Hvis du er kvinde, har du sikkert sendt denne sms – og hvor langt ude er det lige?

”Skriv når du er kommet hjem.”

Hvis du er kvinde, er der meget, der tyder på, at denne besked vækker genklang. Du har muligvis både modtaget den og sendt den til veninder og søstre, som skulle alene hjem i mørket efter en bytur eller middag.

For mange af os har det været så indgroet en del af vores virkelighed, at vi ikke har overvejet, at beskeden i en ideel verden slet ikke burde være nødvendig. At det burde være en selvfølge, at vores veninder naturligvis kom sikkert hjem.

Det samme gælder de mange gåture alene, hvor vi har knuget et bundt nøgler eller faket opkald for at kunne forsvare os eller i det mindste signalere, at hjælpen var nær, hvis frygten skulle kulminere i virkelighed, og vi blev overfaldet eller voldtaget af en fremmed mand.

Også selvom statistikkerne viser, at der oftest er en relation mellem offer og gerningsmand i voldssager.

Det er dén frygt, som kvinder kender alt for godt, der er det primære budskab i et opslag på Instagram fra den britiske personlige træner Lucy Mountain. Opslaget er gået viralt de seneste par dage og har i skrivende stund fået over 2,6 millioner likes:

”Jeg ville ønske, at flere mænd forstod, at vi ikke kan gå alene hjem med høretelefoner i. At når vi sætter os ind i en Uber, så er der en dvælende tanke om, at dette kan blive slutningen på det hele; at når man siger ”de er bare venlige”, så er man en del af problemet; at når vi går forbi en gruppe mænd, så slår vores hjerter lidt hurtigere; at når vi råber tilbage efter seksuel chikane på gaden, så gambler vi endnu engang med vores sikkerhed”, står der blandt andet i opslaget, som fortsætter:

”Stop med at chikanere kvinder. Stop med at victim-blame kvinder. Og stop med at bede kvinder bære byrden af mænds handlinger. En kvinde skulle have haft lov til at gå alene hjem.”  

Et kønnet problem

Opslaget kommer i kølvandet på drabet af den 33-årige Sarah Everard, der forsvandt i starten af marts, da hun var på vej hjem kl. 21.30 i det sydlige London, og senere er blevet fundet dræbt.

En politibetjent fra London er sigtet i sagen, som er massivt dækket af Storbritanniens medier lige nu, og som har ført til store og voldsomme protester i England, hvor hundredvis af kvinder er gået på gaden for at protestere mod den kønnede vold, der rammer – og dræber – alt for mange kvinder.

Ikke bare i England, hvor intet mindre end seks kvinder og en pige er blevet dræbt, siden Sarah Everard forsvandt, men også globalt, hvor over en tredjedel af de kvinder, der bliver dræbt, dræbes af en nuværende eller tidligere partner ifølge FN.

Herhjemme bliver 12 kvinder om året i gennemsnit dræbt af deres nuværende eller tidligere mandlige partner, og ifølge en større rapport om drab i Danmark dokumenteres det blandt andet, at hovedårsagen til drabene er ”mandlig dominans” i højere grad end psykisk sygdom.

Det samme gælder den vold, der ikke ender fatalt i drab, men som ødelægger alt for mange liv – uanset om volden er fysisk eller psykisk. Også her er det oftest mænd, der udøver volden.

Dermed ikke sagt, at mænd ikke også udsættes for vold – det gør de i høj grad, fordi de oftest udøver vold mod hinanden, og det er selvsagt et kæmpe problem, der også skal stoppes (!) – men kvinder er særligt udsatte, når det fx gælder partnervold.

Så hvad gør vi ved den, volden?

Vi SKAL tale om det

De seneste par uger har ALT.dk i samarbejde med Danner kørt kampagnen #talhøjtomvold for netop at sætte fokus på voldens mange grimme ansigter ved at tale højt om den.

Ifølge Lisbeth Jessen, der er direktør for Danner, er vold mod kvinder det absolut største ligestillingsproblem, vi har i dag, og hun peger blandt andet på, at en tidligere indsats i fx skolerne, hvor unge lærer om respektfuld kærlighed samt mere ambulant rådgivning til kvinder, der har brug for hjælp, før de ender på et krisecenter, er en nødvendighed.

Du kan lytte til flere løsninger og perspektiver i podcasten ”Vi taler højt om vold”, som ALT.dk har lavet i samarbejde med Danner.

Som led i kampagnen har vi desuden samlet en række rystende beretninger fra danske kvinder, der alle har været udsat for vold fra mænd i deres liv. Og når du læser historierne fra ”Anne”, Carolina,  ”Mette” og 15 andre anonyme kvinder, bliver det tydeligt, hvordan volden alt for ofte får lov til at leve i det skjulte og decideret kan ødelægge liv.

Læs også tv-vært Gertrud Højlunds fortælling om den frygt, der følger hende, når hun har nattevagt på arbejdet, og som resulterer i, at hun overvejer alt fra sin beklædning og parkeringsplads til genstande i muleposen for at føle sig mere sikker.

Ligesom med #metoo er det nødvendigt med et kulturbrud og en kollektiv samtale, så vi for alvor ser de ødelæggende mekanismer, der holder volden i skak. Det gælder racisme og homofobi, det gælder sexisme, og det gælder psykisk og fysisk vold mere generelt. 

Derfor skal vi tale højt om vold, så vi bedre kan se den, forstå den, og allervigtigst: Udrydde den.

Så vi alle sammen kan gå trygt hjem om aftenen – sådan som Sarah Everard burde have gjort – og hverken frygte vold i eget hjem fra vores partner eller vold på gaden fra fremmede mænd.

#talhøjtomvold