"Min mor ville blive rasende, og min kæreste ville synes, det var noget af det mest latterlige"

Toniah er tidløs. Sådan omtaler hun sig selv. Hun vil gøre op med de kasser, som mennesker inddeles i. Derfor finder du ikke Toniahs alder i dette interview.

"Hvor gammel er du? Hvad laver du? Hvor bor du?  Vi sætter hele den sociale status op omkring de tre spørgsmål. Jeg vil ikke være i en boks. Alt det, jeg laver, kan ikke være i en boks, og jeg har ikke lyst til at hoppe ned i den nu. Desuden er al den snak om alder og titler med til, at vi bliver ved med at sammenligne os med andre, og det er det værste, du kan gøre. For når du spejler dig i andre, begynder du også at bekymre dig, og det bliver din deroute. I stedet skal vi bruge hinanden til at blive inspireret og blive nysgerrige på hinanden og os selv," siger Toniah. Hun er også færdig med karrierestiger, der skal bestiges, hurtigere og vildere.

"Vi hylder de unge, når de når langt inden for uddannelse og job på kort tid. Men hvad med en 70-årig, der går i gang med at tage en doktorgrad. Er det så ikke flot? Vi skal ikke se på, hvad vi præsterer på papiret, men hvad vi opnår som mennesker."

Nå, men altså, om hun vil det eller ej. Toniah har opnået en hel del. Hun har gjort det til sin sag at få danskerne til at forstå, at hiphop ikke bare er rysten røv. Hiphop er en kunstart og akkurat lige så krævende som den dans, der bliver danset på Det Kongelige Teater. Hun arbejder som instruktør, koreograf, coach og træner. Hun står bag koreografien i X Factor, danseudfordringen i Vild med dans, diverse modeshows og har arbejdet på Snedronningen i Operaen i København i 2019, stået for koreografien i DRs julekalender Julefeber og er netop i gang med at forberede Cirkus Summarum og en reklamefilm. Desuden arbejder hun for musiknavne som Lukas Graham og Iris Gold.

Men det er ikke bare det sidste halve år, Toniah har levet af dans. I 90’erne dansede hun rundt i Hanne Boels og Zapp Zapps musikvideoer og lavede dans til TV 2s fredagsunderholdning Eleva2ren. Og som om det ikke var nok, har hun netop åbnet sit eget produktionsstudie, B14A, der har taget navn efter adressen på Sturlasgade på Islands Brygge i København.

Repetition, dedikation

Toniah er "selfmade, homemade, autodidakt."

Hun har aldrig gået på skole for at lære at leve af dansen, og det er “sindssygt hårdt,” for det kræver disciplin tæt på overjordisk niveau. Men det er alligevel til at tage at føle på for Toniah. Det, der har været det største benspænd i hendes arbejde, har været at skulle forsvare dansen som professionelt erhverv. Folk fatter ikke, at det kan være en levevej.

"Herhjemme er fokus på ballet og moderne dans. Det er de dansearter, der bliver blåstemplet. Ikke hiphop. Der er ingen, som er klar over, hvor meget tid der bliver lagt i at lære den stilart og en koreografi på fem minutter. Det tager herrelang tid. Det kan snildt tage to-tre dage og nogle gange 14. Det svarer til, at en musiker eller sangskriver skal sætte sig ned og skrive en sang. Melodien og ordene skal komme til dig. Bevares, der er mange trin, som allerede er opfundet, men de skal jo passe til den musik, du har valgt, og det job, du er blevet bedt om at lave," siger Toniah.

Hvad gør god dans?

"For mit vedkommende er det en følelse. Når jeg kigger på de dansere, der danser den dans, jeg har lavet, og den sidder lige i skabet, “Weee!” Det er al arbejdet værd. Jeg får nærmest større optur, når andre udfører dansen, end når jeg selv danser. Når jeg selv danser, er det en introvert følelse, det er mit eget følelsesregister, der udløser dansen. Men når andre danser, bliver dansen kastet ud til mig. Jeg føler det på et helt andet plan. Det er mindblowing."

Den gode dans kommer af repetition, repetition og repetition. Og så forfra igen. Det kræver disciplin, og den har Toniah fået forærende ved fødslen. Toniah er vokset op alene med sin danske mor. Hendes far fra Vestafrika har hun aldrig mødt. Da Toniah var lille, arbejdede moren for et internationalt firma. Hun rejste meget, og når hun var hjemme, arbejdede hun også. På barndomshjemmets vandrette flader lå bunker af papirer, og reolerne var pakket med ringbind. Men bunkerne var stablet snorlige og kategoriseret, og ringbindenes mærkater var noteret efter indholdet. Toniahs mor vidste altid, hvor hun kunne finde, det hun skulle bruge, hvad der skulle siges til møderne, og hun havde styr på Toniahs legeaftaler og danseundervisning.

