KVINFO: Her er de tre største udfordringer for danske kvinder i dag

Kalenderen viser 2017, og datoen er officielt Kvindernes Internationale Kampdag. Men er der også kampe herhjemme, hvor vi kvinder bør kæmpe for bedre forhold for vores køn og samfundets bedste?

Vi har bedt Suzanne Moll, der er konstitueret direktør for KVINFO - Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed - om tre bud på de største udfordringer for kvinder i dagens Danmark.

1. ’Slut shaming’

- Vi ligger stadigvæk under for bestemte opfattelser af, hvordan vi synes, at piger og drenge skal opføre sig. Det fører til ’slut shaming’, hvis man for eksempel har en kjole på, som andre synes, er for udfordrende. Vi kæmper fortsat med, hvordan vi skal se ud og gebærde os. Trods mange år med snak om ligestilling, så kæmper mange - især unge - kvinder mod et stort pres fra normer, der fortæller dem, hvordan de bør opføre sig. Der fører til social kontrol, der undertrykker kvinders frihed til at være, som de har lyst til.

- Jeg har lige holdt en tale til min mors begravelse, og dengang hun blev født, der skulle pæne piger passe på sig selv, og drenge kunne godt gå i byen. Det er en social kontrol, som vi i dag bebrejder indvandrerkredse for at følge, men vi har den jo stadig selv. Som mor til en 17-årig pige kan jeg da godt mærke, at der er ting, som jeg skal tage mig i agt for ikke at sige. Fordi vi ellers kommer til at sige, at det er en kvindes ansvar alene, at hun ikke sender nogle ”forkerte signaler”, hvilket det jo ikke er. 

2. Kønsstereotyper

- Det handler om, hvordan taler vi om, hvad ”en god dreng” og ”en god pige” er i forhold til at være en ”tøsepige” eller ”et rigtigt mandfolk”. Piger leger jo også med Lego-klodser, når de er små, men på et eller andet tidspunkt sker der et eller andet. Pigerne begynder at sætte hår på deres dukker, og drengene løber rundt ude på byggelegepladsen. Og hvorfor det? Der kunne sagtens være en dreng, som ordnede hår, og piger, der slog søm. Det bliver vi nødt til at være meget opmærksomme på og arbejde med, både i før-skolingen og i uddannelsessystemet.

- Vi har et ekstremt kønsopdelt arbejdsmarked. 3F har en undersøgelse på vej om, at 99 procent af alle tømrer, murere og traditionelle fag er mænd – hvordan kan det være? Det er fordi, vi stadig ligger under for stereotyper. Mænd og kvinder bliver møvet ind i nogle kasser, som vi rigtig gerne vil af med.

 3. Skævhed på arbejdsmarkedet

- Det gælder både i løn og i karriere. Vi har eksempelvis statistikker, der viser, at kvinder stormer ind på universiteterne, og de får også ph.d.er, men når man skal være professor, skal man være en mand. Det er dét, vi kalder en strukturel ulighed i samfundet.

- Lønstatistikkerne taler også deres tydelige sprog. Der er stadig en stor lønforskel mellem mænd og kvinder. Og det er til trods for, man har samme uddannelse og samme karriere, så er der stadig et løngab, som er uforklarligt herhjemme. Det er tit også fordi, kvinder jo i perioder er væk fra arbejdsmarkedet, fordi de skal reproducere den menneskelige race, men det skal de jo ikke straffes for. 

LÆS OGSÅ: KVINFO: Her er de fem største udfordringer for unge piger i dag

LÆS OGSÅ: Video: Tre mænd hylder kvinder på deres kampdag

LÆS OGSÅ: Klumme: "Ungdomshuset var med til at gøre mig til den, jeg er i dag"