Ofte oplever jeg, at par der sidder hos mig i parterapi bliver dybt overraskede, når de opdager, at de i bund og grund ønsker det samme, og når de begynder at lytte og spørge interesseret ind til hinanden. Her har de gået og bildt sig selv ind, at de er vokset fra hinanden, og vil noget forskelligt med livet. De fejlagtige opfattelser er opstået lige netop på grund af indforståetheden, fordi man tror man kender den anden. De færreste står jo heldigvis stille gennem hele livet, så selvom man har boet sammen længe og tror man kender hinandens behov, så forandrer behovene sig helt naturligt jo ældre man bliver, jo større børnene bliver, jo mere eller mindre man arbejder, og jo bedre adgang man har til egne behov. Værst af alt er måske, når man i indforståetheden og den dybe kendskab til hinanden, begynder at fokusere mere på modpartens fejl og mangler, i stedet for på egen adfærd.

Hvornår har du sidst spurgt oprigtigt interesseret ind til, hvad du kan gøre for din partner? Hvordan din partner har det? Hvad din partner ønsker sig af livet? Hvad der fylder mest hos din partner pt.?

Og hvornår har du sidst tænkt over, hvorvidt du har lyst til at være gift med dig selv, med den adfærd og den dialog du bidrager med?

Der skal så lidt til før man er på vej ud af en glidebanen. Jeg tager mig selv i, igen og igen, at nedprioritere nærheden med min mand. Så har jeg travlt på arbejde, så skal jeg nå at træne, så kræver børnene min opmærksomhed, eller mine veninder, og så er jeg træt og har mest lyst til at gemme mig bag en god bog – der er tusinde forklaringer på at den helt specielle dybe nærhed ikke prioriteres lige netop i øjeblikket. Omvendt ved jeg, at når jeg gerne vil bevare den positive tilgang til livet og min glæde omkring mit ægteskab, og undgå triste tanker, så er jeg altså nødt til at prioritere nærheden. Jeg er nødt til at huske, at jeg skal blive ved med at være den attraktive partner, jeg gerne vil være.

Så hver eneste dag prøver jeg at spørge jeg mig selv, hvorvidt jeg bidrager til et godt ægteskab, og om jeg nu husker at se min mand, som en jeg hver dag skal gøre mig attraktiv overfor. Det lykkedes ikke altid, og jeg tror ikke på at man kan være en 100% perfekt altid. Det er normalt og helt okay at have dage, hvor man mest af alt har lyst til at gemme sig under dynen og hvor man har lidt for meget fokus på problemerne, men jeg tror samtidig på, at jo flere gode dage man har, jo nemmere er det at håndtere de mindre gode. Så med mit fokus håber jeg, at jeg gør det lidt bedre end ellers, og jeg synes jeg kender min partner rigtig godt – også i dag. Hvad med dig, er der basis for at gøre noget lidt anderledes fremover?

LÆS OGSÅ: Her er, hvad mændene synes om "bad boys"

LÆS OGSÅ: 10 ting, der er vigtigere end sex

LÆS OGSÅ: Lyver du overfor din partner?