"Hun missede aldrig et beat. Hun bevarede overblikket og leverede."

I sidste uge besøgte Toniah sin mor, som sagde til hende: "Ih, hvor ser du godt ud. Du har hverken rande eller poser under øjnene." Det er, fordi Toniah får sovet en hel del for tiden. Hun har faktisk sjældent sovet så meget, som det seneste corona-år. Det startede dog med et par urolige nætter.

"Lige da corona startede, havde jeg krise. Hvem er jeg, hvis jeg ikke står og siger "og syv og otte." Hvad gør jeg? Men jeg finder altid på noget. Jeg tillader ikke mig selv at have en plan b."

I stedet lægger hun til plan a. For det popper ud af Toniahs hoved med ideer, altid med dansen som omdrejningspunkt. Sådan gik det også under corona. Nu skulle det være! Nu ville hun åbne sit eget studie! Det sted, hun selv har savnet, hvor hun kan øve, producere og lave events, og hvor hun kan hjælpe yngre koregrafer i den rigtige retning og give dansere mulighed for at træne.

Bliver du aldrig træt af at danse?

"Nej. Aldrig. Hvis jeg i en periode har været lad, kræver det bare to-tre trin i en dans, og mit hoved får det instant anderledes. Dans løfter mig."

Er det så historien om, at Toniah altid har vidst, at hun skulle være danser? At hun som lille drømte om at indtage dansegulve og scener for at vise verden, hvordan kroppen på smidig vis kan bevæge sig til musik?

Slet ikke. Godt nok har Toniah altid danset frem for at stå stille eller gå på køkkengulvet, stuegulvet, fortovet og i supermarkedet, uden rigtig at tage stilling til det, men dansen gav hende for alvor gåsehud, da hun som helt ung var på klub i København og oplevede dansetruppen Out of Control. Dér på gulvet dansede fem fyre, klædt i ens suit and tie, en såkaldt locking routine, som er karakteriseret ved hurtige skift mellem yderlige positioner, og som i korte øjeblikke er helt låste.

"Sådan vil jeg danse!" tænkte Toniah.

Ud over at gå på klub gik hun på HF, og ved siden af underviste hun børn og unge i dans på Stepz Dansestudie i København. Toniah havde søgt ind på fysioterapeutuddannelsen, for man kunne jo ikke leve af dansen. "Man skal have sig en uddannelse," havde hendes mor fortalt hende.

Men ejeren af Stepz, Helen Dohlmann, havde sjældent set et talent som Toniahs, så hun spurgte, hvad hun skulle bruge om måneden for at få det til at løbe rundt.

"2-3.000 kroner," svarede Toniah. "Helt hjernedødt" kan hun godt høre i dag. Toniah tog orlov fra sin uddannelse for at undervise og lave danseshows på fuldtid uden at fortælle sin mor og kæreste det.

"Min mor ville blive rasende, og min kæreste ville synes, det var noget af det mest latterlige."

Men det var jo kun seks måneder, og så ville hun vende tilbage til bøgerne og studierne. Det var i hvert fald planen. Indtil der kom en ny. En dag blev Toniah ringet op af en amerikansk fyr, som havde set en plakat med hende, hvor hun poserede for det dengang nye danske tøjmærke, Democrats.

"Du skal med mig til L.A. og være model", sagde han. "Helt sikkert! Hvorfor ikke?"

For Toniahs kæreste var blevet til en ekskæreste, og studierne var ikke drømmestudierne. Hvad havde hun egentlig at miste? Toniah pakkede sin taske, for nu skulle hun være model i Los Angeles. Eller. Det skulle hun så ikke.

LÆS OGSÅ: Hungrer du efter fællesskab, kultur og kram? Cathrine opdagede noget særligt, da hun så tv med kæresten...

"Jeg havde rigtig mange nederen oplevelser. Jeg blev talt ned til. Der var ikke det, der ikke var galt med mit udseende. Mine kindben var for høje, mine tænder for store og mine lår for tykke. Jeg slikkede mine sår om aftenen alene på klubberne, hvor jeg dansede for mig selv."

Der var en anden pige, der kom på de samme klubber, og som henvendte sig til Toniah: "Kan du kun freestyle, eller kan du også tage imod koreografi?"

