”Nogen stjæler, fordi de kan, mens andre er endt i en ulykkelig situation”
Bevæbnet med en indkøbskurv sniger Linda Dahl sig rundt i supermarkedet på udkig efter kunder, der ”glemmer” at betale. Hendes bedste forklædning er at være sig selv, for hvem mistænker en husmor? Til gengæld dømmer hun ikke de langfingrede kunder, hun fanger.
Hver dag kom den gamle dame ind i supermarkedet og stjal et æble eller en pære. Hver dag blev hun pågrebet og fik en bøde på det dobbelte af det stjålne stykke frugts værdi.
I begyndelsen gjorde Linda sin pligt og meldte damen for butikstyveri, men det stod hurtigt klart, at tyven ikke stjal, fordi hun var sulten – men simpelthen fordi hun manglede kontakt til andre mennesker. Linda bad derfor den ældre dame om at stoppe tyverierne og i stedet prikke hende på skulderen, så de kunne drikke en kop kaffe på kontoret i stedet.
"Det gjorde vi så," siger 40-årige Linda Dahl.
"Og det viste sig, at damen havde kunstige tænder og slet ikke kunne spise æbler og pærer, men at hun ikke ville tage bananerne, fordi de var for dyre."
Snigende husmor
Linda er detektiv, og hun arbejder både som privat efterforsker med at afsløre blandt andet utroskab og som butiksdetektiv. Når det gælder opgaven i supermarkedet, bevæbner hun sig med en indkøbskurv eller -vogn og glider rundt langs hylderne, mens hun holder øje med mistænkelig adfærd og lader, som om hun tjekker varer og priser. En snigende husmor, som hun kalder det.
"Jeg tror, det er en stor fordel, at jeg er kvinde, for ingen mistænker mig for at være detektiv," påpeger Linda.
Påklædningen er neutral og skoene flade, så hun kan løbe en eventuelt hurtig butikstyv op, og hun har fanget både en 92-årig, en nybagt mor med tyvekoster i barnevognen og en 17-årig pige, der havde for 21.000 kroner kosmetik og undertøj i rygsækken.
Arbejdet har lært hende, at butikstyve ikke alene kommer i alle aldre, men også fra de fleste sociale lag.
"Nogen stjæler, bare fordi de kan, mens andre er endt i en ulykkelig situation og ikke har råd til mad eller bliver udsat for gruppepres," siger Linda.
Kropssproget afslører
"Jeg står tit ved indgangen og holder øje med folk. Hvis man vil stjæle, forsøger kroppen automatisk at gøre sig mindre, og man krydser måske armene foran sig," forklarer Linda og fortæller, at det ofte er de små ting, der fanger hendes opmærksomhed – for eksempel en målrettet kvinde, der går gennem butikken uden at tjekke varer undervejs.
Hun konfronterer dog altid først tyven, når vedkommende er ude af butikken og dermed har forpasset alle muligheder for at betale. Før konfrontationen beder hun butikschefen eller, endnu bedre, en stor slagter om at tage opstilling.
"Det er rart at have en stor fyr med, for jeg ved aldrig, hvordan en butikstyv reagerer," siger Linda, der selv træner styrketræning og kick-boksning for at være i form.
"Jeg plejer at konfrontere vedkommende ved at lægge min hånd på armen og stille og roligt forklare, at jeg er butiksdetektiven, og at de skal følge med."
Tyven flirtede
Det er kun sket en enkelt gang, at en tyv har opdaget Linda – en professionel vintyv, som lagde varerne tilbage, før hun nåede at konfrontere ham. En anden mandlig butikstyv lagde også mærke til hende, men det var af en helt anden grund.
"Han troede, vi flirtede, så jeg spillede med på den og smilede, når vi fik øjenkontakt. Da jeg konfronterede ham uden for butikken, troede han, at han skulle have mit telefonnummer, så han blev noget paf, da jeg viste ham mit ID-kort," griner Linda, som normalt ikke arbejder i sin hjemby.
"Jeg har en gang set min barndomsveninde putte noget i lommen, og det var ikke særlig rart, men vi var heldigvis to detektiver på arbejde, så jeg fik min kollega til at tage fat i hende," siger hun.
Specialiseret i utroskab
Som barn drømte Linda om at komme ind til politiet og bestod også prøverne, men hun blev kasseret, fordi hun var natteblind. Hun anede ikke, hvad hun så skulle, men rejste til USA og arbejdede på et advokatkontor, og her stødte hun på begrebet privatdetektiv. Hjemme i Danmark besluttede hun derfor at give det et forsøg og fandt frem til et detektivbureau, hvis indehaver hun gav et kald.
"Jeg ringede på hans private nummer, som ikke var registreret," fortæller Linda.
"Og han sagde, at når jeg kunne finde frem til det nummer, måtte jeg have talent – og så blev jeg føl hos ham."
Det var i 2010, og siden har hun løst et utal af opgaver, herunder som butiksdetektiv. Men hun har også specialiseret sig i utroskab, og i den type sager lader hun sig guide af sin moral.
"Jeg tager ikke en sag, hvis det for eksempel er en eksmand, der vil grave smuds frem om sin ekskone for at få hævn. Det vil jeg ikke medvirke til," siger Linda bestemt.
Til gengæld hjælper hun gerne klienter med at finde ud af, om deres partner er utro. Og ofte viser efterforskningen, at der er noget om snakken – hvilket er en delikat størrelse.
"Jeg laver altid en personlig overlevering af min rapport, for det kan jo smadre folks liv, at deres ægtefælle er utro," siger hun.
"Jeg prøver at hjælpe dem videre og sikrer mig, at de har nogen at tale med."
Uanset om Linda afslører den utro ægtemand eller snupper en teenager med makeup i tasken, spiller den menneskelige kontakt en stor rolle i hendes arbejde.
"Jeg dømmer ingen," siger hun.
"For alle kan komme ud i en uheldig situation."