Det kunne hun, og pigen inviterede hende til en audition dagen efter. Det viste sig, at det var en audition hos en af de artister, Toniah elskede at danse til hjemme i København. Rapperen Heavy D.

What are the odds? Pigen viste sig at være Fatima Robinson, en af de største nulevende legender, som blandt andet har koreograferet musikvideoer med Aaliyah, Mary J. Blige og Michael Jacksons Remember the Time. Toniah kom med på tour og blev hendes personlige assistent.

"Dér gik det op for mig! Det er fantastisk! Jeg kan leve af dans! Der blev tanken født, og det var den, jeg  tog med mig hjem til Danmark efter fem år i USA. Jeg kom hjem som koreograf."

Stå op, tis, mediter

Sådan en dansekrop kommer sjovt nok ikke af sig selv. Den skal holdes ved lige og i form. Hver morgen starter Toniah med et ritual, RPM. Rise, pee, meditation. Stå op, tis, mediter. Så går hun i gang med at træne sin ryg, for hun døjer stadig med en rygskade, hun fik i USA. Flere øvelser kommer til i løbet af dagen. Men hovedet kommer altid først, så kroppen. Hovedets tilstand er afgørende for den fysiske.

"Det er vigtigt for min krop, at mit hoved slapper af. Det er vigtigt, at jeg forstår at være lige her, lige nu, hvor jeg skal være og ikke 400 andre steder. Det hjælper meditationen mig med. Det stilner sindet, og så mærker jeg min krop og ved, hvad den trænger til."

Hvordan taler du til din krop?

"Det har taget mig lang tid at tale pænt til den. Jeg har i mange år pakket mig ind i stort tøj og undgået alt, der var kropsnært. Modelarbejdet i USA ødelagde mit gode forhold til min krop. Jeg fik hele tiden at vide alt det, jeg ikke var. Det sætter ar på sjælen. Jeg har gode tider med min krop, og jeg har dårlige tider. Der er områder, jeg elsker ved min krop, og der er områder, jeg hader. Men jeg bliver bedre og bedre til at acceptere min krop. Være taknemmelig for, at jeg har en krop, der virker og bærer mig rundt og gør det muligt for mig at danse."

Toniah er stille. Tænker sig lidt om. Så kommer der kraft på stemmen.

"Hvis én i dag sagde til mig: "Du har store tænder," ville jeg svare: "Ja! Og de er pissegode at tygge med!" Men på grund af alle de forfærdelige ting, jeg fik at vide, der var galt med mit udseende, har jeg en grundlæggende usikkerhed, om jeg var, og er, god nok. Men jeg har arbejdet meget med mig selv gennem de seneste 10 år, og jeg har fået et helt andet billede af mig selv. Jeg har en tillid til og tro på mig selv, som er vidunderlig."

Men tilliden og troen vokser ikke ind i himlen hver dag, året rundt.

Toniah Pedersen

• Er vokset op med sin mor og har aldrig mødt sin far. De boede i Luxembourg de fire første år af hendes liv. Siden flyttede de til Odsherred i Vestsjælland, og Toniah flyttede til København, da hun startede på HF.
• Rejste til USA i 1993 for at arbejde som model. Sadlede om og arbejdede derefter som danser.
• Var på turné med blandt andre Heavy D & The Boyz og Mary J. Blige og lavede musikvideoer med D’Angelo, The Notorious B.I.G. og Puff Daddy.
• Arbejder som instruktør, koreograf, coach og træner på blandt andet X Factor, Vild med dans, Cirkus Summarum, reklamefilm og med musikere som Lukas Graham og Iris Gold. Hun var koregraf på DRs julekalender Julefeber og har netop åbnet sit eget dansestudie, B14A, på Islands Brygge i København.
• Bor på Vesterbro med sine to børn, Nefertiti på 16 år og Bilal på 14 år. Blev skilt fra børnenes far for 12 år siden og er single.

"Hvis jeg er stresset og lukket, ser jeg ingenting, men hele det sidste år har jeg været et virkelig godt sted, og når jeg er et godt sted, kommer inspirationen alle steder fra. Så er jeg klar til at gå en ny vej. Du skal turde at gå nye veje. Hvis du står over for en udfordring og tænker, "pyha, det har jeg fandeme ikke lyst til," kan det være, at du skal prøve alligevel. "Jeg kan ikke danse!" Præcis derfor skulle du måske prøve det. Overgiv dig! Overgiv dig til det, livet kommer med."